VetRan

Jeg har nu fundet den ultimative måde at fortære en kiwifrug på. Det er intet mindre end genialt og jeg undrer mig til stadighed over at jeg ikke er kommet på idéen tidligere.

Man kapper en endeskive af kiwien, ligesom “hatten” pÃ¥ et blødkogt æg og spiser den som, ja, et blødkogt æg. Intet griseri og det er ikke et problem at mose gennem den hvide marv med skeen nÃ¥r den ene ende er Ã¥ben.

Voila!

Der er næppe mange der nyder at være forkølede, men jeg er klart en af dem der har det værst. Ligeså snart der er bare udsyn til en anelse snue, svumler mine næseslimhinder op til 3-foldig størrelse. Og jeg bliver hysterisk. Jeg kan ikke fordrage at trække vejret gennem munden og jeg bliver klaustrofobisk, irritabel og meget, meget utidig. Jeg kan ikke tænke på andet end den manglende luftgennemgang i næsen og hvor andre nok kan passe et job trods en let forkølelse, er jeg oftest nødt til at blive hjemme. Ikke mindst for mine omgivelsers skyld.
Og der behøver skam ikke være hermetisk tillukning af begge næsebor for at udløse hysteriet. Bare passagen er nedsat en anelse i den ene side er det helt galt. Jeg hader at vågne op med en udtørret mundhule med belægninger grundet stoppet næse.
Derfor er jeg også storbruger af næsespray (grænsende til det sygelige), Mentholatum og Poloer.

Jeg har sådan en forkølelse ligenu. Sådan én hvor der ikke er særlig meget snot og slim, men opsvulmede slimhinder og tungt hoved. Jeg vil en milliard gange hellere have snottet løbende i en lind strøm fremfor denne her konstante kamp for at trække vejret almindeligt.

Hav ondt af mig, for pokker!

Nej pjat, der var faktisk bare 2 (mig og så kæresten) på cykeltur igår. Vi tog den ud til Danmarks kendteste postnummer (TV-byen) for at få en rundvisning forestået min bror, som arbejder der. Vi kørte lidt forkert af stierne i mosen og endte først midt inde på Blågårds Seminariums fodboldbane inklusiv spillere, fadølsanlæg og musik (vi var lige ved at blive hængende - sikke en fest). Men vi fandt da hen til rette sted og var glade (for hvem kan egentlig leve uden at have set Bamses hus?). Besøget sluttede med en kølig fadøl og så op på cyklerne igen.

Vi var sultne og tog den til Restaurant Mosehuset. Et rigtigt farmorsted lige ud til motorvejen ved Utterslev Mose og jeg har bare altid ønsket mig at prøve at spise der. Bare én gang. Og så lige en fadøl mere.

Afsted igen og rundt i mosen (hvor jeg lige skulle stoppe og snakke med nogle grågæs). Videre af Vestvolden (hvor jeg lige skulle stoppe og snakke med nogle får) mod destinationen Brøndby. Indenom venindens kolonihave, men hun var ikke hjemme (helt ærligt!). Se vennernes nye hus (mange muligheder og meget arbejde!) og spise os endnu mere mætte i vafler og is. Masser af hygge og Tegn&Gæt (hvordan tegner man lige en hosebåndsorden?) og flere øl.

Klokken blev hastigt 2 og op på jernhestene igen (ja, mor, vi havde husket lygter). Ind til byen og snak om hvornår man geografisk føler sig hjemme. Anton var mentalt hjemme ved Enghave Station, mens jeg skulle helt ned på Istedgade før jeg havde følelsen. McKluuds var lukket (og flere øl skulle der til) så vi endte på valget mellem Cindys Sommersted og Grotten. Typisk os to ville vi ind hver vores sted, men så har man jo altid sten, saks og papir ved hånden (en meget brugt metode til afgørelser hjemme hos os). Grotten blev det, flere øl og vi digtede skumle historier om de festlige ølaber omkring os.

Hunden blev glad da vi kom hjem og havde gule øjne (supergodt forbillede for mine fremtidige klienter), så hip hip hurra for at være minihaveejer. Rigtig dejlig træt søvn og viklet ind i hinanden, men blæren vækkede mig efter et par timer. Stakkels vovhund var kontaktdesperat efter de mange alenetimer (og jeg har jo lovet Anton at pelsdyr ikke må sove i sengen), så jeg rykkede ind på sofaen (for så kunne dyret få lov at ligge i ske). Det gik godt - et kort øjeblik. Køleskabet rumsterede (for ikke at sige larmede, så man ikke kunne høre sine egne drømme), så op og slukke for det (har jeg mon husket at tænde det igen?). Det næste der rumsterede var hundens indre organer (nåh, ja, tarmene, for at være specifik). Op igen og ud i haven med hunden (som egentlig helst ville blive liggende i skeen, men som helt klart måtte have noget på vej). Om der kom noget eller ej, skal jeg ikke kunne sige, for jeg tågede rundt uden hverken briller eller linser (og så er jeg altså ret blind).

