Falsk strubehoste
Linus har i de første 9 måneder af sit liv været mirakuløst forskånet for sygdom.
Det måtte jo have en ende og i går, da han var kommet i seng, vågnede han kort efter med et akut og temmelig voldsomt sælhunde-hosteanfald. Han var ret åndedrætsbesværet. Jeg mente jo, at kunne huske noget om sælhunde og søløver i børnesygdomsbogen og alt passede på en prik på falsk strubehoste - og den har nemlig oftest et fredeligt forløb. Derfor var jeg helt rolig da jeg ringede til vagtlægen. Jeg var også helt rolig, da han efter at have lyttet til Linus´ vejrtrækning gennem telefonen, ikke tøvede med at sende en læge ud for at tjekke ham. Jeg var også helt rolig, da han sagde at vi skulle ringe 112 hvis der opstod den mindste forværring.
Det blev heldigvis ikke aktuelt. Den ordinerede kolde luft (jeg tror at Vesterbros samlede bestand af pingviner flyttede ind i vores stue i går aftes) og det at sidde op hjalp utrolig meget, og da lægen ankom, var han så frisk at han smilede da hun satte stetoskopet på hans bryst. Hun var ikke bekymret, bekræftede diagnosen og gentog at vi ikke skulle tøve med at ringe efter ambulance ved forværring.
Vi flyttede hans seng ind i vores soveværelse, for at kunne lytte efter ham. Det kunne vi dog have sparet os, for ganske hurtigt fandt vi ud af at han KUN kunne sove mellem os i dobbeltsengen stablet op med en pude og kun i intervaller af højst 3 kvarter før sælhunden gøede (og græd) løs igen. Det var rigtig hårdt for os alle. Jeg undrer mig over, at jeg efter en lang skoledag, stadig hænger sammen nu. Men vi har jo generelt fået vores nattesøvn i vid udstrækning siden han blev født, så vi har vist ikke rigtig kredit til at beklage os over en enkelt totalt elendig nat ;-)
Jeg synes, der er bedring. Han slimer stadig og hoster og er hæs. Han sover ikke så godt, men bedre end i går. Jeg regner naivt med en bedre nat i nat.
Det er så synd for ham. Og hans forældre. Men det er altså også en lille smule sødt med et sygt barn. For en gangs skyld gider han sidde helt stille på skødet af én og han kan falde i søvn i mine arme (har han aldrig kunne før - ikke engang som spæd). I eftermiddag lå jeg to timer sammen med ham inde i sengen - han sov i arm med mig og jeg fik ikke lukket et øje pga. den forvredne armstilling samt hans højlydte vejrtrækning. Men hyggeligt var det nu alligevel med den lille varme, tryghedssøgende bylt.
December 10th, 2009 at 7:51
Jeg håber, han er i bedring samt at han vokser fra det.
Det sidste har jeg desværre aldrig selv gjort, sÃ¥ for anden gang pÃ¥ en mÃ¥ned “hygger” jeg mig med falsk strubehoste. :-(
Det er ikke sÃ¥ meget hosten, men mere det at min Skat ingen søvn fÃ¥r pÃ¥ grund af den og sÃ¥ alle de dumme bemærkninger med … at nok er du en lille lort, men barn er du altsÃ¥ ikke, sÃ¥ det burde du været vokset fra, jeg er ved at være træt af.
Stort knus til jer alle tre fra en, der kender til det fra sin egen krop.
December 10th, 2009 at 8:29
Ej, det forstår jeg da godt du er træt af, Tine! Jeg har forstået det sådan at grunden til at små børn får det og som regel ikke voksne, er fordi de små børns slimhinde i svælget er løst tilhæftet og derfor kan svulme mere op. Så du har måske også en løs slimhinde ;-)
Vi har i øvrigt haft besøg af søløven hele natten igen :-/
December 10th, 2009 at 8:40
Det lyder ikke behageligt, hÃ¥ber snart han fÃ¥r det bedre…
December 11th, 2009 at 8:32
Puhada…. rigtig god bedring til ham. HÃ¥ber, det er hurtigt overstÃ¥et!
December 11th, 2009 at 9:31
Rigtig god bedring med ham, håber snart det bliver bedre! Når ens barn er sygt, så sætter man så meget pris på, at man har et barn, der sjældent er det - for ganske mange små døjer jo med rigtig meget. Hos os takker vi dagligt for Noras gode helbred - at hun så har døjet med sine dumme polypper og mandler ( samt kolik ), det er jo noget andet;-)
December 12th, 2009 at 9:22
Rigtig god bedring til det lille pus! Håber han vokser fra det! Og rigtig glædelig jul til jer alle 3 :)
December 14th, 2009 at 10:14
Ã…hr, du er for sej! Jeg var gÃ¥et helt i hundene (no pun intended), hvis det var Arthur. Jeg kan huske, jeg læste en meget grum artikel i et eller andet forælder-blad om falsk strubehoste, og siden den læsning (og de tÃ¥rer), sÃ¥ er jeg ræd for den sælhund. Men du gør jo det helt rigtige - holder dit hoved og bette Linus’ krop kold. Jeg hÃ¥ber, det gÃ¥r bedre med ham :-)
P.s. Ja, det er lidt hyggeligt med et sygt barn. Jo større de er, jo mindre gider de at putte, sÃ¥ feber kan blive en kærkommen lejlighed til at nusse knægten (sagde den onde, onde mor, der faktisk ogsÃ¥ ‘nød’ at trøste bassen, da han en dag faldt tre gange i træk - ‘nååårh, kom hen til mor, sÃ¥ puster jeg og aer dig’).