VetRan

Om lidt suser jeg ud af døren og henter 8-årige nevø til en hel dag på hans præmisser. Jeg glæder mig og jeg skulle mene at han gør det samme. Faster her er nemlig i høj kurs, tro det eller ej ;-)

Jeg har i forvejen problemer med at få standardsize* selvsiddende høretelefoner til at sidde fast i mine minatureører.

På en dag som i dag kan jeg glemme det. Jeg sidder helt musestille i toget og småsveder i et hjørne for mig selv og de glider ligeså stille ud. Ud, som i kan overhovedet slet ikke nikkenej sidde fast igen.

Er der egentlig nogen der ved om man overhovedet kan få høretelefoner i størrelse xs? 

Inden Antons familie begynder at blive bekymrede for alvor (sms´erne er begyndt at tikke ind), må jeg hellere kaste mig til tasterne her.

Jeg har været 4 dejlige dage i Farum hos forældrene mine på opvartning. Det har været SÅ dejligt! Mor læste mine kommentarer i tråden om mine manglende madlavningstendenser i øjeblikket, så jeg har fået min elskede citronmousse, andebryster, oksebøffer, vandmelon, druer og diverse tilbehør og mellemmåltider serveret lige på et sølvfad til mig i skyggen i haven :-) Tak, mor!

Og far har sat en klunsecykel i stand til mig, som er trillard gange bedre end den klunsecykel jeg kørte på med exede hjul og helt forkert stelfacon til min krop, så nu er jeg bare kanon kørende på en rigtig dame-Kildemoes. Tak, far!

Jeg har lånt deres bil på arbejde (for det har ikke været lutter afslapning - der var lige et par weekendvagter, der skulle køres af) og jeg sovet til middag under blommetræet og jeg har ikke fået lov at løfte en finger, så jeg har sågar fået taget hul på læsebylden. Eksamen er d. 22 august, så det er tide at komme igang. Jeg må indrømme, at jeg helst var fri.

Og jeg har plukket ribs og stikkelsbær til fryseren - gode til smoothies på en dag som denne og jeg har fået nyopgravede kartofler med hjem. Jeg (og Barkas ikke mindst) har haft det som en dronning (og konge) i barndomshjemmet!

Min kvalme er i mellemtiden helt og aldeles forsvundet! Ud til højre med den. Trætheden er heller ikke nær så overvældende længere. Jeg har brug for nogle timers hvil midt på dagen og går tidligt i seng, men når jeg er vågen er jeg arbejdsdygtig. I dag har jeg fx. fået lagt fliser på et stykke med bar jord ude i haven, ordnet samtlige krukker med visne blomster, kørt 3 vaskemaskiner inklusiv ophængning i solen og indkøb. Alt sammen inden kl. 14. For blot en uge siden ville det være utænkeligt at jeg på en hel dag ville have klaret blot halvdelen af tilsvarende aktivitet.

Jeg har fået brev fra Hvidovre med tilsagn om at jeg som ønsket kan føde dér. I dag ringede de derude fra for at tilbyde mig en samtale med en overlæge samt en scanning på fredag med henblik på udredning af den arvelige sygdom (en type af muskelsvind) som min farmor og to farbrødre har. På fredag skal jeg samtidig have taget blodprøven til doubletesten, så det er jo perfekt timing. Nakkefoldsscanningen er som tidligere nævnt først d. 14 august, så det ser ud til at vi får tilbudt en ekstra scanning grundet det med muskelsvinden.

Jeg har helt styr på (og takket været min uddannelse også fuld forståelse for) arvegangen på sygdommen og den viden sammenholdt med de fakta der er fra min familie (min far er ikke undersøgt, men udviser ingen tegn på sygdom; det samme gælder for mig selv og min bror er decideret testet negativ) betyder at risikoen for mit foster er ekstremt lille. Jeg er ikke det mindste bekymret. Men jeg er da glad for at det bliver udredt og at lægerne tager mig til samtale og scanning allerede.

Nu skal jeg have en sildemad med æg! Uden snaps.

Jeg kan meddele at 20 ærtebælge ikke er nok.

Hvor mange ærtebælge kan en hund mon tÃ¥le uden at fÃ¥ racermave…?

Min kæreste er, hvis ikke det er fremgået tidligere, en pudsig starut.

Han ytrer altid at han er ligeglad med sin fødselsdag. Han gider aldrig holde noget festivitas og det var kun fordi han kunne dække sig ind under at jeg også skulle være hovedperson, at han gik med til at holde stor 2*30 årsfødselsdag sidste år.

Han siger altid at han ikke ønsker sig noget. Han forventer ikke at få gaver fra andre end mig (dem vil han sjovt nok gerne have!). Han hader at være i centrum og han vil ikke fejres.

Nu ligger landet sådan at jeg skal afsted på arbejde i morgen kl 6. Hvis han skal have gaver i morgen tidlig på sengen, skulle det i givet fald foregå ved 5-tiden. Da manden aldrig står tidligere op end kl. 10 på hverdage, synes jeg det er urealistisk og desuden vil han alligevel have glemt et øjeblik efter hvad han har fået, da han vil befinde sig i et næsten sovende stadie. At skulle vente med gaverne til i morgen aften er også så kedeligt igen (for jeg har nemlig en masse godt til ham, som jeg glæder mig til at give ham), så jeg foreslog at han kunne få gaverne NU. Jeg tænker - når man i bund og grund er ligeglad med sin egen fødselsdag, så går man vel heller ikke så meget op i om man får gaver en time før midnat.

