VetRan

Hvilken fornøjelse det er at have fri. Jeg får socialiseret en del.

I mandags var jeg Barkas og jeg i Bernstoffsparken med jordemoderveninde Sanne og hendes lille hund og hjem og hygge med pandekager allesammen bagefter (bonus: hun vægtskønnede Kålormen til cirka 2500 gram nu).

Tirsdag var jeg på brunch med kollegaveninde Lisa og om aftenen besøgte vi bror, svigerinde og min lille stadig unavngivne nevø.

I går nød jeg en aften i selskab med læseklubben - hvor er de bogaftner bare hyggelige og interessante!

I dag henter jeg min store nevø på 9 år efter skole - og så finder vi på hvad vi nu har lyst til at lave resten af dagen. Han skal sove her til i morgen .

Ja, og i morgen er allerede planlagt sammen med med en (mÃ¥ske to) gymnasievenind(er), lørdag teatret med min mor og flere planer coming up i den kommende uge….

Der er ikke noget at sige til at babyværelset stadig er rodeværelse.

Jeg er pÃ¥ vej i seng. Jeg er træt, har børstet tænder, lagt klunset….og Gule Fugl sidder og er travlt optaget af at ordne mit hÃ¥r.

Hun elsker det og jeg nænner ikke at smide hende væk, så jeg får være vågen lidt endnu.

Bedre sent end aldrig - så nu fortsætter føljetonen om vores USA-tur.

Efter Lauras hus nordpå i Missouri vendte vi bilsnuden mod syd - destination: Jazzbyen New Orleans.

Vi havde god erfaring med Holiday Inn - rimelige priser og yderst udmærket standard - så det valgte vi også som base i New Orleans. Hotellet bar præg af at være beliggende i en decideret turistby. Indtil videre havde vi kun overnattet i yderkanten af Memphis samt langs motorvejene, men både pris og standard havde fået nøk opad der i jazzbyen. Trods de ekstra udgifter, satte vi pris på at kunne parkere i overvåget parkeringshus samt at bo 10 minutters gang fra det berømte French Quarter.

Udsigten fra vores værelse fejlede absolut intet.

Morgenudsigt fra hotelværelset

Aftenudsigt fra hotelværelset

Vi ankom til byen om aftenen og efter installation pÃ¥ værelset gik vi ud for at finde aftensmad. Efter et par dage i totalt tosomhed i en bil pÃ¥ lande- og motorvej, var det (for mig) intimiderende pludselig at være havnet midt i en storby med alt hvad dertil hører af skumle typer pÃ¥ gadehjørnerne, høj musik, voldsom trafik og i det hele taget gang i den. MisforstÃ¥ mig ikke - jeg elsker storbyer (jeg var TOSSET med New York) - men jeg var naivt uforberedt pÃ¥ at New Orleans ogsÃ¥ var en pulserende storby. MÃ¥ske drillede hormonerne mig ogsÃ¥ en smule lige den aften…

Vi travede under alle omstændigheder ned til French Quarter for at finde en spisebiks. Vi drejede ned af en gade, som lignede et sted med liv for at prøve lykken der. Jo tak - det var så helt tilfældigvis Bourbon Street. Det var en kedelig tirsdag aften udenfor sæsonen, så der var ikke mange mennesker i gaden, men det forhindrede ikke spille/spisestederne i at brage sindssygt høj musik ud på gaden fra alle retninger. Og det forhinderede heller ikke ivrige bartendere, tjenere og gadesælgere i at overfalde os. Jeg var slet ikke i gear til så meget falballade og nød på ingen måde besøget i en af USA´s mest berømte gader. Næ, det var ikke det mindste spor sjovt (hvorfor jeg heller ikke fik taget nogle billeder den aften).

Det værste var, at det var os umuligt at finde et spisested, som passede til vores temperament. Af en eller anden grund - trods gennemtrawling af området - kunne det ikke lykkes os at ramme de steder, hvor god mad og hyggelig atmosfære gik hånd i hånd. For at slippe for det påtrængende musikhelvede på spisestederne i Bourbon Street, endte vi i en tyndt befolket bistro i en sidegade, hvor vi fik serveret den elendigste jambalaya og cola lavet på pulver og klorvand til særdeles ublu priser, den dårlige kvalitet taget i betragtning. Øv, hvor var det bare en skodaften!

Det hele kunne vist bare være ligemeget, så vi kaldte det herefter en aften og startede forfra på byen næste formiddag.

Vejret var fantastisk. Solen skinnede, men kulden havde alligevel godt friskt tag i luften. Herligt vejr til byvandring.

