Arkiv for October, 2008

De små grå blev klogere på de små sorte

Friday, October 31st, 2008

Der er nu ikke noget, der kan gøre én glad som god kundeservice i en lækker specialforretning.

Jeg skulle købe noget kaffe i dag til en gave. Delikatessehuset på Gammel Kongevej er det perfekte sted til den slags. Da jeg ikke selv drikker kaffe og ikke har en pind forstand på de sorte bønner, bad jeg naturligvis om hjælp.

Jeg fik en meget lang snak med ekspedienten som introducerede mig til stort set alle deres bønner og vi fik en snak om hvad modtagerne er for en slags mennesker og hvad de normalt drikker for at pejle os ind på noget særligt lækkert lige præcis til dem. Bønnerne blev malet så de passer til stempelkande og i det hele taget blev intet overladt til tilfældighederne. Jeg følte mig henført i en fremmed, men utrolig velduftende verden.

Der blev ikke prakket noget som helst pÃ¥ og der var ingen forventninger overhovedet til hvor mange penge jeg ville bruge pÃ¥ foretagendet. Det synes jeg nemlig godt man kan opleve i “fine” butikker - at ekspedienten fÃ¥r én til at fremstÃ¥ en lille smule nærig. SÃ¥dan var det ikke her. Jeg bestemte helt og aldeles tempoet og brugte kun lige præcis hvad jeg havde tænkt mig pÃ¥ forhÃ¥nd (faktisk mindre).

Tænk at man kan blive så glad i låget af at købe to poser friskmalet kaffe - og så er det ikke engang til mig selv.

Nu ved du også hvor du kan købe the (stort udvalg i Kusmi!), kaffe og chokolade i København med fremragende service.

Vi går ud og spiser i stedet for

Friday, October 31st, 2008

Jeg gider ikke se Vild med Dans i aften, når det garanteret bare er ham vrikke-Joachim der vinder.

Jeg har det altså ikke nemt med at se på ham.

Svinepigen bestod

Friday, October 31st, 2008

Så er den såkaldte eksamen, som de egentlig ikke må afholde, overstået. Efter et kvarters samtale, syntes han at jeg havde demonstreret nok viden, så jeg er bestået. Vi får ikke karakterer i dette fag.

Jeg trak svin. Svinemanden er relativt berygtet for at spørge ind til detajler, som man burde kunne huske fra tidligere fag; farmakologi, speciel patologi og den slags. Og det gjorde han såmænd også! Han mente, at jeg havde vældig godt styr på min farma og sagde at det var der mange der ikke havde. Heldigvis havde jeg lige præcis kigget på hvilke antibiotika man skal vælge til forskellige typer ledbetændelser her til morgen, og det var præcis det han spurgte til ;-)

Nu har jeg fri! Og i rigtig lang tid endda. Jeg har jo fravalgt reproduktion pga. risikoen for Q-feber mens jeg er gravid, så indtil slutningen af januar ser mit program således ud:

Forelæsning kl. 14-17  i Klinik for Store Husdyr hver tirsdag.

Forelæsning i Epidemiologi kl. 9-12 + evt. øvelser kl. 13-16 hver onsdag.

Det er da absolut lige til at klare - så få timer på en uge er jo aldeles uhørt på dette studie! Som jeg har det ligenu kunne jeg sagtens klare mere undervisning indtil jeg går på barsel, men Q-feber sætter som sagt en stopper for det. I stedet vil jeg begynde at brygge lidt på specialet, når nu jeg har god tid.

Men derudover skal tiden indtil jeg skal føde nu nok få ben at gå på med at sætte værelse i stand, skafning af udstyr og rejse til USA. Og så at nyde. Nu har jeg puklet 4½ år i træk, så det passer mig glimrende med lidt ro på inden der bliver vendt op og ned på alting.

Det skal bare overstås

Wednesday, October 29th, 2008

Der er en mindre mundtlig eksamination på fredag i kvæg og svin på besætningsniveau. Man trækker enten kvæg eller svin og så snakker man ellers i 15 minutter med underviseren.

