VetRan

Så gik der en uge og mere til. Det har været en megafed uge. Men jeg har godt nok ikke siddet meget stille.

Det har simpelthen været så fedt at starte studiet op igen. Jeg lapper undervisningen i mig som honning og jeg har ikke haft et øjebliks manglende koncentration hele ugen! Det er altså vildt - det har jeg aldrig prøvet før, men det er vel sådan det er, når ens hjerne bare tørster. Heldigvis har undervisningen kun strakt sig fra 9-ca. 13 - nogle dage med slut allerede kl. 12, andre dage kl. 14. For en gangs skyld har de tilrettelagt et kursus, så man rent faktisk har tid til at læse ved siden af. Og det har jeg så gjort - siddet på biblioteket og arbejdet inden jeg har taget hjem til husfaderen og sønnike i løbet af eftermiddagen. Jeg har været meget træt, for hold op, hvor er det længe siden jeg har siddet stille og modtaget undervisning. Men sjovt nok har jeg alligevel de fleste dage pisket rundt og handlet ind, lavet mad, været i Ikea igen-igen, ryddet op, malet skriveborde, skruet borde op i væggene og det ene med det andet (og ja, Anton har selvfølgelig også været inde over nogle af tingene, men mest det der med at bore i væggen). Det er jo vanvittigt så flittig, man bliver af at få en hverdag til at fungere med et barn! (og jeg har så også en lillebittemeget smule ondt i lænden og ryggen, men sig det ikke til nogen).

Anton og Linus ser ud til at rÃ¥hygge herhjemme og det er dejligt. Jeg tænker ved mig selv, at faderen pÃ¥ barsel er en heldig kartoffel. Dels er ungen nemmere, jo ældre den bliver - dels har moderen banet vejen for at finde ud af hvad der fungerer, sove- og spiserytme er etableret og hun (jeg) har sørget for at der er rimelig ernæringsrigtig mad i fadeburet…ovenikøbet kommer jeg adskillige timer hjem før, end Anton gør, nÃ¥r han gÃ¥r pÃ¥ arbejde (tilgengæld tager jeg tidligere hjemmefra, sÃ¥ lidt retfærdighed er der dog til).

Men altså - det er fedt at have sluppet taget i baby! Han er jo stadig min, min, min og nu nyder jeg ham bare som et naturligt (og aldeles afgørende og fyldigt) element i mit liv - men han opfylder ikke længere hele min verden.

Han bliver i øvrigt stor - han træner ihærdigt det der koncept med at stå uden støtte. Han kan ikke endnu, men jeg tror sgu ikke der går længe. Han går rundt langs bordkanter og hvis man støtter ham under armene. Han er glad fra morgen til aften og undersøger alt hvad han kan komme i nærheden af og er langt, langt det meste af tiden totalt selvkørende og selvunderholdende. Han spiser i store træk det samme mad som os andre og det er en fornøjelse at se ham undersøge maden og smage på alt hvad der bliver serveret. Han er så sød :-)

Her rydder den store, dygtige dreng op på sit værelse - især bleerne bliver lagt i pæn orden.

Men han er heldigvis heller ikke større, end at han stadig blot er en lille blyppelyp, når han har trætte øjne og får sin aftenflaske.

Det er jo i og for sig ikke til at fatte at det kun er et øjeblik siden at jeg lå på barselsstuen og ventede på at farmand skulle returnere fra skadestuen med denne her lille krabat på brystet, som tog sit livs første lur udenfor livmoderen.

Og nu…

…rejser han sig op ved alt hvad han kommer i nærheden af og det er inklusiv mine bukseben, sÃ¥ hvis du kigger ind af mine vinduer en dag og ser mig stÃ¥ i bar røv, sÃ¥ er det bare fordi Linus har trukket bukserne ned pÃ¥ mig.

