VetRan

Man skulle ikke tro det, men jeg er her endnu. Heromme bag skærmen. Nu med sommerferie og alt muligt.

Det kræver sin kvinde at have sommerferie. For jeg har mange jern i ilden. Heldigvis har vuggestuen da åbent, men i denne uge holder Linus nu ferie hjemme hos mig.

Specialet er startet op. Jeg skal lave et projekt i samarbejde med Leo-Pharma. Jeg knokler med projektbeskrivelsen, hvilket er lidt en udfordring med mange af mine kontakter på ferie. Men når jeg går i stå, har jeg bunkevis af teori jeg kan læse på. Hvem sagde at man skulle holde helt fri i ferien?

Og så sysler jeg for at nå at blive klar til loppemarked på Farum  Bytorv søndag d. 1 august. Jeg har allerede lavet en kassefuld hårbøjler - betrukket med stof og pyntet med flettede stjerner af målebånd. Jeg er en klovn som ikke har taget billeder af dem før jeg ekspederede dem videre til mine forældre i Farum. Så I må nøjes med et glimt af mit andet produkt - filtblomster syet på hårelastikker (og med tiden også limet på hårspænder)

Det skal nok blive interessant om der går nogle rotter i fælden.

Linus er en glad fidus, som udvikler sig med stormskridt i øjeblikket.

Her ovenfor sidder han på vores nye terasse - et afkrydset projekt, som var på to-do listen her i sommer.  Et andet projekt, som mangler afkrydsning endnu er en hovedrengøring af badeværelset. Det er bare ligesom om man ikke rigtig gider den slags beskæftigelser i 30 graders varme. Det bliver en drøj omgang, for vi har aldrig været så gode til at skrabe væggene og kalke fliserne af, men nu vil jeg have det helt i bund. Hvilket middel skal jeg bruge til et seriøst trængende badeværelse med fliser på alle vægge og gulvet?

Anton havde ferie i sidste uge og vi holdt tre kærestedage, hvor vi afleverede krapylet i vuggestuen. Det fortjente vi. Blandt var vi på vores årlige picnic. Med champagne, ganske som vi plejer. I år introducerede jeg Anton til Sydhavnstippen - et rekreativt område ude i Sydhavnen, som engang var losseplads. Jeg var godt stegt, da jeg hentede krapylet - håber ikke pædagogerne kunne lugte min bobleånde ;-)

Jeg har sagt mit studiejob op. Knap 6 år på Novo blev det til, men med en lille dreng nu passer arbejdstiderne mildest talt elendigt ind i familielivet. Så jeg tog endelig konsekvensen og har allerede fået et nyt job på fakultetets bibliotek med morgenvagter. Styr på tingene, er der såmænd.

Så kan jeg trække vejret igen.

Endnu en eksamen bestået i dag - Forsøgsdyrskursus kategori C. Helt kort fortalt, så er det jo sådan at i kraft af min gamle uddannelse som dyrepasser med speciale i forsøgsdyr, havde jeg et kategori B-kursus, som giver lov til udføre procedurer i forbindelse med forsøg under en tilladelsesindehavers ansvar. Kategori C-kurset giver mig licens til at selv at være dyreforsøgstilladelsesindehaver (for man skal jo ansøge om tilladelse til at udføre dyreforsøg i Rådet for Dyreforsøg og tilladelsen kan kun gives til folk med relevant kandidatuddannelse samt et forsøgsdyrskursus kategori C).

Anyway - så havde jeg jo noget faglig stolthed på spil op til denne eksamen. For det er klart at der er en hel masse overlap mellem B og C-kurset, da C jo er en udbygning af B. Men der var alligevel en del gammelt stof jeg lige blev nødt til at repetere - plus det nye stof (som især var statistik, dyberegående viden om smertebehandling og anæstesi osv.)

Det gik selvfølgelig fint. Som Anton også sagde det ville. Men det er sgu umuligt ikke at blive nervøs over en mundtlig eksamen i noget, som man har en faglighed indenfor, men som samtidig ligger en del år tilbage.

Mens jeg er ved at blære mig, så fik jeg forresten 12 for den skriftlige opgave i biomedicin, som jeg omtalte for en måneds tid siden. Arh, men altså - det går sgu da meget godt med at være kandidatstuderende og mor til 14 måneders dreng uden vuggestue (endnu).

