<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><!-- generator="wordpress/2.3.2" -->
<rss version="2.0"
	xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/"
	xmlns:dc="http://purl.org/dc/elements/1.1/"
	>
<channel>
	<title>Comments on: En lang historie med lykkelig slutning</title>
	<link>http://www.vetran.dk/?p=1665</link>
	<description>På vej mod VeteRan</description>
	<pubDate>Tue, 07 Sep 2010 11:00:41 +0000</pubDate>
	<generator>http://wordpress.org/?v=2.3.2</generator>
		<item>
		<title>By: hypotheek</title>
		<link>http://www.vetran.dk/?p=1665#comment-163989</link>
		<dc:creator>hypotheek</dc:creator>
		<pubDate>Fri, 13 Aug 2010 18:46:44 +0000</pubDate>
		<guid>http://www.vetran.dk/?p=1665#comment-163989</guid>
		<description>Hypotheken? Heel veel hypotheek informatie: verschillende hypotheekvormen, hypotheekrentes, nationale hypotheek garantie, hoe een hypotheek te vergelijken.</description>
		<content:encoded><![CDATA[<p>Hypotheken? Heel veel hypotheek informatie: verschillende hypotheekvormen, hypotheekrentes, nationale hypotheek garantie, hoe een hypotheek te vergelijken.</p>
]]></content:encoded>
	</item>
	<item>
		<title>By: Randi</title>
		<link>http://www.vetran.dk/?p=1665#comment-132252</link>
		<dc:creator>Randi</dc:creator>
		<pubDate>Tue, 20 Apr 2010 09:19:25 +0000</pubDate>
		<guid>http://www.vetran.dk/?p=1665#comment-132252</guid>
		<description>Hej Rie - du er så yderst velkommen til at dele din historie. Når man selv har født, vil man altid gerne høre andres historier, er min oplevelse.
Ja, "snydt" er vi sgu blevet på et eller punkt! Jeg håber inderligt at hvis der kommer en nummer to at det så vil gå lige efter bogen med presseveer og hele molevitten ;-)
Her over et år efter fødslen kan jeg mærke at jeg stadig bearbejder oplevelsen indimellem.
Men det lykkeligste er jo at vi lever i en tid og et samfund, hvor sådan nogle drilagtige unger kan forløses ved kejsersnit - det er jo fantastisk i sig selv :-)</description>
		<content:encoded><![CDATA[<p>Hej Rie - du er så yderst velkommen til at dele din historie. Når man selv har født, vil man altid gerne høre andres historier, er min oplevelse.<br />
Ja, &#8220;snydt&#8221; er vi sgu blevet på et eller punkt! Jeg håber inderligt at hvis der kommer en nummer to at det så vil gå lige efter bogen med presseveer og hele molevitten ;-)<br />
Her over et år efter fødslen kan jeg mærke at jeg stadig bearbejder oplevelsen indimellem.<br />
Men det lykkeligste er jo at vi lever i en tid og et samfund, hvor sådan nogle drilagtige unger kan forløses ved kejsersnit - det er jo fantastisk i sig selv :-)</p>
]]></content:encoded>
	</item>
	<item>
		<title>By: Rie</title>
		<link>http://www.vetran.dk/?p=1665#comment-132035</link>
		<dc:creator>Rie</dc:creator>
		<pubDate>Mon, 19 Apr 2010 12:16:22 +0000</pubDate>
		<guid>http://www.vetran.dk/?p=1665#comment-132035</guid>
		<description>Spændende at læse din beretning - det lyder som en sej omgang, men samtidig halv-komisk, når man sidder udefra og læser det (besvimet far på skadestuen etc.) Jeg fødte selv ved akut kejsersnit for et halvt år siden, fordi tøsen var på vej ud med numsen først. Derfor kan jeg også nikke genkendende til et par ting i din beretning - fx rystelserne efter operationen og glæden over trods alt at have oplevet veer og næsten at have født 'rigtigt'.
Jeg bliver dog altid lidt rørt, når jeg ser fødsler på tv, når barnet lige kommer ud og op på morens mave - eller når folk fortæller om det. På det punkt føler jeg mig alligevel en smule snydt.
(så endte jeg alligevel med at prakke dig lidt af min beretning på  - sorry)</description>