Det går lidt mere trægt med at sidde selv, men han kommer efter det. Her sad han da så længe uden at title at jeg kunne nå at hente kameraet :-)

Nu har jeg i 10 år haft en hund som var bange for støvsugeren, men den er Linus ikke bidt på. Faktisk er han helt tosset med støvsugeren og især når jeg svinger den! Men jeg støvsugede jo også hans legetæppe mens han lå på det - i de gode gamle bliver-liggende-hvor-man-bliver-placeret-dage.

Linus har nu travlt med at forfølge dels selve støvsugeren, dels støvsugerhovedet. Imens kigger Barkas tvivlsomt på - jeg tror ikke han er helt tryg ved kombinationen af husstandens absolut farligste genstand og baby.

Og snart får jeg slet ikke tid til at støvsuge, men jeg må jo sætte min lid til at Anton også gider underholde barnet med lidt rengøring i ny og næ, når han går på barsel :-)

Det er blevet noget af en tung krabat af slæbe rundt på. Og fødderne stikker nu udenfor fleecen.

No wonder at jeg har myoser i skuldrene.

Øv altså. Vi havde planlagt familieudflugt til svømmehalllen her til morgen. Anton skulle møde senere på arbejde og jeg glædede mig frygtelig meget. Det er noget tid siden sidst, og der er sket overordentlig meget med Linus siden da, så jeg var så spændt på at se ham boltre sig i det våde element med fornyede evner.

Nu er det sådan at Linus skider én gang om dagen. Man kan så godt som sætte uret efter det, for det sker altid mellem kl. 6.50 og 8. Men naturligvis ikke denne morgen. En kæmpe ladning bæ er ikke en ønskværdig situation i svømmeren, så vi ventede. Og ventede. Kl. 10 var der stadig ikke kommet noget og Anton blev nødt til at tage på arbejde.

Nå, men jeg blev bare enig med mig selv om at Linus og jeg bare tog afsted alene senere på dagen. Men han har stadig ikke skidt, så nu tvivler jeg på at vi kommer nogen steder, for jo længere tid der går, jo mere leger vi med ilden.

Men så var det at jeg tænkte, at det var længe siden at jeg havde gået en dejlig tur med ham i stedet for at lægge ham i slyngevuggen til middagslur. Jeg hentede barnevognen i dens rum, stillede den i haven og gjorde klar. Vejret var perfekt tempereret til barnevognsovning, for når solen brager ned, er der alt for meget læ i vores gård, til at det er behageligt at sove ude under en parasol.

Ligesom barnet var grydeklart til at blive lagt, åbnede himlens sluser sig. Barnevognen nu er blevet camoufleret med regnslag, parasol OG en paraply, Linus sover i slyngevuggen, jeg trænger grusomt til et bad (som jeg naturligvis droppede i morges pga. den forestående svømmetur) og ingenting er blevet som planlagt.

Gad vide hvad der er mest uforudsigeligt. Livet med barn eller den danske sommer.

Nok så fint spiser Linus nu gladeligt næsten 1 dl. skemad 2 gange om dagen. Det går relativt nemt og han kan lide det. Det er også begyndt at dæmre for ham, at det faktisk er meningen at det der kolde vand, han får serveret i kop, skal beholdes inde i munden, selvom det stadig nok er ret minimalt hvad der ender i mavesækken.

Når jeg giver mælk foregår det selvfølgelig på den gode gammeldags mammale facon, men Anton har fået ret godt held i sprøjten, om man så må sige, med at give Linus min mælk sprøjtet ind i gabet.

Efter et vellykket ske- eller sprøjtemåltid, gider Linus ikke brystet, så pasningsmæssigt er det jo et kæmpeskridt fremad.

Men, men, men, træerne vokser selvfølgelig ikke ind i himlen. Linus har nu to gange demonstreret at han nærmest går i sultestrejke når andre end mig eller til nøds Anton forsøger at affodre ham. I onsdags var svigermor den heldige babysitter og i går var det min jordemoderveninde. Det gider han sgu bare helst ikke - så hellere lægge sig til at sove på halvtom mave. Heldigvis har begge babysittere også haft glade og hyggelige stunder med ham og ingen af dem havde problemer med at få ham til at sove, så det er jo positivt. Men selvfølgelig fylder det meget på sådan en aften og afføder en del frustration hos både den lille og den store, når den lille kun spiser ganske lidt efter store anstrengelser :-/

Nå, men jeg giver ikke sådan op. Jeg tror, jeg skal til at udlevere lækker frugtmos til besøgende og så kan de få lov at prøve at bestikke barnet mens jeg går på vaskeriet, lufter Barkas eller noget i den stil :-)

Kl. 16 tager Linus og jeg toget til Dyssegård.