Jeg skrev eksamensopgave i biomedicin sidste uge. En ugeopgave af den slags, hvor man får udleveret opgaven mandag morgen og skal aflevere 8-10 sider fredag kl. 12. Den type opgave har vi aldrig haft på studiet før og du godeste, hvor er det ærgeligt! Jeg synes at det er en genial måde at arbejde på og jeg lærer så sindssygt meget mere af at få nogle dage til at skrive om et eller flere emner i dybden fremfor det hovedløse eksamensterperi, som er glemt i samme øjeblik man træder ud fra eksamenslokalet.

10 minutter før jeg afleverede (elektronisk), blev jeg akut syg. Svimmel, kvalme, vanvittig træt. Jeg tilskrev det selvfølgelig først bare udmattelse ovenpå en kraftpræstation med for lidt søvn. Men så kom feberen. De ømme muskler. Diarréen. Madleden. Den evige træthed, trods søvn, søvn, søvn. Jo tak!

Og det gik weekenden og mandagen sÃ¥ med. I dag har jeg det bedre, men i nat tog Linus sÃ¥ over. Diarré og opkast, feber, ingen appetit, slatten.  Det er ikke sÃ¥ tit man ser Anton vaske gulv klokken 4 om natten…og jeg har ihvertfald aldrig set en af de nymodens supersugerbleer være sÃ¥ væskespændt, at det plaskede ud af den…

Nok om ulæks detaljer - jeg nærmest bare venter på at Anton bliver syg også - men håbet er jo lysegrønt, ik?

Det værste er selvfølgelig at den lille stakkels dreng er sÃ¥ dÃ¥rlig. Men det absolut næstværste er at der startede et meget vigtigt og kæmpefedt forsøgsdyrskursus i gÃ¥r, som jeg har set frem til sÃ¥ godt som hele studietiden. Og at der er max. 20% fravær til øvelserne og ved at være syg i dag og i gÃ¥r har jeg allerede været væk 50%…

Fuckinglorteinfluenza.

Det er en dødsyg blog, jeg har mig for tiden.

Men jeg er holdt op med at være ærgelig over det. For som Madambat har skrevet i en kommentar, som faktisk faldt på et tørt sted, så styrer jeg jo hamrende hårdt på de vigtigste fronter - familie og studie. Jeg kunne sagtens finde tid om aftenen til at blogge og svare mails, men sandheden er at jeg ikke gider. Jeg får så rigelig omverden alene ved at gå i skole og på arbejde, så når jeg er hjemme, slukker hjernen ned for det meste af hvad der foregår uden for de fire vægge. Men så er det jo godt med en arbejdsaften i ny og næ, som kan opdatere mig på livet i cyberspace.

Efter at have fravalgt en fest i weekenden, som jeg rigtig gerne ville have været til, men som der bare ikke var det fornødne overskud til, er jeg kommet på fode igen med studiet. For filan, hvor jeg manglede den mellemuge, vi plejede at have efter eksamensugerne, men en weekend uden aftaler rådede bod på det værste underskud.

Jeg ved, at jeg er en supermor. Helt ærligt - det er jeg sgu ;-) Selvom jeg er meget væk hjemmefra, så er min selvtillid  i top på det punkt (selvfølgelig kan den også være det fordi jeg har en superkæreste til at gå derhjemme og være superfar).

En superkæreste er jeg på de præmisser, som vores liv tillader pt. Som alle småbørnsforældre savner vi friheden og mulighederne for at foretage ting sammen uden større planlægning. Men nærværet, det gode samarbejde, kærligheden og intimiteten er der.

