VetRan

Esther - Ildkatten, I ved, har givet mig en award. Nu er jeg ikke normalt én der leger så meget på bloggeraward-noderne, men når nu jeg i forvejen ikke er så aktiv her og næsten altid kun skriver om Linus i øjeblikket, var det da egentlig meget kærkomment og tiltrængt med lidt mig-mig-mig :-) Så tak, Esther!

Here goes:

Reglerne for denne award er som følger:

Kopier awarden ind på din blog, for at vise du har modtaget den.

Tak og link den der har givet dig den.

Link til 7 andre og spred lidt glæde ved det.

Fortæl 7 ting om dig selv.

Altså, jeg ved godt at man brænder op i helvede hvis man bryder kæden, men jeg vover alligevel det ene øjenbryn og undlader at linke til 7 andre. Jeg er altså aldeles fantasiforladt på det punkt. Jeg vil i stedet opfordre til at man fortæller 7 ting om sig selv, hvis man har lyst og uanfægtet om man har fået awarden eller ej. Mit kommentarspor må gerne benyttes :-)

Nå, det var så de 7 ting:

1. Jeg er latent stresset fordi jeg ikke kan være en god nok mor samtidig med at jeg er en god nok studerende. Jeg vælger at være det første og dør sÃ¥ langsomt af stress over det sidste…(satme ufedt at det var det første punkt jeg kom i tanke om!)

2. Jeg havde to faglige guruer inden jeg startede på dyrlægestudiet. Den ene var min bachelorvejleder og den anden skal nu være min specialevejleder.

3. Mit sommerferieprojekt er at få lagt træfliser i haven og under altanen. Jeg håber virkelig, at det kommer til at ske, selvom det er et projekt af de større.

4. Vi skal stensikkert ikke have barn nummer to (hvis der kommer en to´er altså, intet er afgjort ;-) sålænge Barkas stadig er i live. Jeg synes, jeg har rigeligt at se til allerede nu med at optimere alle familiemedlemmers livskvalitet.

5. Jeg researcher AL kunst, som jeg oplever. Bøger, teater, film, gadekunst, udstillinger, tv om spændende emner eller mennesker, hvadsomhelst. Google er min bedste ven og jeg kan ikke slippe en kulturel oplevelse helt før jeg har udtømt alle lettilgængelige kilder.

6. Jeg er en af de omtalte danskere, som har et usandsynligt kærligt forhold til sin næsespray i perioder, men jeg kan altså godt finde ud af at tage en kold tyrker når forkølelsen er overstået.

7. Inderst inde ville jeg bare gerne være Skumring fra Elverfolket.

Der verserer en lille blogleg, som Mette startede. Og jeg er blevet tagget af iBaby - som viser sit køleskab frem her.

Reglerne er at man viser sit køleskab udefra, viser en udvalgt ting og fortæller historien herom og dernæst tagger 3 bloggere til at føre legen videre.

Vi fik nyt køleskab i går. Vi bor i en lejeforening, hvor de fleste havde oldgamle køleskabe, som larmede infernalt. Og et køleskab, der larmer er ekstra nederen, når man har stue og køkken i samme rum. Anton og jeg havde heldigvis held til at ødelægge vores larmekøleskab for par år siden, så vi havde fået et nyt, stille skab. For nylig besluttede man imidlertid at alle køleskabene i ejendommen skulle udskiftes - som sagt fordi størstedelen af dem var udslidte og larmede skrækkeligt. Vi sprang også på at få et nyt, for vi fik mulighed for at få udskiftet vores mellemstore køle/fryseskab med et kæmpestort køle/fryseskab og med barn i huset, er det temmelig rart med en stor fryserkapacitet.

Fryseren er nederst, køleskabet er øverst og pÃ¥ det gamle var det omvendt. Det betød at Linus var begyndt at Ã¥bne køleskabet, fordi han sÃ¥ ofte sÃ¥ at vi gjorde det Samtidig kom han stormende hver gang han hørte vi Ã¥bnede det og prøvede at hive mælk, juice og diverse ud. Jævnt belastende…

Det er rigtig dejligt at man nu kan åbne køleskabet uden at han kan komme til at pille i maden. Og fryseren har han ikke rigtig fanget, at man kan åbne og den uvidenhed satser vi på at bevare ham i længe endnu ;-)

Nå, men med det her nye køleskab betyder det også at der er blevet ryddet ud i al pynten og kun mine yndlingsmagneter har fået lov at overleve. Det er 62 små firkantede magneter i mosaikmønster i forskellige farvetoner. De er købt i museumsbutikken på Louisiana i Humlebæk - de skulle bare med hjem.

Det skifter lidt hvilke motiver, jeg laver med magneterne. Lige nu er det en frugt af en art. Til jul et juletræ. Til nytår fyrværkeri. Et træ, en hund eller bare et tilfældigt rodet mønster. De pirrer kreativiteten og fantasien og jeg elsker dem. Og mit nye madskab.

Jeg har ikke rigtig styr på hvem, der har været med allerede, så jeg tagger ikke nogen andre bloggere, men opfordrer til at man tager tråden op, hvis man har lyst til at flashe forsiden af sit køleskab.

Nu har jeg fået styr på mit databaseproblem.

Det viste sig at jeg åbenbart havde to databaser, hvoraf jeg selvfølgelig havde kigget i den forkerte (som overhovedet ikke var for stor). Dette forklarer hvorfor jeg ikke forstod det med størrelsen, for jeg kunne jo ikke begribe at manden havde fortalt at den fyldte 125 MB, når jeg kun kunne få øje på sølle 288 KB.

