VetRan

Det her indlæg har jeg været i gang med siden vi kom hjem første gang. Den slags tager sin tid, men her er endelig hele historien om hvordan Linus kom til verden.

Når man er ikke-gravid og ikke-mor, er der for nogle kvinder ikke noget værre end at få prakket andres fødselsberetninger på. Det ved mange godt. Når man er gravid og ikke-mor er der tilgengæld mange der tror, at man automatisk er meget interesseret i den slags, men sådan er det heller ikke nødvendigvis. Det var først i de sidste par uger op til min termin at jeg havde ægte lyst til at høre lidt (og kun lidt) om andres erfaringer. Nu som mor, har jeg naturligvis fået en større interesse i den slags historier, men helt tosset med det bliver jeg vist aldrig.

Heldigvis er det jo sådan med blogmediet, at man helt frivilligt kan vælge hvad man vil læse, så du kan derfor betragte dig som advaret: her kommer min fødselsberetning. Jeg skriver den fordi jeg selv har brug for at få  bearbejdet forløbet og jeg har den største forståelse og respekt for dem, som ikke gider læse med på denne her. Til jer som gider: nok er det langt, men detaljerne er ikke slibrige ;-)

Søndag d. 1/3. Uge 40+2

Anton og jeg var ude og spise brunch om formiddagen. Eftermiddagen gik med hjemmehygge. Sent pÃ¥ eftermiddagen fik jeg hvad jeg troede var et par kraftige plukveer. De kom med lange mellemrum og gjorde kun ganske lidt ondt, sÃ¥ jeg var ikke spor overbevist om at det var et tegn. (more…)

Så er jeg officielt gået én dag over termin og jeg kan vist ligeså godt vænne mig til at det bliver et marts-barn.

Jeg tror helt bestemt stadig at Barkas´s mystiske opførsel overfor håndværkere har noget med den forestående begivenhed at gøre, men vi har da nu fået bevist at det ikke kunne tolkes som tegn på en snarlig fødsel.

Jeg har det stadig generelt rigtig godt. Som Anton gentagne gange har sagt: “Det er vel nok dejligt, at du er sÃ¥ mobil”. Tror han har set skrækscenarier for sig om en strandet hval pÃ¥ sofaen, som kræver hjælp til alt. Og jeg binder altsÃ¥ selv mine sko :-)

Der er fortsat små tegn på at kroppen ændrer sig - småkvalme, murren i underlivet, træthed, tiltagende plukveer om natten (aldrig om dagen) og i dag har jeg en grim hovedpine. Jeg tænker, at vi bevæger os i den rigtige retning.

Hovedpinen i dag skal ikke forhindre mig at bage en omgang gammeldags fastelavnsboller. Det har jeg længe haft lyst til - om ikke andet, så for tidsfordriv.

Før man får set sig om, er man den på yogaholdet som er længst henne.

Og som ikke kan længere kan holde på en prut i yderstillingerne.

I løbet af det sidste døgn har jeg har jeg sovet 19-20 timer. Regner med at folderne på min kind er udglattede engang i løbet af eftermiddagen.

I dag har jeg spist Pedigree Pal. Eller jeg er ihvertfald sprængfyldt af energi igen. Heldigivis - for ellers ville jeg da være i risiko for at udvikle liggesår.

Så blev jeg sendt til tælling i dag. Har sovet siden jeg vågnede og har kvalme og murren i maven.

Sådan er det altså også nogle gange og taget i betragtning hvor fint jeg har det ellers, er det altså helt ok med en dynedag med kærestepasning her 5 dage før termin.

Efter at have redet på en lang bølge af energi, har jeg været træt i dag. Hele dagen. Det vildeste jeg har foretaget mig er at lufte Barkas i snevejret og at hente en Toblerone i kiosken.

Barkas skulle ellers have været til dyrlægen i dag for at få renset tænder. De trænger til at få en grundig omgang, så det indebærer at han skal i anæstesi. Jeg måtte aflyse, for jeg følte at min krop hviskede mig i øret Slap af! Og det er ikke ligefrem indbegrebet af afslapning at gå den lange tur ind til skolen med hund, at være med på sidelinien under bedøvelsen og evt. under oprensningen samt at fragte groggy hund hjem efterfølgende. Det er altid udmattende at have ham til dyrlæge og i særdeleshed når han skal lægges ned. Der er ikke andet for, end at det må blive en anden dag. Jeg kan glæde mig over at han ingen alvorlige problemer har i mundhulen udover tandsten, som det ikke er en katastrofe at udskyde fjernelsen af lidt endnu.