Men NÆH NEJ! Dét kunne man da i hvert fald ikke! Det var at snyde og det var ikke rigtigt og SÅ ville han da hellere stå op kl. 5 og jeg ved ikke hvad. Så går man vist alligevel en lille bitte smule op i det der fødselsdagshalløj, hva´ ;-)

Hvis en mand er vild med hele Jan Guillous forfatterskab og senest har læst Peter Øvig Knudsens Blekingegadebandebøger med stor begejstring og manden i øvrigt selv er idéforladt udi bogønsker - hvilke andre forfattere eller titler kunne I så forestille jer ville falde i pågældende mands smag?

Bonusinfo: Manden læser gerne på engelsk og elsker og ejer desuden alt fra Terry Pratchetts hånd.

Jeg ser en hel masse Band of Brothers i øjeblikket. Det er en serie, som varmt kan anbefales.

Og så har jeg fået en ny skuespiller at være lun på. Det kan jo ikke blive ved med at være ham dér Johnny Depp, vel.

Damian Lewis, som spiller en af hovedrollerne i Band of Brothers, har de overdrevet lækreste linjer omkring munden og så er jeg sgu lidt vild med hans kobbergarn. Mig godt lide! Som min veninde engang sagde - vist endda mens Anton lyttede i baggrunden - så har jeg bare aldrig været til de traditionelle pretty boys.

Update: Nejnejnej, nu kommer jeg aldrig i seng! Sidder og finder en frygtelig masse lækre billeder og videoer af rødtoppen. Det går virkelig ikke, det her.

Før jeg blev gravid, var jeg en af dem, som bliver lettere umulige, hvis ikke der blev responderet hurtigt nok på et lavt blodglucoseniveau.

Nu bliver jeg ikke længere lettere umulig. Lad os bare kalde det lettere hysterisk.

Og mit blodsukker gudhjælpme fiser op og ned! Det er sgu ikke særlig praktisk, nÃ¥r man er sÃ¥ dÃ¥rlig til at hÃ¥ndtere det. At min appetit er nedsat hjælper ikke ligefrem pÃ¥ problemet, for det betyder at jeg ikke fÃ¥r mad nok til mÃ¥ltiderne til at holde et fornuftigt sukkerniveau kørende i længere tid. Udover “lettere hysteri” fÃ¥r jeg ogsÃ¥ kvalme, nÃ¥r blodsukkeret er nedadgÃ¥ende. SÃ¥ der er rigtig gode grunde til at jeg fylder tasken med kulhydrater som en anden sukkersygepatient i øjeblikket.

Jeg går rundt med juice- og kakaobrikker, mandler, nødder, tørret frugt, grovkiks og andre taskeegnede fødevarer, som ikke er alt for usunde. Og det er hit. Nu har jeg nemlig lært at respondere korrekt på min krops krav - mange små måltider fordelt over hele dagen. Jeg har kun en lillebitte smule kvalme, når jeg har sovet (og det har jeg så to-fire gange i løbet af et døgn jævnfør mine mange lure), men blot et glas mælk eller lignende tager kvalmen, før den får lov at blive til noget særligt.

Desværre interesserer madlavning mig nul og niks i øjeblikket. Grøntsager og frugt kan jeg håndtere, men kød og varme kan jeg ikke så godt med. Og det er jo ikke ligefrem fordi Anton laver mere mad end han plejer (hvorfor i alverden skulle han også begynde på sådan noget pjat bare fordi han har sommerferie og hans kæreste er med rogn?). Suk.

Så jeg spiser mange rugbrødsmadder. Og frugtsalat. Og tomatsalat med mozzarella. Og drømmer om min mors kødgryder - for det er jo ikke fordi jeg ikke gerne vil spise den varme mad. Jeg kan bare ikke finde ud af at lave den pt.

Det er sjovt som ens intuition bare kan have ret.

Vi er to studerende der deler weekendvagterne ude på mit arbejde. Der er langt fra noget arbejde til os hver weekend, så vi sørger bare for at holde vores respektive arbejdsweekender ledige og onsdagen inden, får vi så besked om om der er noget eller ej.

Denne weekend er ikke min weekend, men den anden studerende er i udlandet, sÃ¥ selvfølgelig havde jeg lovet at springe til i stedet for ham, i fald der skulle være noget at lave. Da jeg intet havde hørt i gÃ¥r aftes, kontaktede jeg ham (det er meget rart at vide om man skal sætte uret til kl. 6 eller hvad…) og fik den besked at han intet havde hørt fra arbejdet, hvilket jo mÃ¥tte betyde at der intet var at lave til mig.

Dejligt, tænkte jeg, men jeg havde sgu en nagende mistanke om at noget var galt. Det ligner ikke arbejdet ikke at give besked! Det ligner tilgengæld “anden studerende, som er i udlandet pt.” at have glemt noget…mÃ¥ske har de fortalt ham tidligere at vagten var sikker og sÃ¥ har han glemt det.

Men anyway, det kunne jeg jo ikke begynde at forske nærmere i går, og tog da også hans ord for gode varer - ingen vagt til mig denne weekend.

Da telefonen ringede for tyve minutter siden, blev jeg ikke spor overrasket og var vågen med det samme! For så vidste jeg at min intuition havde haft ret og at de stod manglede én mand ude på arbejdet.

Så nu tager jeg lige toget, ik´!