VetRan

Jeg venter på snart at være færdig med arbejdet her på laboratoriet for i aften.

Skal nemlig nå hjem og have mine 4 timers søvn inden laboratorieøvelser i morgen tidlig.

Om en måneds tid har jeg fødselsdag.

Ønskesedlen opdateres løbende.

Vores internet er dødt derhjemme. Minimum indtil torsdag, hvor der kommer en tekniker.

Så jeg glæder mig bare over at være på arbejde. En 12-timers vagt uden internet ville være en katastrofe. Det er slemt nok at undvære hjemme.

Så fylder Gamle Grå år igen.

Han forstår at nyde livet og det håber jeg at han tænkt sig at gøre mindst 9 år endnu.

Barkas,  du er min soulmate.

Nå, men jeg er altså ikke flov over at indrømme at jeg følger med i X Factor og tilmed synes at det er fremragende tv. Selvom konceptet er set før med Idols og andre lignende programmer, så har DR alligevel formået at løfte kvaliteten af udsendelserne, så man ikke kun ser det for at krumme tæer over deltagernes pinligheder, men slet og ret fordi det er god kvalitetsunderholdning. Jeg mener det sgu. Og pinlighederne er jo alligevel en saga blot nu, da de resterende deltagere er så dygtige, at det er til at holde ud at høre på.

Og sÃ¥ gÃ¥r korrektheds-Danmark amok over Blachman. Han er ond, perfid, mobbende, ubehagelig og det der er værre. Gu´er han ej! Han er ærlig og hold kæft, hvor er det dog befriende. Jeg er tosset med den mand - bÃ¥de hans væremÃ¥de og udtalelser. Og dette siger jeg ikke udfra et synspunkt om at han leverer god fredagsunderholdning med sine kommentarer, men fordi han sgu gør deltagerne en tjeneste ved at komme med sin ærlige mening. NÃ¥r man melder sig til et program, som i sidste ende handler om en pladekontrakt, mÃ¥ man da for fanden ogsÃ¥ være indstillet pÃ¥ at fÃ¥ ærlig kritik fra de professionelle. Og nej, det hele behøver ikke være søbet ind i sødsuppe - men fordi folk er vant til Etta Cameron, der kun kan sige “Det bli´r et stort 5-tal” og søde pussenusse-Bubber, hidser de sig op nÃ¥r Blachman blot siger sin mening. Det er jo ikke sÃ¥dan at han sviner dem til personligt - han giver dem sin mening om deres præstation og det er bare SÃ… i orden. Og hÃ¥nden pÃ¥ hjertet - han har jo ret i sine udtalelser, de positive sÃ¥vel som negative. Dem der ikke kan se det, har dÃ¥rlig smag. NÃ¥!

I aften spiller The Asteroids Galaxy Tour pÃ¥ Lille Vega. Hvis du hørte Amy Winehouse pÃ¥ Vega i efterÃ¥ret, hørte du dem mÃ¥ske varme op for hende, men ellers kan du høre nogle smagsprøver inde pÃ¥ deres MySpace-profil - det er overdrevet fedt. Jeg kan bedst beskrive det med ordene fra Vegas hjemmeside - “drønfræk, soul’et disco-folk med internationalt potentiale”. Det koster kun en flad 50´er sÃ¥ bor du i nærheden, skulle du tage at komme og høre det - og mÃ¥ske drikke en øl med mig.

Sangerinde i bandet er Mette Lindberg, som tidligere har lavet musik med blandt andre Alex Puddu & the Butterfly Collectors og Roben & Knud. Hun er også moster til min nevø og var ikke andet end en præ-teenager da jeg lærte hende at kende for mange år siden. Nu er hun supersej og talentfuld sangerinde og musiker, der satser alt på musikken. Man bliver jo helt stolt indeni :-)

Jeg er vild med De Sorte Spejdere og spejderne er vilde med læsernes (mere eller mindre komiske) gode råd fra ugebladet Hjemmet.

Hvorom alting er (hø), så har jeg faktisk mit helt eget råd, som jeg måske en dag burde sende ind - kan man ikke vinde et eller andet? Hvis jeg skulle sende det ind, skulle det lyde således:

“NÃ¥r jeg modtager en flaske rødvin i gave, skriver jeg altid pÃ¥ etiketten hvem den er fra. PÃ¥ den mÃ¥de kan jeg altid mindes den glade giver, nÃ¥r vinen senere skal drikkes.”