Det hedder sig egentlig at de ikke må lave eksamen i faget, da der er løbende evaluering, men underviserne føler åbenbart ikke at de kan finde ud af at evaluere os undervejs trods diverse PP-præsentationer og oplæg.

Uanset hvad de kalder det, sÃ¥ er det mundtligt og man kommer ind én og én og høres i et emne. Jeg synes, det minder mistænkeligt meget om eksamen, en relativt lille eksamen, men alligevel…

Det er lidt svært ikke at føle at man er nødt til at læse op på en masse, selvom de siger at man sagtens kan bestå hvis blot man har været tilstede og har hørt efter. Som københavnerpige, der som udgangspunkt ingen erfaring har med rutinerne i en kvæg- eller svinebesætning, tror jeg sgu bare ikke at det er helt nok. Jeg prøver at læse lidt om forskellige ting og danne mig et overblik, men mest af alt har jeg lyst til at gå i seng, da det har været endnu en lang dag med besætningsbesøg.

Uge 22+2

Sunday, October 26th, 2008

Der blev efterspurgt nye mavebilleder forleden dag, og det var faktisk ved at være på tide at vi fik opdateret dokumentationen af dunken. Anton kom hjem fra sommerhus i dag, så han klipsede løs mens jeg smed tøjet. Dem med tøj på blev ikke så gode, så I må leve med endnu et halvnøgenbillede. Der er gået præcis 4 uger siden sidste billede - og det kan ses. Vægten siger +4,5 kg.

Maven uge 22

Kålormen bumler rundt derinde. Jeg mærker ham mange gange i løbet af dagen hver eneste dag og bumpene er efterhånden blevet så kraftige at jeg kan blive helt forskrækket når de kommer. Anton kan som tidligere nævnt også mærke dem nu.

Udover lidt smerte i lænden og den ene balle (som i øvrigt let kan holdes nede hvis jeg tager det roligt og husker at gå ned i knæ, når jeg bukker mig) er jeg i topform! Ingen gener overhovedet på nuværende tidspunkt :-)

En lang smøre om dyrlægens arbejde med svin

Saturday, October 25th, 2008

Den foregående uge på studiet har været såkaldt svineuge. Fokus har været populationsorienteret.

Det er jo et faktum at man på svin ikke laver særlig meget enkeltdyrsdiagnostik og behandling, som man gør på kæledyr, heste og til en vis grænse også kvæg. Det kan ikke betale sig og tilstande hos svin som ikke kan behandles relativt billigt og indenfor en rimelig tidsperiode bliver slagtet eller destrueret

Den populationsorienterede undervisning i svin dækker derfor over den rådgivning man som dyrlæge foretager på besætningsniveau. Her interesserer man sig ikke så meget for om en speciel patologisk tilstand hos et enkelt dyr (udover selvfølgelig at tage hånd om at dyret ikke lider) - det interessante er besætningsdiagnoser, altså om der er en generel forekomst af bestemte problemer i pågældende besætning.

(more…)

Soldyrker

Friday, October 24th, 2008

Og så lige en reminder her på en regnvejrsaften på hvor dejligt efteråret også kan være.

Sol i oktober

Med pels på kan man sagtens slikke sol på altanen i oktober.

Fra frisøren

Friday, October 24th, 2008

Det er næsten synd at blive hjemme og se Vild med Dans, når jeg har så fint nyt hår.

Nyklippet

Men det regner udenfor.

…Og nej, det er ikke grÃ¥ hÃ¥r. Det er en lysrefleks. Og er desuden ikke blevet farvet i snart et Ã¥r.

Velvære

Thursday, October 23rd, 2008

Så har jeg meldt mig til 10 onsdage med yoga for gravide. Og på lørdag skal jeg have ryg- og lændemassage på en klinik, som har brikse med plads til maven ;-)

Og i morgen skal jeg klippes hos frisøren.

Aaaaaah.

Og Barkas trænger til en tandrens…mÃ¥ vist spise havregrød et par uger.

Klods

Wednesday, October 22nd, 2008

Det er mindre snedigt og gør faktisk ret ondt at lave en klemmelus på sin hage med spændet fra cykelhjelmen.

Men sådan er jeg.