VetRan

Ammestop er fandme dejligt, men hold kæft hvor er det skidt på kaloriefronten.

Endnu mere skidt er det at studenterlivsstil næsten uundgåeligt er baseret på spandevis af café latter samt hurtig chokoladeenergi.

Jeg må tage mig sammen.

Ingen tvivl om at jeg nu er nået til et punkt i min barsel hvor jeg begynder at småkede mig. Indtil nu har jeg udelukkende haft enten for lidt eller tilpas tid hjemme.

Selvfølgelig har der været trætte dage, dovne dage, stenede dage, men mest af alt hyggelige dage og aktive dage. Aldrig før har der været kedelige dage. Det skete i går. Jeg røvkedede mig simpelthen så meget sidst på eftermiddagen, at jeg blev nødt til at pakke barnevognen og traske ind til Antons arbejde for at møde ham til fyraftenstid. Bare for at gøre et eller andet.

Når Linus sover får jeg ikke rigtig gjort nogle af de ting, som gør at jeg ikke føler dagen bliver kedelig. Når han sover, er der enten lige lidt praktisk jeg gerne vil have ordnet (selvom jeg ellers er supergod til at klare det meste praktiske arbejde mens han er vågen) eller også trænger jeg selv til en lur. Han sover for kort tid af gangen til at jeg når at fordybe mig i min bog eller gider hive symaskinen frem (som er det jeg allermest har lyst til at bruge min hjemmefritid på i øjeblikket).

Så ender det lidt med at jeg glor ud i luften og nærmest venter på at han vågner (for det gør han jo altid liiige om lidt), hænger foran computeren eller tænder for fjernsynet. Selvom jeg har P1 kørende, for at give mig bare en smule intelligent input, så er det ikke nok.

Jeg er for første gang nødt til hitte på aktiviteter for ikke at gå død. I nærmeste fremtid er babybio og besøg hos mormor planlagt. Og så er der jo min weekendvagt på arbejdet i den kommende weekend. Sjældent har jeg glædet mig så meget til at stå tidligt op og tage på arbejde!

Men ellers slår jeg min tid på mad i øjeblikket. Jeg har taget 4 kg på siden jeg ellers havde tabt mig til min idealvægt kort efter fødslen. Desværre kan jeg ikke påstå at det er efterfødselsvægt, da jeg netop smed det hele så hurtigt - men det er ren og skær hyggekilo. Jeg har ikke rigtig gidet spekulere så meget på om jeg fik grøntsager nok eller holdt igen på is i varmen (og undskyldningen at man ammer, holder altså ikke så langt). Det skal være slut nu.

Så nu laver jeg madplan og indkøbsliste hver uge. Alle retter er DDV-style. De tunge varer, som ikke behøver besigtiges køber jeg på Torvet.dk - resten trisser Linus og jeg rundt på Vesterbro og indsamler. Især bruger jeg en del tid på at opsnuse økologisk kød - særligt kylling kniber det med. I dag var jeg heldig - SuperBrugsen havde fersk økologisk kyllingebryst fra Rose og Føtex havde frosset hønsebryst fra Hanegal. En god udvikling, selvom det fortsat er lidt af en kamp at skaffe økologisk fjerkræ.

Jeg har allerede tabt 1 kg på mindre end en uge - udelukkende ved at ændre på aftensmaden og skære ned på brød og søde sager helt væk.

Og så er der jo maden til Linus. Vi er jo i grød/mos-træningslejr, så jeg står og koger gulerødder, kartofler, frugter og har et helvedes mas med at mose alle herlighederne gennem en fin si, så den lille herre i det mindste ikke har klumper at klage over.

Nu sidder jeg så lige og tænker over hvordan jeg skal afslutte dette indlæg og det slår mig at det bare er et gennemsyret kedeligt indlæg. Det må hellere få en ende hurtigst muligt.

SÃ¥dan.

Jeg fornemmer, at jeg har sat mundvandet i gang hos nogle stykker, så her følger opskriften på hindbærsnitter.

Hindbærsnitter 8-12 stk.

275 g hvedemel
175 g smør
100 g fint rørsukker
½ tsk hjortetaksalt
korn fra en vanillestang
1 æg

Fyld: 100 g godt hindbærsyltetøj (jeg brugte Morten Heibergs hindbærmarmelade og det smagte sandelig ikke ringe)

Glasur: 150 g flormelis (mindst), 4 dråber rød farve, 2-3 spsk kogende vand
Pyntes med krymmel.

Smuldr smørret i melet til en grynet masse. Bland vanillekorn, sukker og hjortetaksalt i. Pisk ægget let sammen og ælt det i dejen til den er ensartet og kan samles. Stil dejen på køl en time.
Del dejen i 4 portioner og rul ud i 8-10 cm brede baner, der er ca. ½ cm tykke eller lidt tyndere. De bliver nemt for tykke efter bagning, men omvendt skal man også have lidt at arbejde med så de ikke knækker.
Banerne lægges på en plade med bagepair og bages i 175 grader varm ovn i 16-18 min til de er let gyldne.
Fordel hindbærsyltetøj over 2 af banerne mens de er varme og læg de andre 2 ovenpå. Tryk godt sammen.
Afkøl kagerne. Rør en pink glasur og fordel ovenpå og pynt med krymmel. Skær kagerne ud i skrå snitter.

