VetRan

Gad vide om vores telt er blevet skyllet væk i dag? Vi var [url=http://www.roskilde.festival.dk” title=”Smatten]nede[/url] og sætte det op i gÃ¥r, men tog hjem igen. I morgen pakker vi sÃ¥ for alvor og hÃ¥ber pÃ¥ at vejret i mellemtiden er blevet til det perfekte festivalvejr: Sol med forbigÃ¥ende skyer, let brise og smÃ¥byger i ny og næ til at tøjre det værste støv.

Det er første gang Anton og jeg er på festival sammen, men langt fra første gang for os hver især. Jeg har ikke tal på det længere, men det er da i hvertfald 8., måske 9. gang. Derfor ved jeg også af erfaring at jeg får lejrkuller sidst på festivalen. Jeg kan simpelthen ikke holde til at være social så mange dage i træk. Skidt pyt med at være beskidt og at savne sin seng - det værste for mig er at man umuligt kan være alene på en festival.
Udfra denne viden har jeg altid først taget derned onsdag, enkelte gange torsdag. Så passer det lige med at jeg kan holde det ud indtil søndag eftermiddag. Men Anton er anderledes indrettet og stod det til ham var vi taget derned allerede i dag. Som det samarbejdende par vi er - og fordi vi gerne vil følges - er kompromisset endt på tirsdag. Jeg er meget spændt på at skulle være der så længe, for der bliver ikke noget med at tage hjem søndag før tid - eftersom Roger Waters lukker ballet! Og det går jeg på ingen måde glip af - kuller eller ej.

Hvorom alting er sÃ¥ glæder jeg mig helt vildt! Til musikken naturligvis og til vores lejr, hvori vi hver især har en god ven boende og ellers en flok fremmede for os begge. Men de virkede utrolig flinke i gÃ¥r da vi kom for at besætte vores smÃ¥ 5-6 kvadratmeter. Og sÃ¥ glæder jeg mig helt vildt til at dalre rundt med Anton og nyde mylderet - for indtil kulleren indfinder sig ææælsker jeg jo alle menneskene, larmen, det brogede og sociale. Og ikke mindst festivalmaden….

Det er så i morgen! Glemte jeg at fortælle om eksamen i fredags? Så var det sgu nok fordi jeg synes det gik ringe igen og ikke er spor sikker på resultatet. Det var ikke min forventning at have det sådan, så jeg er lidt træt af det. Men op i nummeren med det - for jeg har sommerferie!

I dag har jeg følt mig præcis som en oppustet bagerpose som en emsig person har knaldet hul på. Det er som om min krop og hjerne har lavet et fælleskollaps i demonstration over den sidste tids intensive læsning. Den skriftlige eksamen i patologi i morgen har ikke rigtig været noget de kunne tage seriøst. De råber og skriger i kor, kroppen og hjernen, præcis som Karius og Baktus råbte på sukker wienerbrød.

“Vi vil ha´ferie!            Vi vil ha´ferie!”

Så nu sidder jeg her, efter en dag hvor jeg har sovet længe, sovet lang middagslur, trasket rundt om papirerne med et olmt blik og tænker kun på let underholdning. Jeg har læst lidt hist og lidt pist på de ting, som jeg ved kunne trænge til en opfriskning, men ikke noget der har battet. Useriøst, har det været. Jeg er nødt til at lade mig bero på hvad jeg allerede kan. For der er totalt lukket og slukket på øverste etage.

Det bliver en god øl i morgen eftermiddag :-)

…lod de mig slippe igennem. MÃ¥tte nøjes med et 6-tal denne gang og jeg er dybt taknemlig for at de ikke dumpede mig. Det gik nemlig elendigt. Fik en bakterie jeg ikke identificerede korrekt. Da vi endelig af snørklede veje kom frem til hvilken bakterie jeg havde fÃ¥et udleveret, kunne jeg ikke huske en bjælde om den. Var blevet sÃ¥ hylet ud af den, da det gik op for mig at jeg var pÃ¥ vildspor og sÃ¥ var det rigtigt svært at redde stumperne.
Fyrede en masse fakta af om nogle helt andre bakterier, bare for at vise at jeg der var altså noget jeg havde styr på og de almene bispørgsmål gik også fint. Det må have trukket lidt i den rigtige retning, trods alt. Men alt i alt en meget tvivlsom præstation, så jeg er lykkelig for at have bestået.