Jeg er ikke en superstuderende, men jeg er en udmærket studerende. Jeg læser og lytter og tænker. Jeg er dyrlæge om et år og jeg modnes dagligt i den proces som foregår i mig - den proces som forbereder mig til at det trygge studenterliv stille og roligt rinder ud. Min faglige selvtillid lider af nogle gevaldige op- og nedture, som er svære at dele med andre. Nogle dage, som i dag, ved jeg bare lige præcis hvilke kvaliteter jeg besidder og som er attraktive for bestemte typer af arbejdsgivere. Andre dage (og dem er der altså en del af), kan jeg slet ikke se hvordan jeg nogensinde skal kunne blive dygtig nok og leve op til de høje forventinger, der alt andet lige er til en person med en lang, akademisk uddannelse. Det kan især være svært når folk spørger mig om hvad jeg vil arbejde med - for jeg er bare ikke den typiske praksisdyrlæge. Jeg drømmer ikke om kejsersnit om natten og besværlige klienter (=mennesker). Jo mere jeg prøver at indkredse min faglige profil, jo mere går det op for mig, at det er mindre vigtigt for mig præcis hvad jeg arbejder med - men vigtigt tilgengæld hvordan jeg skal arbejde. Det lyder måske lidt kringlet og mystisk, men for mig giver det mening og tankerne er vigtig forberedelse til når jeg dels snart skal igang med specialet (vil jo gerne vælge noget som understreger min faglige profil), dels inden længe skal skrive ansøgninger.

Det dér eksamenshejs i sidste uge, ik´? Det gik jo skidegodt. Obstetrik: Bestået (og ville gerne have haft en karakter, da det gik så fint, men bedømmelsen var nu engang bestået/ikke bestået) og Reproduktion: 10. Yihaa! Aldrig mere Holstebro - MEDMINDRE det er med langt hyggeligere formål for øje - fx. at besøge Anita igen ;-)

Jeg kom hjem fra eksamen i Jylland torsdag aften sent og fredag var der dømt splat. Hele weekenden var booket op med arbejde (som jeg var nødt til da jeg havde sagt en del vagter fra i eksamensperioden). I mandags startede mit næste kursus, Modul 2 på min differentiering i Biomedicin.

Jeg har glædet mig voldsomt meget til dette modul, men det holder slet, slet ikke at starte på et fuldtidskursus med et meget komplekst pensum 3 dage efter en helvedseksamensmåned. Så kursusopstarten er druknet i at overleve hverdagen, og det gør absolut intet godt for motivationen og engagementet at der ikke har været mulighed for at restituere det mindste efter sidste fag. Lortenye studieordning, som har fjernet mellemugen! At Anton har fået en dårlig arm og er halvsløj og at Linus er kampforkølet hjælper ikke yderligere. Jeg har været væk to dage nu fra skolen. Og det ærgrer mig. Og piner mig. Men det har ikke kunne hænge sammen på anden måde. Øv for en opstart!

Jeg trænger til ferie :-(

Det er jo nogle jævnt spøjse ting, man skal kunne demonstrere til mine to snarlige eksamener i henholdsvis Reproduktion og Obstetrik - sådan lige udover teorien.

At stikke hånden op i røven på en ko, for at mærke om den er drægtig eller ej (skal vi kunne diagnosticere fra 5. uge!) og hvor den er i sin cyklus (hvis den ikke er drægtig) er hvad det er. Men vi skal også kunne samle en kunstig hoppevagina, skære en død kalv i stykker med en savtråd inde i en model af en ko-livmoder, fortælle hvordan man spiller den af opsamler sæd fra en hanhund, mikroskopiere ornesæd og hvis man er rigtig (u?)heldig kan man såmænd også få lov at lave et vaskeægte kejsersnit på en vaskeægte ko med en vaskeægte kalv i maven.

Det er nogle ting, som er svære at øve sig på derhjemme.

PÃ¥ den ene side er det bare slet ikke i orden at skulle til Holstebro for at rode køer igen i morgen. 4 døgn væk hjemmefra. iPodden er opdateret med de nyeste billeder af Linus (og Barkas (og et enkelt af Anton)) og samvittigheden nager over at skulle forlade min søde, lille dreng sÃ¥ længe. Jeg gider ikke pÃ¥ slagteri igen og jeg fÃ¥r stress over at tiden gÃ¥r fra læsningen. Men øvelserne pÃ¥ slagteriet er omvendt essentielle for at gÃ¥ til eksamen (men det er at fÃ¥ læst pensum jo ogsÃ¥…)

På den anden side bliver det lidt rart bare at forlade skuden. Eksamensstressen er begyndt at melde sig og jeg synes ikke det er sjovt længere at være under pres. Det går udover de nærmeste (og især hvis de har den frækhed at stille krav til mig) og måske er de bedre tjent med at jeg befinder mig langt væk fra dem nogle dage. Jeg kan sove i fred, bliver ikke hylet ud af den når der er klynk og madlavningstidspres og aftenerne på vandrehjemmet kan jeg bruge til at læse i fred.