I går aftes fik jeg smerter bagved skambenet, som efterhånden strålede op mod navlen. Det var ikke kraftig smerte, men det var på den anden side væsentligt anderledes end de plukveer, jeg har haft indtil videre, som ikke har generet mig særligt. Smerterne kom i bølger og fortsatte det meste af natten. Henad morgenstunden holdt de op, men jeg besluttede mig som skrevet alligevel for at tage dem alvorligt og aflyse dyrlægen.

Min udsigt fra sofaen i dag

I dag har jeg ikke mærket noget til maven andet end Kålormens sædvanlige fysiske udfoldelser, men jeg har tilgengæld været ualmindelig træt samt haft lidt kvalme. En sofadag har min krop bedt om og heldigvis har jeg nydt den og er ikke det mindste stresset over at jeg ikke nåede noget fornuftigt i dag. Der er styr nok på det hele til at jeg kan give slip nu og bare føje signalerne.

Vægt: +12,5 kg

Kålormens vægt skønnet til: 3300-3400 gram

Kålormens stilling: Hovedet står fast i bækkenet - kroppen roterer dagligt om sin akse

Søvnkvalitet: Skidt

VÃ¥gentidskvalitet: Rigtig god

Energiniveau: Højt (hurra for redebygningsinstinktet)

Strækmærker: Ingen

Tissetrang: Overvældende og næsten konstant. Har brugt en mindre regnskov de sidste 8 måneder :-/

Andre gener: Besvær med at bukke sig sammen, ellers nej. Jo, stoppet i næsen pga. øget blodmængde, forresten!

Babybutikker besøgt: INGEN!

Taske pakket: Halvvejs og resten står på en liste

Udstyr parat: Ja, det basale er på plads

Træt af at være gravid: Næh, egentlig ikke

Mentalt parat til baby: Ja, så godt som man kan blive. Tror ikke jeg vil være mere parat om 14 dage eller en måned.

Antal dage til termin: 12

Tidligere mavebilleder: Uge 34, Uge 30, Uge 25, Uge 22 og Uge 18.

Så har dagens første luftetur afsløret at Barkas stadig er meget obs på mennesker på gaden. Han snuser glad rundt som han plejer og får gjort det han nu skal, men kommer vi for tæt på andre mennesker (særligt hvis de snakker lidt højt eller står stille) prøver han at lede mig en anden vej - væk fra dem.

Jeg tror, det er meget præcist beskrevet, som phenixmum sagde i en tidligere kommentar: At Barkas gerne vil have fremmede mænd og støvsugere ud af hjemmet! Og i det hele taget holde dem væk i en radius rundt om mig.

Han prøver jo at guide flokkens drægtige alfahun væk fra alle potentielle farer! Det kære dyr.

Jeg opfører mig naturligvis så vidt muligt som jeg plejer og taler til ham som jeg plejer, for at han skal føle at jeg som flokleder har styr på situationen.

Vi har alle, to- og firebenede, sovet trygt og godt i nat.

I aften skal vi til svigermors fødselsdag og dagen skal bruges på lidt indkøb og puslerier herhjemme.

Jeg skal nok holde jer informeret om nyt ang. radaren Barkas :-)

Jeg er nu ikke længere i tvivl om at Barkas´s mærkelige opførsel har noget med mig at gøre.

Her til aften har jeg hygget mig med strikketøj og X-factor (er alene hjemme). Barkas har hygget sig sammen med mig - helt på sædvanligvis.

Så fik jeg pludselig øje på hvor beskidt der er over vores køkkenbord - efter måneder med kaput lysstofrør kan man ikke se den slags! Men elektrikeren satte nyt lys op i køkkenet i dag og det var mig umuligt at ignorere det skidt som hidtil har været usynligt for mig.

Gik i gang med klud og svamp - og SÅ gik Barkas helt i baglås igen (og det er altså ikke fordi han ikke har set mig gøre rent før ;-). Gemte sig inde i soveværelset hvor han aldrig normalt går ind, rystede og blev urolig. Såsnart jeg lagde rengøringsaggregaterne fra mig, nærmede han sig mig. Når jeg gentog rengøringen, blev han nervøs igen. Jeg har nu droppet alt hvad der hedder praktisk arbejde udover strikketøj - og han er faldet til ro igen.

Hvis der er en sammenhæng mellem hans opførsel og den forestående fødsel, håber jeg satme ikke at jeg går til termin eller over! Det da ikke til at holde ud med en hund, som er helt ved siden af sig sig selv :-(

Og det skal siges at jeg har det fortsat strålende, så han burde heller ikke være bekymret for mig!