VetRan

…har mange navne.

Da de ankom til hjemmet for 1½ år siden hed de noget så tåbeligt som Chippy og Chappy. Det holdt jo ingen steder, for hvem fanden kan huske hvem der hedder hvad? Men at omdøbe dem var mig alligevel imod - de havde jo heddet sådan i henholdsvis 9 og 12 år. Så det fik være sådan.
Konsekvensen er så i stedet at de kaldes alt muligt andet efter humør og fantasi. Sidstnævnte er desværre ikke så god i dette tilfælde…

Som samlebetegnelse hedder de Pippegøjerne, Papeløjerne, Møjgøjerne (når de skræpper) og Fugledyrene.
Som individer hedder de Gule Fugl alias Påskekyllingen og Hvide Fugl alias Sure Fugl.

Jojo, vi er skam originale herhjemme. Her er de så, Fugledyrene, med friske bøgegrene som de elsker:

Så er jeg alene hjemme igen. Denne gang er han taget i sommerhus med sine legekammerater for at spille. Spille alt mellem himmel jord, især computer men også bræt- og kortspil. De har pakket bilerne med hver deres maskine og er i dette øjeblik sandsynligvis allerede installerede i den lille stue. Der vil flyde med ledninger, stikdåser og andet teknisk hejs og der vil blive drukket cola i spandevis. Måske han skal afgiftes når han kommer hjem? Men de hygger sig i en grad vi andre (piger) slet ikke kan forestille sig.
Jeg spørger hvert år når de kommer hjem fra den traditionsrige tur: “Var I så ude og gå tur på stranden” (300 meter væk) eller “Fik I så endelig smagt et par øl på den lokale?” (400 meter væk), men det vildeste de altid har foretaget sig er at spille fodbold ude i haven (10 meter væk). Udover anstrengelserne i stuen, altså. Og sådan skal dét bare være!

Mens manden er væk, kan jeg jo så tænke over hvordan jeg skal bruge min tid. Jeg var igang med et [url=http://www.cybercom.dk/vare.asp?varenr=0ROM7604″ title=”Heroes 5]spil[/url] på Antons computer (fordi hans skærm er så dejlig at kigge på), men den har han jo taget med sig…Sikkert meget heldigt, for så er der håb om at jeg bruger bare noget af tiden fornuftigt. Fornuftigt var det nemlig også at jeg stoppede med abonnementet til [url=http://www.worldofwarcraft.com/” title=”Alletiders narkotiske online rollespil]World of Warcraft[/url] for en måneds tid siden. Jeg vender nok tilbage til dette dejlige spil, men indtil videre har jeg 3 eksamener som skal prioriteres først og en elendig økonomi at tænke på - sådan én af slagsen hvor 97 kr om måneden faktisk gør en forskel.

Så udover en fødselsdag, en jobtjans og et eventuelt besøg hos mor og far har jeg altså fri, fri, fri indtil på søndag. Fri på både skolefronten og kærestefronten. Ligenu ligner det oceaner af tid, men jeg ved også godt hvor let den smuldrer mellem fingrene, så mine ambitioner skal ikke sættes så højt:
Jeg tror, at jeg vil gå igang med at læse Da Vinci-mysteriet (den tiltaler mig ikke umiddelbart sønderligt, men jeg vil gerne danne min egen mening om den). Jeg skal have gjort noter til hele patologi-pensum færdigt. Jeg skal lave nogle lækre, sunde måltider af alle de grøntsager og frugter som Anton har været så sød at fylde køleskabet med. Og så har jeg lovet Barkas at komme på en dejlig tur til enten stranden eller skoven.

Og 1-2-3, så er spillenarkomanen hjemme hos mig igen!

Først havde jeg tømmermænd indtil mandag eftermiddag efter lørdagens Melodi Grand Prix-fest med en håndfuld venner.
Idag blev jeg totalt slået ud af denne formiddags øvelser i parasitologi. 4-6 minutter til hvert præparat,  ca. 20 præparater, alle sammen orme fundet i indvoldene hos forskellige dyr. Terpe navne, morfologi, livscyklus…Dernæst forelæsning og tilsidst mikroskopiering af patologiske fund.
Resultatet var en dundrende hovedpine som her til aften efter 4 kodimagnyler stadig ikke har lagt sig.
I morgen ser verden forhåbentlig frisk og let ud. Indtil da; godnat:

Bare fordi man bor midt på stenbroen behøver man ikke undvære sprøde, hjemmedyrkede randiser.