Jeg ved sgu ikke om jeg når at få styr på det teoretiske pensum. Jeg ved sgu ikke heller om jeg når at blive god nok til at diagnosticere drægtigheder. Jeg ved bare at jeg skal kæmpe til det sidste, for Reproduktion i fucking-lorte-Holstebro (undskyld, Anita - det er jo ikke byens skyld) er NOK en eksamen man ikke gider til to gange.

Det er ligesom de to tilstande min krop kan forholde sig til i øjeblikket.

5 - max. 6 timers intensiv læsning på biblioteket pr. dag er hvad jeg kan klare. Jeg bliver SÅ træt efterfølgende (og lidt undervejs) og undrer mig til stadighed over hvordan nogle af mine medstuderende kan sidde derinde fra tidlig morgen til sen aften og påstå at de får noget ud af det alle timerne. Jeg tager hjem, når jeg kan mærke, at den er ved at brænde sammen på øverste etage. Jeg kan ikke nå at lære mere end tiden efterlader mulighed for.

Og så skal jeg proppe i hovedet mens jeg sidder der med mine bøger og notater. Helst hele tiden. Det behøver ikke være usundt, men noget skal der altså køres ind. Helt klart at hjernen har brug for store mængder brændstof, for at klare at være koncentreret så længe, men der er vist også lidt tvangshandling ind over. Bare en smule. Så jeg har tasken fyldt  med gulerods- og agurkestave, termokande, vandflaske, rugbrødsmadder, chokolade og så meget gerne en kanelsnegl fra Emmerys. Med sådan en dejlig fætter kan man komme RÆDDI langt :-)

Jeg nåede lige at komme hjem ligesom Anton var ved at putte Linus her til aften. Når nu han trods alt stadig var vågen kunne jeg ikke bære ikke at kramme ham lidt (ja okay, det var mit behov over hans). Han var selvfølgelig træt, men han kiggede også spørgende op på Anton, mens jeg holdt det lille pus. Han havde sågar den frækhed at række sine små arme ud mod farmand! Hmpf. Det plejer ved gud at være omvendt. Ingen smil eller gensynglæde. Faktisk var han bare perpleks og mistroisk.

Jeg puttede ham og sang for ham. Det hjalp. Han ville ikke slippe min hånd, mens øjnene langsomt gled i, så lidt glad for at se mig må han trods alt have været. Bilder jeg mig ind :-)

I morgen har jeg fri fra skole og kan hellige mig Linus. Jeg glæder mig. Selvom jeg faktisk stort set ikke har tænkt på ham mens jeg var væk (jeg føler mig altså lidt mærkelig nogle gange - at jeg har så nemt ved at skille mine verdener ad), så er 3½ døgn efter min mening altså lige i overkanten at være væk fra sådan en størrelse.

Det kommer til at ske igen i januar, hvor vi skal til Holstebro igen. Det går altsammen.

Om hvad vi lavede på slagteriet, vil jeg fortælle mere i morgen. Godnat for nu!

Jeg har taget fri fra skole i dag. For at være sammen med Linus og for at nå det sidste praktiske inden jeg forlader den synkende skude.

I eftermiddag tager jeg toget til Holstrebro og jeg kommer først hjem igen torsdag aften efter Linus´ sengetid. MANDAG EFTERMIDDAG TIL FREDAG MORGEN! Så længe skal Linus undvære mig. Og hvad værre er - jeg skal undvære ham.

Men jeg får nu nok at gøre med at rektalundersøge køer mhp. drægtighedsdiagnostik på kreaturslageriet. For slet ikke tale om den aften, hvor jeg skal besøge MoccAnita! Juhuu! Det skal nok blive udmærket i det jyske. Og regner helt klart med at svigermor og hendes søn klarer ærterne herhjemme imens ;-)