VetRan

Far: Lugt lige til barnets hoved

Mor (blåøjet): *snifsnif* Hmm, det lugter lidt surt

Far (glad): Ja, ikke! Da vi lå og sov, lå han med hovedet i min armhule og jeg svedte simpelthen som et svin!

Mor (råber): Adr! Adr! Møgkæreste! Du lokkede mig i en fælde!!!!!

Far griner og mor mukker.

Netto havde hårbøjler til en 10´er, som jeg fiksede op med stjerner. Bøjlen i de pink/røde nuancer har jeg selv betrukket med en stofrest og jeg kan se i min kæmpesæk med stofrester at der er grobund for rigtig mange flotte hjemmebetrukne bøjler - med eller uden stjerner.

Stjernen ude til venstre er et impulsivt eksperiment med noget filtstrimmel jeg havde sliggende. Den er lidt kluntet og jeg er ikke helt overbevist om om ideen er god, men den er da egentligt meget sjov og blød og hyggelig og fin på samme tid.

Anyway - nu er der venindegaver på lager til det næste stykke tid.

Jeg har et plantedilemma.

Det er fordi jeg ejer sådan en højst umoderne yucca-agtig palmefætter, som har været i min besiddelse siden jeg boede hjemme (dvs. jeg har haft den i mindst 15 år).

Den bor i en gammel Madam Blå kedel og det har så gjort de sidste cirka 12 år.

I de 12 år den har boet i kedlen har den aldrig fået skiftet jord eller blevet gødet og jeg vander den så godt som aldrig. Alligevel trives den jo tilsyndeladende meget godt. Indtil for nylig stod den relativt uset i et hjørne i køkkenet, men da jeg har sat nogle hylder op der hvor den stod før, har jeg ikke rigtig nogen plads til den længere.

Dilemmaet er:

På den ene side synes jeg palmen er håbløst grim, kikset og totalt outdatet. Stilmæssigt hører den overhovedet ikke til i mit hjem. Samtidig har jeg også lidt dårlig samvittighed over den yderst dårlige plantevelfærd, for selv om den lever fint nok i sin kedel, ved jeg jo godt at den ville have det bedre i en større potte med ny jord. Men for det første ved jeg slet ikke hvordan jeg skal få rødderne ud af kedlen uden enten at skære rødderne eller kedlen i stykker - for det andet gider jeg ikke gøre mig det besvær for en plante, som jeg synes er grim (og som jeg i øvrigt ikke har noget sted at stille).

På den anden side har jeg det også lidt dårligt ved tanken om at skaffe mig af med den stædige palme (læs: stille den ud til storskrald). Normalt er jeg ellers ikke sentimental omkring planter, men denne her har jo udvist ekstreme overlevelsesevner under særdeles ukærlige forhold, og det kan man da næsten ikke andet end elske den en lille smule for? Samtidig har den jo fulgt mig i tykt og tyndt i 15 år og været flyttet med rundt alle de 27 (eller i hvert fald 10) forskellige steder jeg har boet. Man kan da næsten ikke kassere en så vedholdende og trofast plante uanset hvor uskøn den er?

Det er jo i og for sig ikke til at fatte at det kun er et øjeblik siden at jeg lå på barselsstuen og ventede på at farmand skulle returnere fra skadestuen med denne her lille krabat på brystet, som tog sit livs første lur udenfor livmoderen.

Og nu…

…rejser han sig op ved alt hvad han kommer i nærheden af og det er inklusiv mine bukseben, så hvis du kigger ind af mine vinduer en dag og ser mig stå i bar røv, så er det bare fordi Linus har trukket bukserne ned på mig.

Det går lidt mere trægt med at sidde selv, men han kommer efter det. Her sad han da så længe uden at title at jeg kunne nå at hente kameraet :-)

Nu har jeg i 10 år haft en hund som var bange for støvsugeren, men den er Linus ikke bidt på. Faktisk er han helt tosset med støvsugeren og især når jeg svinger den! Men jeg støvsugede jo også hans legetæppe mens han lå på det - i de gode gamle bliver-liggende-hvor-man-bliver-placeret-dage.

Linus har nu travlt med at forfølge dels selve støvsugeren, dels støvsugerhovedet. Imens kigger Barkas tvivlsomt på - jeg tror ikke han er helt tryg ved kombinationen af husstandens absolut farligste genstand og baby.

Og snart får jeg slet ikke tid til at støvsuge, men jeg må jo sætte min lid til at Anton også gider underholde barnet med lidt rengøring i ny og næ, når han går på barsel :-)

Det er blevet noget af en tung krabat af slæbe rundt på. Og fødderne stikker nu udenfor fleecen.

No wonder at jeg har myoser i skuldrene.

Så fikst, så fikst.

Ideen er nappet fra den lokale Stof2000 og skulle du have lyst at eftergøre det, går der 4 stykker målebånd af 45-50 cm pr. stjerne (dvs. man kan lave 3 stjerner af 4 målebånd på 150 cm).

Linus har lagt sig rigtig godt til rette til sin middagslur:

Men bortset ovenstående nyerhvervede evne, går det forrygende. Både på soveområdet og i det hele taget. Det er lidt som at have fået sit liv tilbage, når der med gigantstor succes er indført strikt soveregime med faste putteritualer og sovetider og en rigid regel om at man ikke forlader sin egen seng på sit eget værelse i tidsrummet kl 20-5.30. Kl. 5.30 er der grønt lys for at komme ind i dobbeltsengen til en ammetår, hvis man skulle have behov for det (men ikke før). Og vi hører heller ikke noget fra ham tidligere, så kl. 5.30 eller lidt senere bliver der øffet og jeg henter ham og efter lidt mælk sover vi videre til kl. 7. Det kan man ikke klage over.

Disse dejlige aftentimer med voksentid er så ikke blevet brugt foran computeren. Faktisk er det så længe siden at jeg har tjekket mail og den slags, at jeg tilsidst var lidt angst for konceptet. At jeg bare slet ikke GAD kommunikere med omverdenen og da slet ikke hvis jeg skulle tage stilling til noget.

Men voksentiden går så i stedet med at male køkken (farver er tilbage i boligen!). Se hvor fint:

…og spille MarioKart på Wii´en, se den sidste sæson af Battlestar Galactica og lege guitarhelt i natbukser (ja, det ku´ ligeså godt have været mig på billedet):

Men i den forgange uge har der såmænd også været plads til mere kulturelle indslag som besøg på Louisiana og Zoologisk Have (nøj, et fint elefantanlæg!).

Kun en måned til studiestart! Jeg glæder mig, men du GODESTE, hvor er der meget jeg skal nå inden udover at lege, putte, hygge og grine med Linus (to do-listen er alenlang og jeg når ikke det hele: male stuen, male skriveborde, købe diverse hylder m.m. i Ikea, sætte diverse hylder m.m. op i stuen, hækle sjælevarmer færdig, læse Øen af i går færdig, læse lidt mere i reproduktions- og obstetrikbogen, efterfødselsgymnastik hver fredag, vandaerobic hver mandag, lave flere hårbøjler med flettede målebåndsstjerner, reparere diverse tøj på symaskinen og jeg kunne fortsætte i det uendelige).

Men nummer 1 er altså at hygge. Basta :-)