Jeg lapper huller i øjeblikket. På alle mulige planer.

Hegn og låge er nu monteret, så Hundini ikke længere tager på gårdvandring. Forhåbentlig.

Jeg er begyndt at skrive noter på computeren til de patologiemner, jeg skal have styr på til eksamen i uge 25. Der en masser af faglige huller at få udfyldt, så for hvert lukket og forstået emne føles det godt.

Den seneste tid har jeg fået lukket et gevaldigt hul i min litterære og filmiske indsigt. I en alt for sen (pinligt sen) alder har jeg endelig fået læst og set klassikeren Dune. Et tiltrængt hul at få lappet - særligt set i lyset af at jeg er ret glad for David Lynch. Men det var godt at jeg læste bøgerne først, for ellers havde jeg nok misset et par eller flere elementer i filmen.

På det personlige plan tilretter jeg og reparerer hist og her. Der skal heles, indrettes, vendes på hovedet og luftes ud. Huller, som har været åbne for længe skal lukkes, men det skal gøres med omtanke. Ikke legende let, men fantastisk og det er de huller, der gør mig allermest glad at få lappet.

Der er dog stadig et hul, der mangler at blive lappet. Det er på min cykel. Paradoksalt nok har jeg ikke noget lappegrej.

Kombinationen af flugtusikker have og strejfeglad hund er mindre heldig. Det ved jeg at både [url=http://lifeofgrith.blogspot.com/” title=”Bogormen]Grith[/url] og [url=http://slagtenhelligko.dk” title=”Pjoskars mor]Liselotte[/url] kan tale med om. Hos os er det især et problem, når man har naboer der overvåger hver en lille bevægelse vi foretager os fordi jeg har hund - man kunne jo være heldig at finde en anledning til at brokke sig!

Heldigvis har Barkas et ry hos de fleste af naboerne som den gamle, flinke hund, der aldrig gøer. Men nu har bæstet altså anskaffet sig et nyt ry hos visse mindre positivt indstillede individer - som hunden der stikker af og skider over det hele.
Sandheden er desværre at han har været stukket af nogle gange og om han har lagt et visitkort på sin tur, kan jeg jo ikke vide. Men sandsynligt er det. Jeg samler ellers altid op - altid - men det er jo lidt svært når man ikke ved hvor udyret har været henne.

Bevares, vi har lige siden vi flyttede haft hundehegn i hækken og en hjemmelavet havelåge. Hegnet fungerede fint længe, men lågen viste sig hurtigt at være et let offer for en stædig, stærk og masende køter. Den har derfor været barrikaderet med havegrill, møbler og krukker, men efter lidt tilvænningstid var disse forhindringer heller intet problem. Mas-og-vælt-teknikken ser ud til at være særdeles effektiv.
Nyeste tiltag er at hegnet nu også kan forceres. Gode dyr var rådne og dyre blev de også, men der var ingen vej udenom en tur i Silvan for at indkøbe materiel til at flugtsikre haven endnu en gang.

Så er det kun at bede til at et næsten dobbelt så højt hegn og en havelåge på tykke stolper gravet 80 cm ned i jorden sætter en stopper for udflugterne. Foran os venter bare at få det gjort. Suk.

Anton er i Prag og spille turnering i Magic.

Det værste ved det, er at der mangler den obligatoriske krammekamp før natten; at jeg skal alene til bryllup i morgen og at der ikke er MMS-dækning hvor han er, så han ikke har modtaget billedet af min nye BH (på).

Det bedste ved det, er at Barkas må sove i soveværelset om natten (på gulvet!); at jeg kan drikke direkte af mælkekartonen uden brok og at bruseren ikke skal sænkes til almindelig højde hver dag.