Jeg er dog utrolig ærgelig over at det gik i fisk. Jeg har gjort en stor indsats til denne eksamen og synes at jeg har meget bedre styr på stoffet end til et 6-tal. Det må jeg jo så glæde mig over inderst inde at jeg ved og ellers bare nyde at den er ude af verden!

Mundtlig eksamen er et lotteri - jeg trak et godt nummer i mandags og et mindre godt i dag. Jeg kan godt leve med det, fordi jeg ved hvor meget jeg har lært ved at læse op. I aften holder jeg fri og i morgen forbereder jeg mig så til sidste eksamen i denne omgang - nemlig Almen Patologi på fredag. Den er skriftlig - en ren fornøjelse i forhold til de her meget nervepirrende mundtlige eksamener.

Så gik det jo som det skulle. Held er ellers ikke min stærke side, men trak det gode fag - i mine øjne, hvilket var modsat flertallets mening - og kom op i invertebratzoologi.
Fik stukket en flue, en flåt og en bille i hånden samt nogle tegninger og så gik snakken ellers om insekter og spindlere. Desværre kunne de godt lide at drage krebsdyrene ind også, hvilket jeg ikke var så begejstret for - men hele historien endte da på et fantastisk 9-tal!

Og nu sidder jeg foran skærmen igen. Mangler stadig en del noter til bakteriologi på onsdag og rygtet har forlydt fra dem som var oppe i dag, at censorerne har haft slagtekniven fremme. Det er ikke særlig opmunterende, men jeg kan ikke lave om på noget nu. Anton har lovet at sætte en masse timer af i morgen til at høre mig og så kan jeg ikke gøre mere.
Det ville ikke være sjovt at komme med en fejldiagnose på den bakterie eller svamp vi får udleveret til eksamen, men hvis det går galt er det da en trøst at det gik godt i dag!

Der arbejdes fra morgen til aften i disse dage. To fag går det fint med det, men de sidste to - dem hvor jeg kan komme op i ét af dem på mandag - halter. Består jeg 2 ud af 3 mulige i næste uge er jeg også tilfreds, men det ville ekstraordinært dejligt ikke at få flere hængepartier.

Jeg har forskellige arbejdsstationer rundt omkring i lejligheden. Ved computeren skriver jeg noter om bakterier og svampe. Ved spisebordet i køkkenet løser jeg gamle eksamenssæt i parasitologi og invertebratzoologi. I sengen eller i havestolen læser jeg, og i sofaen terper jeg bakteriernes egenskaber og sygdomme. Sidstnævtne sker ofte med hjælp fra Anton, som bruger mine noter til at tjekke vrøvlet. Hans øjne kører forvirret op og ned henover siden og jeg siger “Det er rigtig nok - det stÃ¥r i sidste afsnit” ;-) En stor hjælp er det alligevel.
Patologien er helt på standby. Jeg har valgt ikke at bruge mere tid på det fag - andet end at læse alle mine noter igennem og et enkelt kapitel som jeg ved trænger til opfriskning dagen før eksamen, som ligger om præcis en uge. Først er der lige en mandag og en onsdag der skal onduleres.

Imens glæder jeg mig vanvittigt meget til igen at have overskud til at føre en vedkommende samtale med min kæreste. Til at finde stof og lynlås frem og gå i gang med nogle taskeprojekter som lever deres helt eget liv inde i mit hovede. Til at købe skønne råvarer ind til en spændende og sund middag, nyde madlavningen i timevis og drikke mig en rødvinskæp i øret. Til at jeg ikke behøver sætte tidsgrænse på hvor længe jeg må læse i en god roman pr. dag. Og især at få set mine veninder, som alt andet lige er temmelig nedprioriterede i denne tid. Ja, og så er der jo også lige en Roskilde Festival som venter tæt om hjørnet.
Om en uge er alt dette virkelighed igen!

Jeg elskede de her halskæder med små pastilperler på snor da jeg var en lille tøs. Smykke og slik i ét - for en pige bedre end selveste Kinderægget. Kan tydeligt huske fornemmelsen af klistret hals, når man gik og bed perlerne af én efter én. Så dem hænge i Brugsen og fik selvfølgelig en akut craving. De smagte nøjagtigt som dengang!

Men enten er halsen blevet tykkere eller kæden kortere…sÃ¥ jeg mÃ¥tte nøjes med at bruge dem som armbÃ¥nd.