Vi havde lige lagt os igen (og der var stadig indre postyr i dyret), så vågnede pippegøjerne. Basken rundt i stuen, så op igen for at dirigere dem hjem til buret (de var ikke helt lette at få øje på, når man er fuld, træt og som sagt halvblind). Jokkede i en frisklagt klat, fandt de vildfarne fugle og så putte på sofaen igen (heldige Anton i den rare seng - helt uvidende om mine dyrestrabadser). Endelig sove, sove, sove.

Det var virkelig en herlig dag, men det er da ikke så underligt at jeg er lidt ør stadigvæk.

Randi om de endnu ubagte laksefrikadeller på bagepladen:

“De ligner ovarier…”

Mens Anton sidder og sveder over kortene til DM i Magic gÃ¥r jeg pÃ¥ hundeudstilling. SÃ¥dan er vi sÃ¥ nørdede pÃ¥ hver vores mÃ¥de…

Som udgangspunkt synes jeg konceptet med udstilling af hunde er ret forfærdeligt, men det var vildt underholdende at glo på de mange mærkelige ejere, mange søde og grimme hunde og mange meget ubrugelige og dyre hundeartikler. Jeg lægger nogle fotos frem på Flickr, så man kan få bekræftet fordommene.

Og så håber jeg ellers på at få en Danmarksmester hjem i morgen. Han har gjort det før, så hvorfor ikke igen?

Jeg har tjekket den elektroniske database med eksamensresultater 3-4 gange dagligt de sidste 3 ugers tid. Lærer og censor har trukket pinen i langdrag, men i dag kom de endelig, kemikaraktererne.
Et 9-tal til mig! De givne karakterer lå mellem 6 og 9 og snittet var 7. Undskyld min sprogbrug, men for fanden i skuret hvor er det sejt gået af mig :-) Jeg havde sgu været glad for bare at bestå.

“Ok, sÃ¥ gør vi det”

“…”

“Hvis du skærer røvhullet op, sÃ¥ fjerner jeg lorten”

Til daglig ser man dem ikke så meget i vores gade. Her er stille og pænt og man kan helt glemme hvilken broget bydel Vesterbro er. Byfornyelserne får området til at fremstå pænt og sobert og kun når jeg går op ad Skelbækgade til enten Fisketorvet eller Dybbølsbro Station springer de sociale problemer i øjnene. For de er her jo, narkomaner og luderne og dem, der er begge dele.

Jeg så en gang en narkoman stikke sig. Det er ikke noget særsyn, men jeg lagde mærke til hvordan han - i sit sus - kæmpede sig hen til det nærmeste gadehjørne og smed citronen i skraldespanden og sprøjten i kanyleboksen. Han var totalt væk og det tog ham flere minutter at gå de ca. 25 meter, men han var fast besluttet på at rydde op efter sig og han gjorde det.
Faktisk er det sjældent at jeg ser kanyler ligge på gaden - kvarteret taget i betragtning.

Men det kan jo glippe. I morges da jeg kom ud af gadedøren, lå der et nydeligt lille narkokit til mig i min cykelkurv. Der var brugte kanyler, en lille beholder med solvent, et bæger med brunt snask i bunden og en citron. Brugt, forstås. Og det gjorde mig bare så ked af det. Ikke fordi at jeg så måtte rydde op efter staklen (en dyrlægestud har altid gummihandsker indenfor rækkevidde!), men fordi det bare er så trist at blive mindet om, når man glad er på vej til forelæsning.

Jeg har ikke noget imod at blive fedtet for. Bare giv mig gaver og goder så hatten passer. Som de fleste andre er jeg let til salgs og skal tilgengæld nok gøre mit ypperste for at være en loyal, effektiv og glad medarbejder, for det er jo det “aftalen” går ud på. Jeg er helt tilfreds med den deal.

I fredags stod den på 7900 [url=http://www.novonordisk.dk/documents/home_page/document/index.asp” title=”Alle herfra]medarbejdere[/url] i [url=http://www.parken.dk/script/site/default.asp” title=”Parken]Parken[/url], flere hundrede tjenere, 3 retters dejlig menu, vin, øl, flotte blomster og masser af god stemning.
Nå, ja og så lidt musikalsk underholdning i form af Dodo and the Dodos, Sanne Salomonsen, Bent Fabricius-Bjerre, Jimmy Jørgensen, Peter Frödin, Østkyst Hustlers, Andrew Strong, Zindy Laursen, Allan Vegenfeldt, Michael Carøe, Jacob Andersen, Erann DD og Thomas Helmig.

Oh, jo, det var da ret fedt at opleve…