Kl. 17 tager jeg bussen til Valby.

Kl. 24 tager jeg toget til Vesterbro (hej hund)

Kl. 1 tager jeg en taxa til Dyssegård

Kl. 8 tager Linus og jeg toget til Vesterbro

Sgu ikke helt nemt at få hundeluftning og barnepasning til at gå op i en højere enhed, når man er alenemor på prøve og ammer om natten. Det er synd for Barkas at være så meget alene, men alle muligheder for at få ham passet er desværre udtømt og så må jeg bare tænke på at han er i stort plus på den sociale konto.

Når det så er sagt, så glæder jeg mig afsindigt meget til 30-årstøsefødselsdag i aften!

Mit barn er blevet temmelig glad for grøntsags- og frugtmos og temmelig god til at spise det. Grød er han ikke helt lige så vild med, men man kan vel altid bestikkes med lidt frugtmos på toppen. Og for at det ikke skal være løgn er han også blevet rigtig god til at drikke mælk fra sprøjte (ja, det er tosset, men det er nu engang sådan det har vist sig at fungere bedst). Anton lader Linus holde sprøjten selv og selv putte den i munden og så trykker farmand et par milliliter ind ad gangen og barnet slubrer det glad i sig.

Det betyder - tadaaa: at jeg kan tillade mig at tage væk i længere tid end mellem to amninger.

Det har jeg jo så fejret ved at tage på arbejde i weekenden. Det var nu rart at føle sig nyttig på den ikke-hjemmegående-malkemaskine-agtige måde. Linus og Anton hyggde sig hjemme imens og begge dage er gået over al forventning. De er gået så godt, at svigermor nu er indkaldt til at babysitte på onsdag, så forældrene kan komme ud sammen.

Det er sgu en slags milepæl, det her. Det første skridt i løsrivelsesprocessen fra mor er allerede begyndt.

Ingen tvivl om at jeg nu er nået til et punkt i min barsel hvor jeg begynder at småkede mig. Indtil nu har jeg udelukkende haft enten for lidt eller tilpas tid hjemme.

Selvfølgelig har der været trætte dage, dovne dage, stenede dage, men mest af alt hyggelige dage og aktive dage. Aldrig før har der været kedelige dage. Det skete i går. Jeg røvkedede mig simpelthen så meget sidst på eftermiddagen, at jeg blev nødt til at pakke barnevognen og traske ind til Antons arbejde for at møde ham til fyraftenstid. Bare for at gøre et eller andet.

Når Linus sover får jeg ikke rigtig gjort nogle af de ting, som gør at jeg ikke føler dagen bliver kedelig. Når han sover, er der enten lige lidt praktisk jeg gerne vil have ordnet (selvom jeg ellers er supergod til at klare det meste praktiske arbejde mens han er vågen) eller også trænger jeg selv til en lur. Han sover for kort tid af gangen til at jeg når at fordybe mig i min bog eller gider hive symaskinen frem (som er det jeg allermest har lyst til at bruge min hjemmefritid på i øjeblikket).

Så ender det lidt med at jeg glor ud i luften og nærmest venter på at han vågner (for det gør han jo altid liiige om lidt), hænger foran computeren eller tænder for fjernsynet. Selvom jeg har P1 kørende, for at give mig bare en smule intelligent input, så er det ikke nok.

Jeg er for første gang nødt til hitte på aktiviteter for ikke at gå død. I nærmeste fremtid er babybio og besøg hos mormor planlagt. Og så er der jo min weekendvagt på arbejdet i den kommende weekend. Sjældent har jeg glædet mig så meget til at stå tidligt op og tage på arbejde!

