VetRan

Her kommer et klynke-pive-åh-hvor-er-det-synd-for-os-indlæg:

Forhistorien er 11 udvalgte og meget afholdte gæster til nytårsaften, flere dages planlægning og indkøb. Alt klart til sofistikeret velkomstdrink, udsøgt 3-retters menu inkl. hensyn til vegetarer, snacks, kransekage, irish coffee, chokolade og et kæmpe arsenal af dillerdaller til kreation af et væld af smækre cocktails. Shaker og blender toptunet, bord og stole lånt og slæbt gennem Istedgade, kjolen strøget og hjemmet poleret.

Fortsættelsen på historien er at Anton gik i seng med kvalme i går aftes og startede fast rutefart mellem toilet og seng ved 3-tiden i nat. Et par timer efter tog jeg hans eksempel til mig og det er endnu ikke slut for nogen af os.
Fest aflyst og flyttet hjem til en af gæsterne, som heldigvis har bil og kunne afhente alle de dejlige varer og redde dem ud af vores smitteramte domicil.

Festtøjet er skiftet ud med morgenkåbe, sure underpermissioner og slidt t-shirt. Nytårsmiddagen består af ristet toastbrød, revet æble og yoghurt - tilsat Imodium.

Men vi har hinanden og man bliver faktisk så fyldt af kærlige følelser, når man ligger der og ynker sammen og skiftes til at ofre sig for hinanden ved hentning af vand, baljer og så videre…Heldigvis griner vi også lidt af dette uheld - men kun lidt sgu!

Godt nytår og oprigtige ønsker herfra til alle om at slippe udenom denne omgang roskildesyge!

Berømt maler på 6 bogstaver?

Et udtryk for sjusk…

…eller morbid humor?

Vi var kun væk 28 timer. Alligevel nåede vi at savne vores bogreol forskrækkeligt. Anton og jeg har nemlig en fælles interesse som i den grad både kan samle os i rørende samhørighed og splitte os vederstygggeligt ad.
Begge er vi ordkløvere om en hals og elsker at lave præcise definitioner på ord og begreber - sådan som vi mener det er! Ordbøgerne har ikke altid ret - det har vi! Hvis vi vel at mærke er enige. I modsat fald fald må den besværlige part rette sig efter ordbogen, men først efter diverse leksika også er konsulteret og eventuelt internettet også.

I Malmø havde vi tid. Vi vandrede og vi snakkede og havde det frygteligt hyggeligt. Samtidig voksede listen med ord under overskriften: “Dét må vi slå op når vi kommer hjem”. Desværre eksisterede listen kun i vores hoveder og vi kan nu kun komme i tanke om vindbøjtel og jovial. Næste gang vi drager hjemmefra bliver det med notesblok og diktafon!

Det her har jeg set frem til ugevis! Tasken er pakket og hundesitning arrangeret. Havde eksamen i mandags og det gik vist godt nok til at jeg ikke regner med at skulle tage den om. Læsemøde til næste eksamen her til formiddag er overstået og NU skal der holdes juleferie i et par dage!

Jeg har et stævnemøde med min kæreste på Hovedbanen om lidt. Hotelværelset i Malmø er booket og hvad der ellers skal ske er helt op til os. Vi gør præcis hvad vi vil, men mon ikke det indebærer masser af hygge og hed sex? Nårh jo, vi skal også shoppe lidt julegaver, men selv det glæder vi os til, så længe jeg holder fri fra bøgerne (helt og aldeles HELT fri - også mentalt) og vi bare er sammen.

Spillested i indre i by i går aftes. (Ja, jeg kan godt finde ud af at tage fri fra bøgerne).