		<content:encoded><![CDATA[<p>Spændende at læse din beretning - det lyder som en sej omgang, men samtidig halv-komisk, når man sidder udefra og læser det (besvimet far på skadestuen etc.) Jeg fødte selv ved akut kejsersnit for et halvt år siden, fordi tøsen var på vej ud med numsen først. Derfor kan jeg også nikke genkendende til et par ting i din beretning - fx rystelserne efter operationen og glæden over trods alt at have oplevet veer og næsten at have født &#8216;rigtigt&#8217;.<br />
Jeg bliver dog altid lidt rørt, når jeg ser fødsler på tv, når barnet lige kommer ud og op på morens mave - eller når folk fortæller om det. På det punkt føler jeg mig alligevel en smule snydt.<br />
(så endte jeg alligevel med at prakke dig lidt af min beretning på  - sorry)</p>
]]></content:encoded>
	</item>
	<item>
		<title>By: Randi</title>
		<link>http://www.vetran.dk/?p=1665#comment-35698</link>
		<dc:creator>Randi</dc:creator>
		<pubDate>Fri, 20 Mar 2009 12:53:43 +0000</pubDate>
		<guid>http://www.vetran.dk/?p=1665#comment-35698</guid>
		<description>Anja - det var dog utrolig pudsigt at du ramlede ind i den samme jordemoder anden gang. Det må have været rart.</description>
		<content:encoded><![CDATA[<p>Anja - det var dog utrolig pudsigt at du ramlede ind i den samme jordemoder anden gang. Det må have været rart.</p>
]]></content:encoded>
	</item>
	<item>
		<title>By: Randi</title>
		<link>http://www.vetran.dk/?p=1665#comment-35697</link>
		<dc:creator>Randi</dc:creator>
		<pubDate>Fri, 20 Mar 2009 12:52:50 +0000</pubDate>
		<guid>http://www.vetran.dk/?p=1665#comment-35697</guid>
		<description>Trine F og Sanne - det vel nok hyggeligt at høre fra jer :-)
Tak for knus - det varmer!</description>
		<content:encoded><![CDATA[<p>Trine F og Sanne - det vel nok hyggeligt at høre fra jer :-)<br />
Tak for knus - det varmer!</p>
]]></content:encoded>
	</item>
	<item>
		<title>By: Anja</title>
		<link>http://www.vetran.dk/?p=1665#comment-35421</link>
		<dc:creator>Anja</dc:creator>
		<pubDate>Wed, 18 Mar 2009 13:50:57 +0000</pubDate>
		<guid>http://www.vetran.dk/?p=1665#comment-35421</guid>
		<description>Tusinde mange tak for den smukke, bevægende og medrivende beretning, søde Randi. Gid alle kunne fortælle så smukt om en fødsel, der var mere end hård for moderen - og hvor er du sej! Herfra et stort knus og endnu en gang tillykke. Jeg kan også lide, at jordemoderen blev kaldt Linus... det minder mig om min egen jordemoder - der faktisk tog mod BEGGE mine børn. Dét syntes jeg var lidt sjovt, at det lige blev hende begge gangene. Da vi tog afsked, sagde hun - du kommer bare igen om et par år (det var efter nr. 2 fødsel)... desværre bliver det nok ikke aktuelt ;)</description>
		<content:encoded><![CDATA[<p>Tusinde mange tak for den smukke, bevægende og medrivende beretning, søde Randi. Gid alle kunne fortælle så smukt om en fødsel, der var mere end hård for moderen - og hvor er du sej! Herfra et stort knus og endnu en gang tillykke. Jeg kan også lide, at jordemoderen blev kaldt Linus&#8230; det minder mig om min egen jordemoder - der faktisk tog mod BEGGE mine børn. Dét syntes jeg var lidt sjovt, at det lige blev hende begge gangene. Da vi tog afsked, sagde hun - du kommer bare igen om et par år (det var efter nr. 2 fødsel)&#8230; desværre bliver det nok ikke aktuelt ;)</p>
]]></content:encoded>
	</item>
	<item>
		<title>By: Sanne</title>
		<link>http://www.vetran.dk/?p=1665#comment-35415</link>
		<dc:creator>Sanne</dc:creator>
		<pubDate>Wed, 18 Mar 2009 12:22:20 +0000</pubDate>
		<guid>http://www.vetran.dk/?p=1665#comment-35415</guid>
		<description>Ja, nu har jeg også fulgt bloggen her det sidste år tids og tjekker næsten dagligt for nye indlæg! Jeg blev dog særligt rørt af dette indlæg! Glad for at høre, at I alle har det godt! 

