Arkiv for January, 2008

I dag er jeg ren

Thursday, January 31st, 2008

Normalt går jeg i bad hveranden dag. Når jeg har fri er det hver tredje. Det øger lige selve badefornøjelsen 33%.

Tak for lort

Wednesday, January 30th, 2008

Der er trippel-up på de dårlige nyheder i øjeblikket.

Update: Jeg venter stadig på svar fra eksamen, så jeg er ikke dumpet. Endnu, that is.

Sur og ked

Saturday, January 26th, 2008

Jeg er ked af det, ærgelig, skuffet og lidt sur. Det gik ikke specielt godt i dag. Jeg tror dog, at jeg er bestået, men jeg havde dog håbet på ikke skulle være i tvivl om det, når nu jeg har arbejdet så meget den sidste måned samt valgt et andet fag fra for at få godt nok styr på stoffet.

Der var 50 bispørgsmål, som tilsammen vægter 50%. Dem gik det udmærket med og det er på grund af dem, at jeg tror at jeg har en chance for at have bestået. Jeg slog dem næsten allesammen op da jeg kom hjem, og de fleste var rigtige.

Så var der 2 hovedspørgsmål, som hver især vægter 25%. Og det er dem jeg er ked af det over. I det ene kunne jeg sige den rigtige diagnose, men så tilgengæld heller ikke mere. Jeg kunne intet huske om den diagnostiske udredning, terapi, prognose, racetilbøjelighed m.m. Dårligt! I det andet hovedspørgsmål har jeg forkert diagnose. Den pågældende diagnose har jeg så tilgengæld skrevet en del om, så man må bare håbe at den viden giver lidt point alligevel.

Jeg er meget utilfreds med mig selv og ligenu gør det mig slet ikke glad at tænke på at jeg sandsynligvis er bestået. Jeg havde håbet på at kunne gøre det bare lidt bedre i hovedspørgsmålene, men de to ting som der blev spurgt til var selvfølgelig to ting, jeg kun havde nået at læse uden at skrive noter til. Desuden har vi ikke haft nogle opgaver i de gamle eksamenssæt, der lignede - og så er det ikke nok at have læst tingene én gang indenfor den sidste måned - det husker man ikke ret mange detajler af desværre.

Jeg synes faktisk selv at jeg er rimelig godt bevendt i pensum. Har selvfølgelig nogle emner der er bedre for mig end andre, men generelt ok og jeg ved godt, at det er dét jeg skal tænke på. Men for helvede hvor det ærger mig, at hvis jeg bare havde haft nogle dage mere (eller nok nærmere startet med at læse tidligere!), så havde jeg nået at læse neurologi og nyrelidelser igennem igen og så havde jeg haft en masse klogt at skrive i dag. Jeg ved godt, at jeg skal tænke på hvor meget jeg virkelig har lært og at de ting jeg ikke kunne huske i formiddags, glemmer jeg tilgengæld ikke igen, hvilket jo er langt vigtigere end hvordan det gik lige præcis i dag. Sådan vil jeg have det i morgen, men ikke i dag.

Det sidste bankes ind

Friday, January 25th, 2008

Her har jeg så siddet siden klokken 8 i morges. Og jeg har såmænd tænkt mig at blive siddende nogle timer endnu.

bord1.JPG

Og aftensmaden:

sushi.JPG

Jeg må indrømme at de dampede blæksprutter blev en tand for meget for selv en alt-godt-fra-havet-freak som mig. Jeg spiste to efter grundig dissektion så de ikke lignede hele dyr alt for meget og smed de sidste tre ud. Der var for meget væsen over dem. Smagen fejlede ellers intet og resten af tangsalaten var skøn.

sprutter1.JPG

I morgen eftermiddag skal spisebordet ryddes, så vi kan få hjemmelavet mad og spise sammen igen.

Slutspurt

Thursday, January 24th, 2008

Jeg har læst relativt intensivt i en måned nu på Klinik og Patologi for Mindre Husdyr. Og jeg er ikke gennem pensum endnu og når det heller ikke. I dag er eksamen for Store Husdyr, som jeg egentlig også skulle have været til, men den har jeg jo udskudt til sommer. Hvordan de har forestillet sig at man skulle nå at læse pensum for begge fag er mig en gåde, men der er vel nogle der kan. Det er bare ikke mig.

Nu tager jeg lige to hele dage mere med løsning af gamle eksamensopgaver med Ninna samt læsning på de sidste emner. Kan næsten ikke vente til lørdag eftermiddag.

Blimplimmelim i hovedet

Wednesday, January 23rd, 2008

Sådan føler man sig efter en måneds eksamenslæsning. Nu må det gerne snart være overstået.

Afgrundens rand

Tuesday, January 22nd, 2008

Jeg havde intet problem med at fylde 30 år sidste år. Jeg syntes (og synes) at 30 er en vældig fin alder og 29 er alligevel så pseudo-30-agtigt, at det var en hel lettelse at tage det sidste skridt og kunne skrive 30 runde år på papiret.

Om et par måneder fylder jeg så 31. Det synes jeg tilgengæld ikke er så sjovt. Jeg ved ikke hvorfor, men der er for mig alligevel en eller anden forskel på at være 30 og så at være i 30´erne.