Vi boede tæt på Louisiana Superdome, som NFL-tilhængeren Anton gerne ville tjekke ud. Det er stedet hvor football-holdet Louisiana New Orleans Saints har hjemmebane og den sportsfacilitet, som har været vært for flest Super Bowl´s. For mig er disse oplysninger lige fedt - men han tog jo også med mig op til Lauras hus ;-)

Gennem byen løber jo floden Missisippi. Nede ved flodpromenaden var der fornemme bygninger og det var tydeligvis en turistmagnet om sommeren. Vi var der helt udenfor sæsonen, så hestevognene holdt i kø for at tage os med (det kom de nu ikke til) og lokale hang ud på promenaden og nød solen. Enkelte gademusikanter skabte en laid back og autentisk stemning - det hele bar så meget præg at af være nedlukket og dog smagte det alligevel af fugl. Der var rigtig dejligt, der på flodpromenaden.

Udsigt med floden i ryggen

Her er jeg drejet 180 grader rundt og har hestevognene bag mig.

Humøret fra aftenen før havde heldigvis også vendt

French Quarter by day var længder mere charmerende end om natten. Fine gamle huse med smedejernsaltaner, velholdt med blomster og planter - meget, meget pænt.

Vi fandt en lille café med livemusik at hænge ud på og drak varm kakao i vintersolen.  Den varme kakao var igen kedeligt pulver og termokandevand serveret i papkrus - ikke det mest ophidsende, men vi havde efterhånden forstået at dette område bare var turistiet på den kedelige måde - omend der samtidig var hyggeligt. Vi var glade for at have det nogenlunde for sig selv.

Hyggelige, sorte mænd; præcis som livemusik i New Orleans skal være. Vi fik tømt alle vores tunge mønter ud i deres krukke til “tips”.

I New Orleans kører de hyggeligste gamle sporvogne rundt i gaderne. De kostede nul og niks at benytte (cirka 1 dollar) og der var gooood plads i dem. Igen - vi var der udenfor sæsonen, for vognene får primært lov at køre for turisternes skyld og dette gælder åbenbart også om vinteren. Vi hoppede naturligvis på en af de fine vogne.

Heldigvis var der enkelt anden lokal passager med i vognen, som skulle af før os. Eller ville vi ikke have vidst at man skal trække i snoren, der løber langs vinduerne, for at signalere når man vil af. Dette trick fik vi gavn af senere oppe i Memphis, som også har gamle sporvogne kørende i midtown.

Vi slog et smut forbi Bourbon Street i dagslys, for det er jo en gade som det hører sig til at stifte bekendtskab med, når man besøger New Orleans. Jeg måtte endnu gang konstatere at barer og høj musik på stribe slet ikke er mig - men jeg var selvfølgelig også gravid og kedelig. Jeg kan sagtens se for mig, hvordan man kan fyre den af til den lyse morgen i gaden - men for mig var det mere end rigeligt blot at vejre gadens dagsstemning.

Om aftenen ville vi undgÃ¥ den forrige dags turistfadæse til aftensmad, sÃ¥ vi spurgte os frem hos hotellets concierge. Han kørte os hen til Mulate´s, en traditionel Cajun-restaurant i folkekøkkenstil med afslappet halbalstemning og rødternede duge. Der var vanvittigt rart at være og lige noget for os. Anton fik noget krydret alligatorhejs og jeg fik en blandet tallerken med alskens lækkerier fra vandet - catfish, alligator, kæmperejer, østers og meget, meget mere. Det var plain, det var folkeligt og det var ualmindeligt velsmagende! Hold op, hvor kunne jeg lige nu og her spise der igen - uanfægtet at det ellers er tid til morgenmad for mig ligenu…

Vi tilbragte i alt to hele dage og tre overnatninger i New Orleans. Vi traskede rundt og indsnusede byen og besøgte et stort akvarium - men mere om det senere.

Vi sÃ¥ ikke noget til Katrinas ødelæggelser. Vi bevægede os jo primært rundt i byens centrum og her sÃ¥s ingen præg efter orkanen længere. NÃ¥r vi kørte i byens yderomrÃ¥der, var der bestemt huse og omrÃ¥der som sÃ¥ forblæste og faldefærdige ud, men det var for os umuligt at afgøre om det var pga. orkanen eller “blot” almindelig fattigdom og forfald. Det er svært at udtale sig om, nÃ¥r man ikke har besøgt byen før.

Kommende temaer fra turen: Maden i USA, Memphis, Vilde dyr og Graceland.

Tidligere temaer: Lauras Hus, On the road og Hoteller og moteller.

Ham gider jeg godt være faster til.

Poser til bæstets bæ og tis.

Ja, i morges blev jeg sgu faster for anden gang i mit liv. Det er 9 år siden sidst det skete - som tiden dog flyver!