Jeg sveder mest i venstre [url=http://www.vetran.dk/comments.php?id=P194_0_1_0″ title=”VÃ¥de høretelefoner…]øregang[/url].

Hvem f….. har fundet pÃ¥ at give bakterier sÃ¥dan nogle Ã¥ndssvage navne?
Jeg skal da vist være glad, hvis jeg bare kan huske startbogstaverne på denne her til eksamen. Artiklen via linket siger mig dog at det godt kan betale sig at lære det.

[url=http://193.89.230.12/DVT/dokumenter/doc/8886.pdf” title=”Bliv klogere. Hvis du gider.]Erysipelothrix rhusiopathiae[/url].

Livet er ret godt i øjeblikket. Trods travlhed og meget stor læsebyrde, så er det bare ikke rigtig slemt alligevel.
Først og fremmest har jeg lyst til at forkynde: Jeg er totalt og aldeles skudt i min kæreste. De hårde tider giver mening nu hvor vi kan se hvor meget vi kan udrette sammen. Vi har fået taget hånd om nogle ting, der spændte ben for os. Alting løser sig naturligvis ikke bare på et par måneder, men der arbejdes og der ses resultater. Resultater i form af en meget gladere og dejligere hverdag med mere overskud og flere smil.

Så er der den grumme, famøse læsning. Jeg læser op til 4 fag i øjeblikket og bliver eksamineret i dem om 2 uger. Læseferie? Ikke endnu, vi har skam stadig forelæsninger og øvelser. Fritiden kan man dermed skyde en hvid pil efter.
Men dét nægter jeg nu at gøre! Jeg har brug for fritid for at være lykkelig, sÃ¥ det tager jeg mig. Aftaler som tærer meget pÃ¥ mig i en eller anden forstand undgÃ¥r jeg i eksamenstiden, men at tage i biografen, at fÃ¥ læst nogle romaner, at prioritere en hel hyggeaften med kæresten, en kop kaffe med veninden…dét skal der være plads til. Ellers ender det med at jeg alligevel sidder og glor ud i luften over bøgerne, fordi jeg simpelthen ikke kan kapere at bure mig inde og læse 10-12 timer hver dag.
Og det kan jo også lade sig gøre, så længe jeg styrer mine ambitioner. Mine ambitioner er såmænd ydmyge; at bestå OG at føle at jeg har fået et fagligt godt nok udbytte af de enkelte fag. Hvad jeg synes er godt nok er sikkert ikke det samme som en anden synes, men jeg kan jo kun leve mit liv efter min egen målestok.
Jeg nyder i fulde drag at være studerende. At kunne vælge til og fra, at forvalte sin egen tid, at kunne prioritere. Det er også sindssygt hårdt og jeg har dage hvor jeg er nede med flaget over byrden. Men jeg forbander aldrig - aldrig - mine bøger langt væk. De indeholder jo alt det, som der giver mening for mig at lære om og jeg har forresten også selv valgt dem! Jeg forbander tidspresset, dårlige undervisere, uforstående omgivelser  - men aldrig bøgerne eller selve studiet.

I dag er jeg på arbejde. Jeg skal i den grad bruge pengene, men jeg tager altid afsted med godt humør. Jeg kan godt huske den slags jobs som jeg har haft tidligere, hvor man bare ikke gider. Man er nærmest i dårligt humør dagen inde, fordi man ved man skal på arbejde. Også uanfægtet at man faktisk meget godt lide at være der. Sådan havde jeg det da jeg arbejdede på Handelshøjskolens Bibliotek i sin tid. Jeg hadede så meget at skulle møde, men når først jeg stod i skranken eller tussede rundt med min bogvogn, var det ret hyggeligt.
Den der åh-nej-jeg-gider-ikke-afsted-følelse har jeg heldigvis slet ikke nu.
Jeg kan lide at komme her på mit studiejob og jeg nyder bare at jeg ikke behøver sidde bag kassen i Netto eller noget andet som ingen relevans har for mig. Her bruger jeg både mine faglige kvalifikationer fornuftigt og suger mere viden til mig til gavn for min uddannelse nu.

Om lidt har jeg fri og kan komme hjem og se til alle de grønne vækster i haven, lege med hunden, kysse kæresten og ikke mindst få skrevet videre på mine noter om bakteriologi.
Sådan en dag er mit liv i en nøddeskal, den er god og jeg har mange af den slags.

Når jeg traver raskt afsted mod toget, glider mine høretelefoner ud fordi jeg sveder i øregangene.