Kram Sanne</description>
		<content:encoded><![CDATA[<p>Ja, nu har jeg også fulgt bloggen her det sidste år tids og tjekker næsten dagligt for nye indlæg! Jeg blev dog særligt rørt af dette indlæg! Glad for at høre, at I alle har det godt! </p>
<p>Kram Sanne</p>
]]></content:encoded>
	</item>
	<item>
		<title>By: Trine F</title>
		<link>http://www.vetran.dk/?p=1665#comment-35392</link>
		<dc:creator>Trine F</dc:creator>
		<pubDate>Wed, 18 Mar 2009 07:43:27 +0000</pubDate>
		<guid>http://www.vetran.dk/?p=1665#comment-35392</guid>
		<description>Hej Randi

Nu har jeg fulgt med her hos dig i et års tid, uden noget livstegn herfra.
Men nu skal du altså have et kæmpe knus, for en utrolig fødselsberetning. Der fremkaldte både tårer og smil
Stakkels jer ingen søvn, ingen mad og når så alt går lige modsat af ens forventninger øv altså. 
Dejligt at hele den lille familie kom godt igennem det, og at fødselsholdet var hurtige til at overtage kameraet.
Elsker billedet af Barkas da han blir præsenteret for Linus.</description>
		<content:encoded><![CDATA[<p>Hej Randi</p>
<p>Nu har jeg fulgt med her hos dig i et års tid, uden noget livstegn herfra.<br />
Men nu skal du altså have et kæmpe knus, for en utrolig fødselsberetning. Der fremkaldte både tårer og smil<br />
Stakkels jer ingen søvn, ingen mad og når så alt går lige modsat af ens forventninger øv altså.<br />
Dejligt at hele den lille familie kom godt igennem det, og at fødselsholdet var hurtige til at overtage kameraet.<br />
Elsker billedet af Barkas da han blir præsenteret for Linus.</p>
]]></content:encoded>
	</item>
	<item>
		<title>By: phenixmum</title>
		<link>http://www.vetran.dk/?p=1665#comment-35358</link>
		<dc:creator>phenixmum</dc:creator>
		<pubDate>Tue, 17 Mar 2009 22:54:10 +0000</pubDate>
		<guid>http://www.vetran.dk/?p=1665#comment-35358</guid>
		<description>Det var litt av en historie og du har da jammen ikke tatt noen "snarveier". 

Jeg tror enhver fødselshistorie er unik og kjenner meg veldig igjen i det du sier om at etterhvert som fødselen utvikler seg presser vi grenser og gir slipp på litt av det vi hadde trodd og planlagt at det skulle bli.
Kanskje vi planlegger for meget rett og slett, naturen er mektig..

Nu begynner hverdagen for dere og jeg er sikker på at dere får mange gode stunder sammen og sikkert  også gode trilleturer med den stolte Barkas ved siden av vognen.