Supernemt og velbekomme!

Det er sådan én som står og bager hindbærsnitter til kæresten i flere timer efter at resten af husstanden er gået i seng.

Han elsker hindbærsnitter og han har fødselsdag i morgen. De blev noget tykkere end bagerens, så næste gang kan dejen godt rulles lidt tyndere ud. Men de ER prøvesmagt og de smager væsenligt bedre end bagerens :-)

Jeg indtager tilsyneladende kun gule ting i dag.

Frokost nummer 1 var karrysild og frokost nummer to er svigermors boller i karry. Aftensmaden er planlagt til æggekage og jeg har en ananas til dessert. Jeg drikker desuden gul saftevand.

Morgenmaden var en rugfel og et glas mælk. Mørkegul og lysegul? Aaarh, det er vist for søgt.

Han valgte sgu grøden!

Men så har jeg også måtte garantere kød, kartofler og sovs i aften. Ikke sauce. Sovs.

På tip fra Takashimaya drog jeg til Irma for at få grød på tilbud.

Jeg ku´ ikke vælge, så jeg skal love for at jeg fik grød. Jeg tænker at alt den grød kan kompensere en lille bitte smule for alle de hjemmelavede færdigretter, jeg havde tænkt mig at fylde fryseren med inden fødslen - men som pt. er absolut ikke-eksisterende.

Ã…h gud! Jeg blogger om grød! Jeg mÃ¥ virkelig kede mig her i ventetiden…hvad kan det ikke ende med, hvis jeg gÃ¥r 14 dage over?

Tæt på Antons arbejde i Skindergade ligger Jazz Kælderen. Her henter han og hans kolleger jævnligt frokost og er vældig glade for det.

Og det forstår jeg så sandelig godt! I dag mødte jeg Anton i hans frokostpause og vi gik på Jazz Kælderen. Udover forskellige varme og kolde drikke samt kage har de et udvalg af sandwiches og om onsdagen og fredagen har de tilmed sushi. Det særlige er at man kan vælge at få lavet sin sandwich med rugbrød i stedet for lyst brød - og det er da et genialt koncept i disse pas-på-de-hurtige-kulhydrater-tider.

Antons yndlingsbestilling er rugbrødssandwich med vegetarfyld og roastbeef. Jeg smagte hos ham - og hold op, hvor var det lækkert! Fyldet var med bønnespirer, avocado, sprød salat, grillet peberfrugt (tror jeg det var) og måske nogle andre ting også. Man får to rundenomsandwiches (altså fire skiver rugbrød) med fyld for samme penge som en almindelig sandwich lavet på lyst brød - rigeligt til at blive mæt og så er det grønt og fiberrigt samtidig.

Jeg bestilte naturligvis sushi. To forskellige slags makiruller skåret i skiver til 70 kr, som blev serveret med tangsalat (kan ikke huske hvad det rigtigt hedder) samt naturligvis soya, ingefær og wasabi. Helt frisklavet og meget delikat. De har kun to varianter af maikruller at vælge imellem og de fører slet ikke nigiri, men det gør ikke spor, når det tilgengæld er så lækkert og billigt. Jeg blev rigeligt mæt - og delte endda ud af mine makistykker til Anton.

Stedet er ikke blot et spisested. Det er en pladebutik (specialiseret i jazz, selvfølgelig) og lyttecafé. Stemingen er laid back og hyggelig, som det skal være i en jazzcafé.

Du skulle prøve at spise frokost der en dag!

Eneste lille bitte øv er at de ikke kan stave deres eget navn korrekt. Det hedder altså Jazzkælderen på dansk :-( Det skal dog være dem tilgivet, når mad, stemning og priser er i top.

Jeg elsker bare min havregrød med et hakket æble om morgenen. Og et glas mælk til.

Der er nu ikke noget, der kan gøre én glad som god kundeservice i en lækker specialforretning.

Jeg skulle købe noget kaffe i dag til en gave. Delikatessehuset på Gammel Kongevej er det perfekte sted til den slags. Da jeg ikke selv drikker kaffe og ikke har en pind forstand på de sorte bønner, bad jeg naturligvis om hjælp.

Jeg fik en meget lang snak med ekspedienten som introducerede mig til stort set alle deres bønner og vi fik en snak om hvad modtagerne er for en slags mennesker og hvad de normalt drikker for at pejle os ind på noget særligt lækkert lige præcis til dem. Bønnerne blev malet så de passer til stempelkande og i det hele taget blev intet overladt til tilfældighederne. Jeg følte mig henført i en fremmed, men utrolig velduftende verden.

Der blev ikke prakket noget som helst pÃ¥ og der var ingen forventninger overhovedet til hvor mange penge jeg ville bruge pÃ¥ foretagendet. Det synes jeg nemlig godt man kan opleve i “fine” butikker - at ekspedienten fÃ¥r én til at fremstÃ¥ en lille smule nærig. SÃ¥dan var det ikke her. Jeg bestemte helt og aldeles tempoet og brugte kun lige præcis hvad jeg havde tænkt mig pÃ¥ forhÃ¥nd (faktisk mindre).

Tænk at man kan blive så glad i låget af at købe to poser friskmalet kaffe - og så er det ikke engang til mig selv.

Nu ved du også hvor du kan købe the (stort udvalg i Kusmi!), kaffe og chokolade i København med fremragende service.