VetRan

Papskilt på meget benyttet hegn på Roskilde Festivalens campingområde. Det havde ikke den store afskrækkende effekt, men jeg brød mig ikke om åbenlyst at forevige hegnspisserne ved siden af.

Jeg er ved at rydde op i mine mobilfotos. Motivet stammer, ligesom forrige post, fra Roskilde, men denne gang fra dyrskuet - ikke festivalen.

Så skulle det ikke være så svært at gætte…

Læsemøde aflyst idag, så efter job var det direkte hjem og pakke to tæpper og en dyne, en pude, kødben til vovse, en fagbog, en hyggebog, en hund med cykelseletøj og en styks kæreste.

Enghaveparken er et pragtfuldt sted at opholde sig for dyr og mennesker i øjeblikket når varmen gør stanken af de sure sokker hjemme for styg.
Kæresten forlod selskabet efter et par timer - efter at have sørget for en omgang pizza selvfølgelig - og nu er hund og jeg just hjemkommet, meget friskere og gladere end hvis vi havde nøjes med en lur på sofaen i stedet for. Jeg kan næsten ikke undvære luren efter arbejde (uret ringer kl 4.40 - remember?), men den gør mig så tung og ofte gnaven, når jeg endelig kommer op igen. At blunde på græs gør mig kun godt og tilpas og så fik jeg ovenikøbet læst noget veterinærfagligt stof oven i hatten. De københavnske parker er så fulde af stemning og hygge i de tidlige sommeraftner og selvom jeg generelt ikke er storforbruger af byens tilbud, sætter jeg meget pris på at kunne nyde netop dette.

Resten af ugen står den på læsemøde hver dag efter arbejdstid, så jeg gætter på at der er fornuft i at gå tidligt i seng og akkumulere energi.

I Enghaveparken er der et soppebassin, hvor kun børn må komme - ikke hunde. Det siger skiltene. Bassinet er blot en fordybning i fliserne med asfaltbund, så det er ikke et meget fint foretagende, det her.

Da solen var gået ned og de soppende babyer lagt i seng, sneg Barkas og jeg os hen til det forjættede land. Barkas er en vandhund om en hals og det er altså svært at fornægte ham den fornøjelse og lise, det er for ham at kunne dyppe sine varme poter i det kølige vand.

Selvfølgelig skulle der komme et nævenyttigt møgbarn hen og bedrevidende bedyre: “Bassinet er altså kun for børn!”
Venligt svarede jeg, at der jo ikke var nogle børn i bassinet nu, så hunden generede ikke nogen.
Møgbarnet, højst 5 år, svarede spidst: “Men det er altså kun lavet til at børn kan bruge det!”
Og så kunne jeg ikke dy mig og svarede næsvist: “Hunde er ikke mere beskidte end børn, så jeg tror ikke det gør ikke noget!” Og så lod jeg Barkas bade videre, med snor på som han hele tiden havde haft.

Havde det nu været en voksen, som var kommet med en venlig henstilling til mig, ville jeg have ladet som om jeg ikke havde set skiltet, undskyldt og fjernet mig med det samme. For gu´ er det da rimeligt at børnene kan have bassinet for sig selv uden frygt for store hunde. At jeg så ikke kan se problemet i at lade hunden komme der, når ingen benytter stedet, er en anden sag. Det kan jo ikke være et udfra et hygiejnisk synspunkt, eftersom at ingen hunde jeg nogensinde har mødt tisser og skider i vand i modsætning til små børn. De har højst lidt beskidte poter - men det har børn jo også. Og ræve, ænder, måger, duer og så videre har også fri adgang dertil.
Men anarkist er jeg ikke, og havde en voksen som sagt påpeget det for mig, havde jeg stille og roligt forføjet mig.

Men det lille møgbarn fik det værste frem i (nemlig mit helt eget private møgbarn) og det resulterede så i, en fra min side, temmelig barnlig bemærkning. Gider sgu da ikke blive irettesat af sådan en gammelklog snotunge.

Ja, så “voksen” er jeg altså…Suk. Fik jeg sagt, at jeg ikke bryder mig særlig meget om børn - udover min vidunderlige nevø ;-)

Dette er så mit opståningstidspunkt de næste tre uger. Det gode er at jeg i toget frem og tilbage kan nå at kværne en eller endda to romaner endnu inden skolen igen forhindrer mig i den slags luksus.

Vi ses om 11 timer, kære seng…

Her sidder jeg og har lidt ondt i maven. Over hvor hurtigt tiden går og den virkelige verden kræver mit nærvær igen. Min sommerferie er slut i morgen, for på mandag venter 3 ugers fuldtidsarbejde og når det er overstået starter skolen igen.

Min ferie har været rigtig dejlig, trods manglende rejseri eller sommerhusning. Jeg har fået syet to tasker og en kjole - sidstnævnte indbragte en beundrende kommentar fra en ekspedient i fancy tøjbutik med designertøj. Jeg har besøgt min studieveninde på Fyn. Anton og jeg har været en tur på Hven - et par pragtfulde dage. Vi har også været nogle afslappende dage med læsning, længesovning og god mad om aftenen hos Antons far på landet oppe ved Lammefjorden. Jeg har fået læst flere tykke murstensromaner. Jeg har fået styret min X-box-spillelyst. Jeg har været på stranden flere gange og på en urban picnic. Og sidst men ikke mindst har jeg ikke stresset det mindste over at jeg ikke kun har fået læst meget lidt faglitteratur.
Alt sammen ting, som jeg ikke får gjort til hverdag og som gør mig uendelig godt.

I aften sættes punktum for de frie ferieforslystelser med en tøsegrillaften med overnatning hos en god veninde og jeg er helt sikker på at det bliver den perfekte afslutning på min ferie.

Når semihverdagen starter på mandag, starter læsegruppen også op igen. Vi skal mødes 3 gange i næste uge og lave fysiologiopgaver, så vi kan være parate til eksamen til henholdsvis efterårsferien og juleferien. Vi har nemlig tilmeldt os reeksamen på forskellige tidspunkter, men det forhindrer os ikke i at udnytte hinanden til at forstå og huske stoffet bedre her i sommerferien.

Sig ikke til nogen at jeg faktisk glæder mig meget til gensyn med studiehverdagen. Det forstyrrer min lille triste mavefølelse over hvor hurtigt min sommerfrihed forsvandt. Tilgengæld lover jeg kun at være mut en times tid endnu.