Stejl trappe, jeg er på vej ned fra toiletterne. Kæk sortklædt fyr med cowboystøvler forsøger at overhale mig, med det resultat at han glider og kurer på røven ved siden af mig ned af trappen, som en sæl i en vandrutschebane.
“Whåpsaa!” hører jeg mig selv sige højt, som var det til et barn, der skvatter uden at slå sig. Ikke en lyd kommer over hans læber, han lader som om jeg ikke eksisterer og haster væk til et mørkt hjørne med hænderne ømmende placeret på ballerne.

Jeg tror ikke han fandt mit udbrud morsomt. Personligt morede jeg mig glimrende over det. Især over at han ikke havde humor nok til at grine af sig selv, men bare luskede flovt væk.

Der var så mange ting jeg ville for tiden. Skrive herinde noget oftere, for at tage et indlysende eksempel.
Sandheden er at jeg står op mellem 7 og 8 hver morgen og læser. Ved middagstid mødes jeg med læsegruppen og vi arbejder til ved 16-tiden. Hjemme igen - efter at have ordnet praktiske ting som indkøb, vask og den slags skal jeg enten sove et par timer eller som minimum stene. Stene betyder at foretage sig noget som absolut ikke kræver en indsats og her snakker vi altså om, at selv det at tjekke email er for stor en indsats. Tænk nu hvis der befandt sig en mail jeg rent faktisk skulle tage stilling til? Efter nulstillingen af hjernen står den på hastigt indtaget aftenfoder, en halv times julekalender på TV og så bogfordybelse igen indtil sengetid.

Sidste uge gennemgik vi - ved siden af læsemøderne - et benhårdt kursus, hvor vi fik størstedelen af de anatomiske strukturer vi har kigget på gennem det sidste årstid at se igen. Morgen til eftermiddag med grabberne begravet i døde heste, køer, hunde og hvad har vi. Det er vist ikke så mærkeligt at jeg er træt for tiden.

Hvorom alting er, så har jeg fået pakket lidt julegaver ind, lavede håndmalede til-og-fra-kort og fået strikket et superskønt halstørklæde færdigt til mig selv i aften. Det skal der også være plads til.

Og må jeg så i øvrigt komme med en anbefaling på en fantastisk film. Glem alt om intetsigende Hollywoodproduktion. Jeg havde knude i maven og klump i halsen hele tiden undervejs. Emnet er racisme og at ingen mennesker kan fremstilles sort/hvidt - om jeg så må sige. Føj for en reminder om den uretfærdige verden vi lever i; trods vold og grovhed så fint og nænsomt fortalt at det er smukt og lidt morsomt på sin egen underfundige måde. Både vred og ked bliver man af den film, men se den nu bare.

Ha! SÃ¥ fik jeg alligevel rablet en blogpost af!

…er hvad min kæreste kalder mig. Og han har ret. Ligesom jeg ikke ejer tålmodighed nok til at være en [url=http://www.vetran.dk/comments.php?id=P146_0_1_0]hyggeskider[/url], synes jeg også livet er for kort til tandbørstning. Men det skal jo gøres og det er såmænd vældig rart at få fjernet pelsen på bisserne en gang imellem, men ikke om ti vilde heste heste kan få mig til at stå stille over håndvasken imens.
Jeg styrter rundt med tandbørsten i kæften og pakker taske, tjekker email, fodrer hund, glor tekst-tv, fylder i opvaskemaskinen, tager strømper på…ja, der findes stort set ikke den aktivitet jeg ikke kan finde på at kombinere med tandbørstning. Holde mund kan jeg jo på ingen måde heller ikke, og jeg har jo ALTID lige et eller andet på hjerte, som bare ikke kan vente med at blive viderebragt til kæresten. Det resulterer uungåeligt i at jeg spilder tandpasta ned af mig. Notoriske hvide pletter er at finde på mine cowboybukser og det sker ikke sjældent at jeg må skifte bluse inden jeg går ud af døren. Er I klar over at tandpasta er dødsvært at få af tøjet i en fart? Det efterlader sig altid et hvidt skjold indtil næste tøjvask. Suk. Jeg er uforbedrelig.