Veerne havde meldt sin ankomst kl. 4 i nat, forældreparret meldte sin ankomst på hospitalet kl. 7.30 i morges og den lille dreng meldte sin ankomst kl. 9 i morges. Effektivitet så det batter og ikke så meget pjat dér :-)

Han skulle efter sigende være smuk og helt perfekt, men jeg har stadig til gode at tage ham i øjesyn. Det bliver forhåbentlig i morgen - jeg glæder mig!

Jeg synes i øvrigt, at det var ualmindelig pænt af Fætter, at han ventede med at komme til verden, til jeg havde overstået mine eksamener. Hæ.

Det var ikke den bedste eksamen nogensinde, men absolut heller ikke den værste. Synes at det var et helt ok eksamenssæt, som spændte bredt, hvilket gav god mulighed for at demonstrere nogle af de ting, som rent faktisk er feset ind på lystavlen.

Jeg ved, at jeg har begået et par brølere og nogle andre ting har jeg formuleret yderst vagt og usikkert - men jeg ved også at der var mange ting, som jeg havde styr på og har svaret vældig fyldestgørende på. Det ene må opveje det andet, tænker jeg - så jeg har besluttet med mig selv at den eksamen sgu nok er bestået.

Med den type eksamen er der altid en usikkerhed lige indtil man modtager sin karakter, men jeg vælger altså at se lyst på mine muligheder - også velvidende at jeg ikke ligger i skalaens top.

Jeg har hovedpine, er træt som et alderdomshjem bag øjnene og dybt asocial. Jeg skal restituere.

Det gør jeg med min dyne, min sofa, mit tv, min hund og min dejligt sushi-fyldte mave :-)

Når jeg sidder på min læsepind, laver Gule Fugl akrobatiske øvelser på sin pind - som hun opfatter lampen værende som.

Stræk…

…og bøj

Leger lige flyvemaskine…

…og gør klar til landing

Ups. Vi tager lige en svingom med lampen i stedet.

Børste synes at det ser sjovt ud og vil være med. Men det gider Gule Fugl ikke. Hun leger helst alene - så sekundet efter er hun forduftet. Tjek lige den interesserede spøgelseshund i baggrunden ;-)

Den leg fik Børste ikke meget glæde af, så han smutter også. 

Og jeg læser videre. Det er nu ret hyggeligt med sådan et par fuglespektakler.

Den gik vist helt fint. Faktisk føltes den for let. Det giver mig en urolig følelse af at jeg måske har været en totalt spasser og misforstået alle opgaverne. Men skal vi dog ikke vælge at tro, at det er en kombo af at jeg slet ikke er så dum til epidemiologi og at det vitterligt var et relativt let eksamenssæt?

Jeg tror selv på det :-)

Det kunne være dejligt hvis jeg har samme følelse efter i morgen, men det er desværre nok temmelig usandsynligt. Vidensdemonstration er bare langt mere krævende end formelanvendelse.

I dag skal jeg til eksamen i epidemiologi. 4 timers skriftlig fra 8.30-12.30, men jeg går formentlig før tid. Det er regne- og tænkeopgaver med hjælpemidler tilladt og det er gået rimeligt fornuftigt med at lave gamle eksamenssæt sammen med Ninna, så jeg er ikke så bekymret for denne eksamen (og har da heller ikke forberedt mig så meget som jeg kunne).

Det er i morgen det store, stygge slag stÃ¥r. Det er ogsÃ¥ 4 timer skriftlig fra 13.30-17.30 og der gÃ¥r jeg højst sandsynligt ikke før tid. Det er Klinik for Store Husdyr og absolut helt uden hjælpemidler. It´s all in the head…Faget dækker over sÃ¥ godt som alt vedr. heste, kvæg, svin og fÃ¥r/geder. Sygdomme, diagnostik, terapi, prognose og teoretisk kirurgi. Pensum nærmer sig noget der ligner 8-9.000 sider (har ikke gidet tælle) - sÃ¥ der er ikke mange, som nÃ¥r at læse det hele. Heller ikke jeg - og jeg har ikke engang haft ret meget undervisning samtidig de sidste par mÃ¥neder.

Det er en eksamen som SKAL bestås af flere årsager. Dels er det mit 3. forsøg (og derefter kræves der dispensation for at gå op igen) - dels vil det være alt for surt at gå på barsel uden at have den overstået. Det er ikke fordi jeg er dumpet to gange tidligere - jeg er blot udeblevet i for sen tid til at kunne afmelde eksamen. Første gang måtte jeg udeblive, fordi jeg måtte vælge mellem at satse på Klinik for Mindre Husdyr og Klinik for Store Husdyr - og valgte det første. Anden gang måtte jeg udeblive fordi jeg blev gravid meget hurtigere end forventet og re-eksamen lå lige oveni den periode, hvor jeg sov hele dagen på sofaen og ikke havde kræfter til at åbne en bog. Så denne gang skal det altså gå!

Nu får jeg lige overstået epi - og så er det hjem og på læsehesten igen.