Hvis spejderne læser dette (næppe!), kan de jo vælge at gøre tykt nar af mig. Men jeg har stor glæde af rådet og forskellen på mig og Hjemmets læsere er at jeg ikke har sendt rådet ind. Endnu.

Faktisk har jeg fået ideen om navne på vin fra min far, som også praktiserer det. Udover at kunne sende giveren en venlig tanke, kan navnene også hjælpe en til at vælge den helt rigtige vin til den rigtige lejlighed, da man jo som regel ved om ens venner eller familiemedlemmer har en god, dårlig eller ikke-eksisterende vinsmag.

Selv om jeg ikke har haft noget så luksuriøst som vinterferie, så havde jeg en fridag fra studiet i går. Lasse har vinterferie og tilbringer nogle dage med sin farmor og farfar i den anledning og de inviterede Barkas og mig med på en tur sydpå.

GPS´en var indkodet til Møns Klint, men først var der stop hos dels en antikforretning og to gravhøje. Lasse og jeg på bagsædet samt Barkas i bagagerummet havde ingen indflydelse på dette og trods jævn brok (vi ville til klinten!) måtte vi pænt rette ind. Demokratiet fik ikke et ben til jorden, selv om vi da trods alt var tre mod to.

Gravhøjene var af den slags som man kan gå ind i, og Lasse og Barkas var de første til at undersøge forholdene.

De havde vist begge undersøgt højen på indersiden, før vi andre overhovedet nåede derhen.

Ved den anden høj (som mindede mistænkeligt meget om den første) stod drengen stille et kort øjeblik og det lykkedes at tage et billede forfra.

Kommer du med, faster? - Farfar havde husket pandelygte til Lasse.

Og jo, jeg kom da med ind på knæ.

Efter en spisepause med mine hjemmebagte foccaciabrød i solen, gik det endelig til den rigtige destination - klinten.

Lyset og vejret var usædvanligt smukt i går og landskabet på vej ned til klinten tog sig rigtig godt ud.

Nede ved vandet var lyset også meget fint, men på billederne er det blevet mørkt og blåt. Sådan var det slet ikke.

Her er den fornuftige familie med gummistøvler på vej ned af den sidste trappe. Jeg havde bare et par konidsko på, så ingen vandpjaskeri til mig.

Alle fik uddelt samleposer til vættelys og andre forsteninger og så var det ellers bare at gå i gang.

Mens nogle kiggede pÃ¥ sten i jorden…

…kiggede andre pÃ¥ bølger. Uha, det sÃ¥ koldt ud og helt sikkert ikke sundt. Men hvis der er vand, kan Barkas ikke holdes væk fra det, sÃ¥ der vankede hÃ¥ndklæder og en varm bil bagefter til vinterbaderen og sÃ¥ er det ellers bare at hÃ¥be pÃ¥ at han ikke bliver forkølet. Det er ikke sket for ham endnu, og han har immervæk vinterbadet mange gange. Han elsker havet!

Og en god pind, såmænd.

Efter en tur i bølgerne er det lykken at rulle sig i kalkgruset. Det er svært at vide hvorfor, men sådan er det bare.

Efter at være blevet blæst godt igennem og slæbt kilovis af sten og forsteninger (jeg fandt udover tonsvis af vættelys en meget flot forstenet muslingeskal) var vi på vejen igen efter noget at spise.

Det fandt vi hos slagteren i Stege, som serverede biksemad og en øl og efter det måltid lover jeg jer for at der var stille i bilen hjem. På Barkas´s og mine egne vegne undskylder jeg hvis der blev snorket!

Efter tre uger kom endelig karakteren i Klinik for Mindre Husdyr. Jeg syntes jo ikke at eksamen gik ret godt, men jeg har sgu fået 7! Det er min første karakter givet efter den nye 7-trinsskala og det svarer til karaktererne 8 og 9 lagt sammen på den gamle 13-skala. Jeg er svært tilfreds - havde seriøst højst håbet på et 02 (= et gammelt 6-tal).

Den ene diagnose var forkert og den anden diagnose havde jeg intet at fortælle om, men de 50 bispørgsmål og al udenomssnakken må alligevel have været relativt fornuftigt.

Siden med afsluttede fag er nu opdateret. 23 eksamener er det blevet til i alt siden studiestart i august 2004 og to hængepartier har jeg - epidemiologi og Klinik for Store Husdyr. Det er helt ok med mig.

Nøj, hvor er jeg træt. Har været på udflugt hele dagen med nevø på 8 år, Barkas og min mor og far. Jeg vil tro, at vi har samlet 2 kilogram vættelys fra Møns Klint tilsammen.

Billeder kommer senere.