God klem til dere og din Anton han føler jeg med, for det er stunder i livet man slett ikke vil være nede for telling og ute av drift.</description>
		<content:encoded><![CDATA[<p>Det var litt av en historie og du har da jammen ikke tatt noen &#8220;snarveier&#8221;. </p>
<p>Jeg tror enhver fødselshistorie er unik og kjenner meg veldig igjen i det du sier om at etterhvert som fødselen utvikler seg presser vi grenser og gir slipp på litt av det vi hadde trodd og planlagt at det skulle bli.<br />
Kanskje vi planlegger for meget rett og slett, naturen er mektig..</p>
<p>Nu begynner hverdagen for dere og jeg er sikker på at dere får mange gode stunder sammen og sikkert  også gode trilleturer med den stolte Barkas ved siden av vognen.</p>
<p>God klem til dere og din Anton han føler jeg med, for det er stunder i livet man slett ikke vil være nede for telling og ute av drift.</p>
]]></content:encoded>
	</item>
	<item>
		<title>By: Randi</title>
		<link>http://www.vetran.dk/?p=1665#comment-35345</link>
		<dc:creator>Randi</dc:creator>
		<pubDate>Tue, 17 Mar 2009 19:50:12 +0000</pubDate>
		<guid>http://www.vetran.dk/?p=1665#comment-35345</guid>
		<description>Det er vel nok dejligt at jeg både kan underholde og henføre med min historie. Tak fordi I læser med.

Pernille: Ja, det var sgu en supersej omgang - men da vi stod i det, tog vi jo bare tingene som de kom :-)

Miss: Jeg er glad for at jeg ikke har skræmt dig!

Grith: Vi elsker fremgang, ja vi gør!

Lisa: Jeg fortæller det gerne igen på opfordring...

Antonia: Tak. søde - håber du har fået vejret igen ;-)

Laila: Det er de helt rigtig tillægsord, du bruger :-)

Deborah: Tak for roser. Et blogtræf igen til sommer kunne da i øvrigt være lige i øjet!

Anette: At overvære sin nevøs fødsel må være helt utroligt. En oplevelse jeg tænker du altid vil gemme sammen med din egen fødselshistorie.

Anita: Jeg kan næsten mærke dit knus helt fra Holstebro. Tak :-)

Anne: Ja!

Frederikke: Du må grine alt hvad du vil, for det var sgisme urkomisk. Selv samme dag kunne vi begge grine af det - men kikset var nu med sådan en langvarig besvimelse *G* Tænk hvis han havde fået hjernerystelse og var blevet beordret ro i x antal uger! Så galt gik det heldigvis ikke.

Louise: God bedring til Duserpigen! Og godt du fik tid at læse :-) Kys!</description>
		<content:encoded><![CDATA[<p>Det er vel nok dejligt at jeg både kan underholde og henføre med min historie. Tak fordi I læser med.</p>
<p>Pernille: Ja, det var sgu en supersej omgang - men da vi stod i det, tog vi jo bare tingene som de kom :-)</p>
<p>Miss: Jeg er glad for at jeg ikke har skræmt dig!</p>
<p>Grith: Vi elsker fremgang, ja vi gør!</p>
<p>Lisa: Jeg fortæller det gerne igen på opfordring&#8230;</p>
<p>Antonia: Tak. søde - håber du har fået vejret igen ;-)</p>
<p>Laila: Det er de helt rigtig tillægsord, du bruger :-)</p>
<p>Deborah: Tak for roser. Et blogtræf igen til sommer kunne da i øvrigt være lige i øjet!</p>
<p>Anette: At overvære sin nevøs fødsel må være helt utroligt. En oplevelse jeg tænker du altid vil gemme sammen med din egen fødselshistorie.</p>
<p>Anita: Jeg kan næsten mærke dit knus helt fra Holstebro. Tak :-)</p>
<p>Anne: Ja!</p>
<p>Frederikke: Du må grine alt hvad du vil, for det var sgisme urkomisk. Selv samme dag kunne vi begge grine af det - men kikset var nu med sådan en langvarig besvimelse *G* Tænk hvis han havde fået hjernerystelse og var blevet beordret ro i x antal uger! Så galt gik det heldigvis ikke.</p>
<p>Louise: God bedring til Duserpigen! Og godt du fik tid at læse :-) Kys!</p>
]]></content:encoded>
	</item>
</channel>
</rss>
