VetRan

Jeg smurte madpakke og fyldte et par dunke vand, spændte hunden for barnevognen og så drog vi afsted. Jeg ville en tur ud på Amager Fælled.

Jeg gik forbi havnebadet ved Fisketorvet med kig til Langebro i baggrunden og dernæst over cykel/fodgængerbroen til Islands Brygge

Overalt er der nybyggeri - både på den ene og på den anden side af vandet.

Vel ovre på Fælleden var det blevet madpakketid, mens Linus lurepassede i skyggen.

Hvis man bliver desorienteret, kan man altid navigere efter rådhustårnet eller koncerthuset. Så har man da en idé om hvilken retning man bevæger sig.

På Fælleden er der både brede veje og mere barnevognsudfordrende terræn.

Kvæg kan man også møde på sin vej, og sørme om det ikke var tilladt at gå igennem området med hund i snor.

Selvfølgelig havde kreaturerne valgt at placere sig midt pÃ¥ stien. En smule angstprovokerende, syntes Barkas, som krøb langs med barnevognen indtil vi var forbi de “farlige” dyr.

Sådan en oplevelse giver god tørst, men jeg var beredt.

Linus sov det meste af tiden, men var da oppe og nyde vejret på en bænk, hvor også han fik stillet tørsten. Noget af tiden, når vi gik mod solen, lå han i sin vogn og kiggede på træerne og den blå himmel.

Da vi kom hjem igen til vores egen lille oase på Vesterbro, havde vi været på farten i 4½ time! Skridttælleren viste 22253 skridt - omtrent 11 km. Så havde jeg også fortjent en skildpaddeis.

Jeg siger ikke hvem, der har været mest træt her til aften, men det var ikke Linus. Og det var heller ikke mig.

Den seneste uges gode tid har blandt andet resulteret i dette tørklæde i tykt bomuldsgarn. Godt til en kølig sommerdag! Jeg tænkte at jeg hellere måtte lægge ud med noget nemt, når nu afbrydelserne er oftere.

Næste projekt er en kende mere ambitiøst, da jeg har fundet det i den amerikanske hæklebog, jeg købte med hjem fra Memphis. Der bliver en del oversættelsesarbejde til at starte med, men så skulle det det forhåbentlig køre. Skulderdimsen skal hækles i det blødeste, dejlige grå merino, som også er hjembragt fra Memphis. Jeg er så spændt på at komme i gang!

Det er da altid noget at man kan bruge sin gode evne til udenadslære under barsel også.

Indtil videre kan jeg samtlige vers i Hør den lille stær, Kaptajn Sorte Bill, Elefantens Vuggevise, Lille sky gik morgentur, Rapanden Rasmus, Jeg er en papegøje, Heksemutter lod en tudse, Mariehønen Evigglad, Langt ude i skoven, Langt oppe bag Norges kyster og Jeg ved en lærkerede udenad. Og så har jeg helt sikkert glemt nogle.

Kender jeg mig selv ret, kommer der mange, mange, mange flere sange til på min indre pladespiller de næste par år. Min gamle blokfløjte er i øvrigt også blevet støvet af og introduceret til det måbende barn.

Jeg har taget 2 beslutninger vedrørende min barselstid. Den ene handler om tiden her og nu, den anden på lidt længere sigt.

Jeg har indset at det er alt for tidligt at vende tilbage til studiet allerede i slutningen af september. Ikke fordi jeg ikke gerne vil igang igen, for det glæder jeg mig meget til, men fordi jeg kan mærke at knap 7 måneders barsel simpelthen er for lidt. Halvdelen af tiden snart gået allerede! Derfor udskyder jeg studiestart til november i stedet for. Det vil ikke forlænge mit studie særlig meget, men det er halvanden måned ekstra som har stor betydning for mig på dette tidspunkt af Linus´ liv.

At jeg får halvanden måned længere barsel har også en lille fordel i forhold til institutionsplads. Der er 18 måneders ventetid på Vesterbro (et sindssygt børneboom på Vesterbro de senere år har skabt de vanvittige ventelister), så vi får et stort problem i den retning. Jo længere jeg og bagefter Anton kan holde den gående med barsel, ferie, fridage osv. jo bedre.

Den anden beslutning handler om min tid her og nu. Jeg går jo til babysvømning om lørdagen og yoga om torsdagen. Desuden er mødregruppen lige startet op. Det betyder 3 faste aftaler om ugen og det er for meget, når der også skal være plads til de løse (både de sociale og de mere pligtfyldte ting som læge og den slags). Det seneste lange stykke tid har jeg afgjort haft for meget at se til. Hver gang jeg har haft en hjemmedag, har jeg udelukkende brugt den på enten at lade op uden at lave en snus udover Linuspasning eller suse rundt og få ordnet indkøb, rengøring osv. Og da jeg jo er verdens største hjemmemenneske er det bare ikke godt nok! Jeg skal have tid til at nyde at jeg har et nemt barn, som rent faktisk giver mig mulighed for at få strikket, syet, læst, gå lange ture med barnevogn og hund, tænke bare en enkelt faglig tanke i ny og næ og den slags - hvis ellers jeg selv skaber rammerne for det!

Så de rammer har jeg skabt ved at love mig selv: 1. at lave større mellemrum mellem de sociale aftaler og 2. at stoppe til yoga. Jeg har været mægtig glad for graviditetsyogaen og også efterfødselsyogaen, men set i forhold til hvilket projekt det er tage afsted med Linus til noget hvor halvdelen af den dyre undervisningstid går med at passe barnet (som selvfølgelig ikke hører blandt de børn som bare sover i sin lift mens mor dyrker yoga) og at hele dagen går med det, er det ikke det værd.

Den seneste uge har været bemærkelsesværdig fri for aftaler og det har været en enorm befrielse. Det er den slags som skaber grundlag for at jeg i dag tog ned i Vesterbro Svømmehal og svømmede en lille times tid efter Anton kom hjem, for bagefter at vende hjem til mine egne hjemmebagte blomkålsmuffins og en kæmpe skål grøn salat. Ja, det føles rigtigt sådan her! Linus har såmænd også bedst at være hjemme alene med mig det meste af tiden.

…med helt nye interesser.

“Skriv lige til mig nÃ¥r han har skidt” var Antons ord inden han drog pÃ¥ arbejde i morges.

Sagen er den at Linus pt. ikke har skidt i 2 døgn. Det er helt normalt for brystbørn, men naturligvis en kilde til stor interesse fra forældrenes side med sådan en tikkende lortebombe i huset. Man venter bare at den sprænger på det mest ubelejlige tidspunkt. Og når det sker, skal jeg altså underrette den nysgerrige fader ASAP!

Jeg synes ikke at der er mange ulemper ved at have en baby in tha house.

Men en af dem er helt klart at vi kun kan se et enkelt afsnit af Battlestar Galactica pr. aften, da det er for ufornuftigt at komme for sent i seng.

Hold kæft, jeg er hooked på den serie!

Æblet falder nok ikke så langt fra stammen. Sådan fandt jeg Barkas liggende i går aftes op ad sofaen. Det er sgu da ikke helt normalt.

Tossehund.

Jeg har to yndlingsbeklædningsgenstande i øjeblikket. Mine turkise stofstøvler og mine nye “strivrede” pyjamasbukser.

Der er ikke et øje tørt, når jeg lufter mine to baryler på Vesterbro i den mundering.

Jeg dansede twist and shout på stuegulvet i går aftes.

Barkas og Linus syntes at jeg var mægtig skæg. Anton synes vist bare at jeg er en tosse. Sådan helt generelt faktisk.