Men ellers slår jeg min tid på mad i øjeblikket. Jeg har taget 4 kg på siden jeg ellers havde tabt mig til min idealvægt kort efter fødslen. Desværre kan jeg ikke påstå at det er efterfødselsvægt, da jeg netop smed det hele så hurtigt - men det er ren og skær hyggekilo. Jeg har ikke rigtig gidet spekulere så meget på om jeg fik grøntsager nok eller holdt igen på is i varmen (og undskyldningen at man ammer, holder altså ikke så langt). Det skal være slut nu.

Så nu laver jeg madplan og indkøbsliste hver uge. Alle retter er DDV-style. De tunge varer, som ikke behøver besigtiges køber jeg på Torvet.dk - resten trisser Linus og jeg rundt på Vesterbro og indsamler. Især bruger jeg en del tid på at opsnuse økologisk kød - særligt kylling kniber det med. I dag var jeg heldig - SuperBrugsen havde fersk økologisk kyllingebryst fra Rose og Føtex havde frosset hønsebryst fra Hanegal. En god udvikling, selvom det fortsat er lidt af en kamp at skaffe økologisk fjerkræ.

Jeg har allerede tabt 1 kg på mindre end en uge - udelukkende ved at ændre på aftensmaden og skære ned på brød og søde sager helt væk.

Og så er der jo maden til Linus. Vi er jo i grød/mos-træningslejr, så jeg står og koger gulerødder, kartofler, frugter og har et helvedes mas med at mose alle herlighederne gennem en fin si, så den lille herre i det mindste ikke har klumper at klage over.

Nu sidder jeg så lige og tænker over hvordan jeg skal afslutte dette indlæg og det slår mig at det bare er et gennemsyret kedeligt indlæg. Det må hellere få en ende hurtigst muligt.

SÃ¥dan.

På tip fra Anne, fik jeg købt en silikoneske i dag til Linus. Hidtil havde jeg brugt en lille teske i plastik.

Den var en succes og de 29,95 kr værd ;-)

Linus tog rigtig godt fra sig af gulerodsmosen toppet med pæremos (sødt i sødt, rigtig namsenamse for babysmagsløg), så da jeg tilbød ham en ammetår bagefter, ville han ikke have noget! Han havde sgu spist sig mæt i mosen!

Nu er han gået omkuld og moderen er lige pludselig meget mere positiv for hvordan den kommende weekend som udearbejdende mor skal gå!

Her lige knap 5 måneder efter fødslen, kan jeg så konstatere, at jeg bestemt ikke hører til de mødre, som gerne vil amme så længe som muligt for hyggens skyld (eller måske også lidt fordi de ikke er parate til at klippe det bånd, der gør babyen afhængige af dem?).

Først må jeg slå fast, at jeg lykkelig for at det går så godt med amningen og en anden gang (hvis der bliver en anden gang) vil jeg naturligvis gøre mit til at amme igen. Det er da alt andet lige lettere end at jonglere med flasker midt om natten, rengøring, adgang til varmekilde når man er ude osv. Og det er da også rart at vide at det mad baby får, er det bedste mht. allergiforebyggelse. Så jo, amning er indiskutabelt nummer 1!

NÃ¥r det sÃ¥ er sagt, sÃ¥ misunder jeg flaskemødrene en lille smule. Jeg misunder dem deres frihed. Jeg er dødhamrende træt af at være sÃ¥ bundet til Linus. Jeg er mere end klar til at løsne lidt pÃ¥ bÃ¥ndet, men det er Linus ikke. Og nu taler vi altsÃ¥ ikke om at jeg drømmer om at fulde mig pÃ¥ et diskotek hele natten - vi taler blot om en venindeaften uden babyafbrydelser, et par glas vin, en tur i biografen OG ud og spise bagefter, en tøsefødselsdag…

Selve ammehandlingen går nemt herhjemme. Linus er heldigvis en hurtigspiser, så måltiderne varer sjældent længere end 3-5 minutter af gangen. Jeg ville få flip af et barn, der skulle ligge og hygge med måltidet i lang tid! Om natten går det også nemt, vi ammer i halvsøvne et par gange i løbet af natten. Selvklart bliver det dejligt den dag jeg ikke længere bliver afbrudt i min søvn, men det er faktisk ikke noget stort problem for mig, som det er nu. Jeg er ikke i nævneværdigt søvnunderskud.