Som Anton udtrykte det i gÃ¥r: “NÃ¥r man er 30 stÃ¥r man stadig kun pÃ¥ afgrundens rand. Ved 31 er man jo pÃ¥ vej ned i afgrunden”.

Jeg er vist ikke helt enig med ham, men tanken om 31 begejstrer mig heller ikke helt vildt.

Hvilken skal jeg mon tage på i dag?

Tuesday, January 22nd, 2008

undulatsmykke.JPG

At opdage verden

Sunday, January 20th, 2008

Børste har fundet en god plads oppe under loftet

Lektion i livets taksonomi

Sunday, January 20th, 2008

Jeg er flere gange stødt på folk, som er i tvivl om visse dyr nu også er dyr. De grupper jeg har hørt sået tvivl om er insekter, fisk og fugle. Er en fugl et dyr - det er jo en fugl? Er en fisk? Og den som de fleste af tvivlerne hælder til - er insekter dyr?

Det er muligt at jeg fagligt skadet, men jeg kan med min gode vilje ikke forstÃ¥ hvordan den vildfarelse kan opstÃ¥? Jeg ved godt at det nok alligevel er de færreste, som ikke ved at en fisk er et dyr, men det er nu alligevel tankevækkende at jeg hørt spørgsmÃ¥let “Kan det kaldes et dyr?” om enten fugle, fisk eller insekter et antal gange der skal bruges mere end én hÃ¥nd til at tælle. Jeg mener - man behøver jo ikke vide noget om taksonomi for at have en fornemmelse for hvad et dyr er? Min private teori er at vildfarelsen stammer fra en sammenblanding af termen pattedyr med dyr som overordnet betegnelse.

Okay. Hør nu her.

Liv = Biota kan inddeles i tre domæner: Bacteria, Archaea og Eukaryota. Bakterierne kender vi og domænet Archaea indeholder éncellede organismer uden kerne (præcis ligesom bakterierne er éncellede og uden kerne), men de adskiller sig alligevel nok fra bakterierne til at have fået sit eget domæne. Det er noget med en helt anderledes membranstruktur.*)

Det for os i denne sammenhæng interessante domæne er eukaryoterne. Domænet består af organismer med kerne i deres celler. Eukaryoterne kan inddeles i 5 riger: Protozoa, Animalia, Fungi, Plantae og Chromista. Nogle mener også at en gruppe kaldet Achezoa skal have sit eget rige under eukayoterne, men taksonomi er et forskningsområde med stor uenighed og en konstant tilstrømning af ny viden, så jeg holder mig her til de fem nævnte riger - dem er de fleste nemlig enige om.

Protozoerne er éncellede organismer med kerne (som alle eukaryoter har). Fungi er svampene - herunder hører både paddehatte, mug og gær. Plantae dækker naturligvis over planteriget og chromisterne er en slags alger.

Så har vi de virkelig interessante tilbage - riget Animalia. Animalia består af en række rækker, om jeg så må sige. Der gemmer sig alt muligt i rækkerne - fladorme, gopler, hjuldyr, pølseorme, kradsere, bløddyr, leddyr, armfødder, pighude og chordater - for blot at nævne nogle af dem, men det er dyr altsammen.

Dem du skulle lægge mærke til i ovenstående smøre er leddyr og chordater. Insekterne hører til leddyrene sammen med edderkopper, mider, krebsdyr og den slags småkryb. Chordaterne har flere karakteristika, men ét af dem er at de har et længdeløbende nervesystem i rygsiden. Chordaterne består af tre underrækker: sækdyr, trævlemunde og hvirveldyr. Aha - hvirveldyr - endelig noget genkendeligt!

Til hvirveldyrene hører vi, nemlig klassen pattedyr. Blandt hvirveldyrs karateristika er en segmentel opbygning, et mod rygsiden udviklet centralnervesystem med hjerne i forreste del, et hjerte, et lukket karsystem og ryghvirvler. Men det er ikke kun pattedyr, som er hvirveldyr. Også fisk, padder, krydbyr og fugle er klasser som hører til hvirveldyrene.

Godt, så endte vi her. Insekter, fisk og fugle hører alle til riget animalia og er altså dyr.

Går man længere ned i systemet vil man udover rige, række og klasse støde på orden, familie, slægt og art. Der er yderligere en masse underkategorier under hver af disse, men for nemheds skyld kan man huske denne remse - så har man det overordnede på plads:

Dumme Rige Rygere Kan Også Få Slem Astma

Kan man den, kan man altid huske at rækkefølgen ned gennem klassificeringen af liv er Domæne, Rige, Række, Klasse, Orden, Familie, Slægt, Art. Et eksempel:

Domæne: Eukaryoter

Rige: Animalia (dyr)

Række: Chordater

(Underrække: Hvirveldyr)

Klasse: Fugle

Orden: Spurvefugle

Familie: Mejser

Slægt: Parus

Art: Parus major = Musvit

Og nu ringer det til frikvarter!

*) Nogle mener at også vira skal have sit eget domæne under overdomænet Biota, selvom vira ikke kan kaldes for egentlig liv.