En lang beretning om telte og andet campingudstyr
Friday, July 28th, 2006Mig og campingudstyr er som fod i handske. Det spiller slet ikke sammen! Jeg har gennem tiden haft temmelig meget grej til overnatning i telt, men jeg ved aldrig hvad jeg rent faktisk har og vigtigst - hvor det er henne.
Da jeg flyttede fra min daværende kæreste for 5 år siden tog jeg et 4-personers iglotelt med mig, som vi havde købt sammen. Han fik noget andet - kan ikke huske hvad. Hvad vi ikke kunne finde i forvirringen var oversejlet. Så havde jeg et styks ubrugeligt telt. Investerede derfor i et nyt telt, samme model. Dette telt er blevet flittigt brugt på diverse festivaler, campingture og teambuildings.
Min ekskæreste syntes i mellemtiden at det var synd for mig at oversejlet tilsyneladende var gået tabt til det oprindelige telt. Han skaffede derfor et andet telt til mig - godt nok kun et 2-personers, men et brugbart telt var det. Så stod jeg med to telte og et halvt - det nyindkøbte, det lille og så det gamle telt uden oversejl.
Tiden gik og ekskæresten ryddede en dag op i sit kælderrum og hvad fandt han der? Oversejlet, naturligvis. Det fik jeg og så havde jeg 3 telte! Følte mig meget rig. Grundet flytninger og pladsmangel blev mine telte opbevaret i mine forældres garage når et af dem ikke var i brug.
Det foretrukne telt var naturligvis det nyeste, da det gamle 4-personers var blevet jordslået engang jeg ikke gad pakke det ud efter en campingtur med regn undervejs.
Dette foretrukne telt brugte Anton og jeg sidst sidste sommer til en sommerfest hos en af vores venner. Vi kan huske at vi blev kørt hjem og at teltet var med i bilen. Jeg har desuden også en svag erindring om at det lå længe i stuen og ventede på at blive båret ned i vores kælderrum.
I år, da vi skulle på Roskilde, hentede vi fortrøstningsfulde teltet i kælderen. Men det var væk! Så må det ligge ude hos mine forældre, var den logiske konklusion, selv om ingen af os kunne huske hvorfor det skulle være havnet derude igen. Afsted med toget gik det til garagen, men intet nyt telt at spore der. Tilgengæld fandt vi det jordslåede telt med det genfundne oversejl og tog i stedet det med på festival. Der opdagede vi ud af at en af stængerne var i kraftigt forfald og at lynlåsene er gået i stykker. Sammenholdt med de jordslåede pletter, besluttede vi om søndagen af efterlade teltet i en container.
I forgårs skulle Anton og jeg til Hven og overnatte i telt en enkelt nat. Det gode telt er endnu ikke dukket op og vi aner ikke hvor det kan være, så det efterlod os kun med ét valg - nemlig det lille bitte 2-personers telt. Her snakker vi altså om 2 personer UDEN bagage - teltets areal svarer kun lige akkurat til størrelsen af to liggeunderlag lagt klods op ad hinanden.
Det skulle vi nok kunne klare for en enkelt nat.
Næste problem: Hvad skulle vi ligge på? Her skal tilføjes at da vi hentede det jordslåede telt inden Roskilde opdagede jeg til min overraskelse at jeg havde en dobbeltluftmadras liggende i garagen også! Denne madras har jeg i mellemtiden fra festivalen til nu lånt ud til en veninde, så den mulighed var udelukket. Men den kunne ikke have været i miniatureteltet alligevel. I vores kælderrum har Anton og jeg derimod to liggeunderlag liggende. Dem var der bare ikke nogen af os der tænkte på at medbringe til Hven, så vi blev enige om at en enkelt nat direkte på jorden nok skal gå. Vi ville gerne slippe for så meget bagage som muligt, og besluttede derfor at et strandtæppe og Antons gamle vattæppesovepose af den gammeldags slags, der kan lynes op til en firkant må være godt nok. Min egen varme kajaksovepose lod vi være hjemme af pladshensyn.
Så er der pløkkerne. Vi vidste, at vi havde en pose fuld af både nye og gamle pløkker med hjem fra Roskilde. Vi vidste ikke hvor posen var. Vi satsede på at der nok må være nogle af disse pløkker i det lille telt…På vejen over til Hven står det lysende klart for mig at pløkkerne allesammen ligger i kælderrumet og at vi netop har tømt det lille telt for pløkker, for at have nok til det jordslåede telt.
Campingpladsen på Hven er den mindste, jeg til dato er stødt på og derfor har de naturligvis heller ikke en butik med udvalg af campinggrej som de fleste pladser ellers har. Heldigvis kunne vi få lov at låne en pose med gamle skæve pløkker, som tidligere gæster havde efterladt, så pløkproblemet løste sig.
Tilbage til Antons sovepose, som skulle sikre os varmen i nattens løb. Vi skulle med bussen ind til båden om morgenen og da jeg står og fumler med at finde klippekortet fra, rækker jeg soveposen til Anton, som derefter lægger den fra sig på rækværket ved stoppestedet. Da jeg har fundet kortet frem, glemmer jeg alt om sovepose og er ikke opmærksom på at han har lagt den fra sig. Afsted kommer vi altså uden den ene sovepose vi havde med.
Vores grundlag for natten var nu reduceret til et tyndt strandtæppe og intet andet. Trods de varme dage i øjeblikket er jorden stadig iskold om natten. Vi lavede et sølle arrangement med at ligge på mit håndklæde (Anton havde af pladshensyn ikke eget håndklæde med), noget tøj og halvdelen af strandtæppet. Den anden halvdel foldede vi henover os, hvilket betød at kun den der lå i folden af tæppet rent faktisk blev dækket. Vi byttede plads i løbet af natten, hvor vi konstant vågnede, enten pga. den snigende jordkulde eller pga. hårdheden fra underlaget. Aldrig har morgenstunden i et telt været så velkommen.
Hurra for det store campingoverblik!
At det var en pragtfuld tur alligevel hersker der ingen tvivl om. Hven er smuk på denne årstid og på cykel ses øen i løbet af et par dage. Vi var derovre halvandet døgn, hvilket for os var helt perfekt. Der blev badet, cyklet, læst, aflagt museumbesøg og spist røgede sild. Vi nåede det vi gerne ville med god tid ovenikøbet og nød hinandens selskab og naturen derovre. Den ukomfortable nat bidrager bare til de sjove minder :-)
Flere billeder fra turen kan ses [url=http://www.flickr.com/photos/43152847@N00/]her[/url].