Så det er helt og aldeles den manglende frihed, der begynder at snære godt og grundigt. Jeg prøver at undlade at lade mig begrænse - tager Linus med rundt (til veninder, til jazzfestival, til dyrlægen, på café und so weiter) og det går jo også nemt. Men jeg savner at tage ud og kunne lade mig optage 100% af mit selskab og omgivelser og det tillader baby, nok så nem, på slæb bare ikke.

Selvfølgelig vil jeg amme ham som primær kost indtil min barsel er slut til november. Og jeg vil da ikke afvise, at der bliver tale om noget deltidsamning derefter, hvis han gider. Men jeg indrømmer blankt, at jeg er ved at dø af utålmodighed efter at han skal kunne indtage hele måltider uden at de bliver serveret fra bryst.

Vi er derfor i træningslejr: Sutteflaske flipper han totalt skråt over, så den er desværre udelukket. Dermed er vælling også udelukket. Det efterlader to muligheder: Grød og udmalket mælk serveret i noget andet end sutteflaske.

Grøden startede vi på for 2 uger siden, men vi er stadig kun på prøvesmagningstadiet. Det er også helt ok - han er interesseret i at smage og har rimelig godt fat i fidusen med at føre maden bagud og synke, men han gider kun 4-5 små teskefulde. Det bliver han jo ikke mæt af, men fremad går det med museskridt og det er helt i orden. Jeg tøjler mig og lader ham bestemme.

Så er der udmalket mælk (han gider naturligvis heller ikke spise modermælkserstatning). Han kan endnu ikke drikke af kop, så vi har tyet til at sprøjte det ind i munden med en engangssprøjte. Det går faktisk hæderligt, men også her er problemet at han ikke gider spise store mængder svarende til et helt måltid ved denne metode.  Og desuden tager det uendelig lang tid på den måde.

Af disse grunde kan jeg ikke tillade mig at tage afsted særlig længe ad gangen, for der er grænser for babysitterens muligheder for at gøre Linus helt mæt.

Da jeg var til AC/DC-koncert, gik det forrygende, fordi vi tog så sent afsted, at Linus havde fået sit sidste aftenmåltid inden han blev lagt til at sove for natten.

I fredags var jeg i biografen med en veninde tidligt på aftenen. Havde malket ud og Anton skulle passe. Det var en helaftensfilm (den nye Harry Potter - juhuuu!) og vi mødtes en halv time før filmen, så det var næsten 4 timer, jeg var væk. Og det gik mildest talt dårligt herhjemme imens. Anton endte med at måtte vugge barnet i søvn på slunken mave og den slags gør jo frygtelig ondt i et moderhjerte.

På lørdag skal jeg på arbejde for første gang, siden jeg gik på barsel. Jeg tager afsted kl. 6 om morgenen og kommer hjem senest ved 12-tiden. Det bliver ultraspændende hvordan det skal spænde af. Jeg glæder mig simpelthen så meget til at tage vagter på arbejdet igen, at jeg næsten ikke kan bære, hvis det bliver levende helvede hjemme imens. Det vil jeg jo heller ikke byde søde, lille brystelskende Linus. Men det er simpelthen bare nødt til at komme an på en prøve.

Den 8. august vil jeg bare for (næsten) alt i verden afsted til en venindes 30-årsfødselsdag. Så jeg håber bare inderligt at den næste tids krumspring udi Projekt Lær Barn at Spise Uden Bryst bærer frugt. Det vil ærgre mig herfra og til månen, hvis jeg må erkende, at jeg ikke kan være bekendt at gå fra Linus en hel aften.