Nu har jeg kigget i den rigtige database og den er ganske rigtigt kæmpestor (>125 MB) og der må højst være 25 MB. Det viser sig at det er gamle spam-kommentarer, som er lagret i databasen, selvom de forlængst er slettede og ikke længere figurerer i Wordpress´ administrationspanel. Ikke mindre end 90.000 stk. havde hobet sig op - og det fylder! Så nu er slettearbejdet igang og snart burde min host være glad igen.

Jeg er ihvertfald ualmindelig glad for at have fundet problemet.

Det har skam ikke været frivilligt at siden her har været nede længe.

Men nu er den oppe igen - jeg mangler bare lige lidt finpudsning med at få headeren tilbage, men det er småting.

Min host siger at de inaktiverer min database igen, hvis ikke jeg får ryddet op i den inden på torsdag - den fylder nemlig for meget som det er nu.

Jeg aner bare ikke hvordan! Jeg kan godt finde ud af at komme ind i databasen (MySQL), men jeg kan ikke finde hvor der står hvor meget hele dynen fylder og jeg aner da slet ikke hvad jeg skal gøre at få den til at fylde mindre?!

Jeg har virkelig brug for hjælp udefra, da der er grænser for hvor meget jeg kan tillade mig at belaste Web10´s supportere, da jeg næsten ikke betaler noget pr. måned.

Er der nogen der kender et lille bitte fif til at løse dette problem eller måske blot en henvisning til et sted, hvor det står forklaret, så jeg kan forstå det?

Er jeg den eneste som ikke liiiige kan modstå fristelsen for at smutte jævnligt ind forbi Szabo for at få seneste nyt? Selvom jeg udmærket ved at der sandsynligvis går ret lang tid før hun har tid/overskud/mulighed for at opdatere os.

Sjovt som fødsler har en helt anden tiltrækningskraft nu.

Vi lever, vi har det godt og jeg er ikke en gang specielt ophængt. Nyder bare livet og interesserer mig ikke så meget for cyberspace. Bær venligst over, hvis jeg ikke lige får svaret på kommentarer - det er sværere end man skulle tro at følge med i netlivet, når først man er blevet god til at undvære det ;-)

Her et par snapshots fra den seneste tid - billeder er nemmere end ord i øjeblikket.

Grøn frø med nyt yndlingslegetøj

Med barnevogn til jazzfestival og picnic på fortovet

Mors drenge på besøg hos mormor og morfar

Familien griller

Jeg springer straks med på legen:

Find det 4. billede i din 4. mappe med billeder på computeren og del det med os.

Dette billede var arkiveret under mappen Aften hos Ninna juni 2008. Det er første gang jeg flasher min cykelhjelm og i øvrigt også lige omkring det tidspunkt, hvor jeg blev gravid. Faktisk kan det ikke helt afvises at det skete selvsamme aften, men det er ikke noget der vides med sikkerhed.

Én ting er dog sikkert. Det er et af de billeder, som jeg vil kigge pÃ¥ nÃ¥r jeg har født og tænke - “den vægt skal vi ned pÃ¥ igen”  ;-)

Om jeg begriber hvordan gavebunken er blevet så stor. Jeg har kun købt til mine forældre, Barkas, to nevøer, et par veninder og gaver til pakkespil.

Anton og jeg er ikke på gave i år. Jeg har sagt at han får sin gave til februar og jeg har fået rigelig gave fra ham i form af økonomisk tilskud til USA-turen. Hold da lige op, hvor er vi kedelige og fornuftige.

Nu er gaverne pakket ned i en kuffert, så de kan transporteres med S-toget og så skal resten af dagen indtil vi indtager mit banrdomshjem bruges på at crepe hår, lufte hund, pakke tøj til 1. juledag hos svigerfamilien OG at læse om heste- og kvægsygdomme.

Rigtig, rigtig glædelig jul til jer alle i Blogland og andre som forvilder sig herind i løbet af året! Tak fordi I læser med og kommenterer - jeg er glad for hvert et lille pip fra jer :-)

Altså, altså, altså. Piger og Gustav, jer gider jeg godt møde igen en anden gang!

Det er nogle år siden sidst jeg var social med bloggere, men i går gjorde jeg det igen og det er ikke fortrudt!

Og mit elskede møgkreatur alias Barkas har vist skabt legende blandt de fremmødte med sit traktortræk af først mig og senere Pia henover græsplænen. Godt at han resten af tiden fremviste relativt eksemplarisk opførsel, hvis man lige undtager da han væltede bøtten med nødder til egen fornøjelse ;-)

Det er altsÃ¥ for fedt at man kan tilbringe 4 timer i selskab med folk, man “kun” kender via deres weblogs og alligevel føle sig sÃ¥ godt og let tilpas blandt dem. Det var 4 timer, der fløj afsted!

I går var jeg bare helt mig selv igen og det tegner til at blive det samme i dag! Havde masser af energi og ingen trang til at tage lur hele tiden.

Det er blogkvinderne nok glade for, når jeg skal møde dem senere i dag :-) Desværre er vejret jo ikke så indbydende til plænesidning, så jeg er lidt i dilemma mht. Barkas. Men jeg ender nok med at tage ham med og hvis vi ender på en indendørs café, kan jeg jo lige cykle hjem med kræet og selv vende tilbage.