Jeg er her endnu

Vi har det dejligt.

Linus er overalt og har i knap to uger gået mere end han kravler. Han klapper kage på opfordring, rækker armene over hovedet når adspurgt hvor stor han er, han putter ting ind i hinanden og tager dem op igen, han forærer os (og Barkas) sit legetøj, han dør af grin, når vi leger fangeleg og er i det taget rigtig sjov, underholdende og en anelse udmattende i øjeblikket.

Jul og nytår var lige øjet med familiehygge, som man sætter helt anderledes pris på når man han sådan en lille entertainer med sig - men også voksenfester hvor Linus sov ude. Og vi nyder det sidstnævnte meget :-)

Jeg har ikke læst et ord siden jeg gik på juleferie, for Anton har puklet på sit arbejde både før og efter jul, så jeg har stillet bøgerne i bero og været mor på fuld tid. I morgen - selvom det er søndag - starter hverdagen. Jeg tager ind på biblioteket på universitetet og læser og det gør jeg hver dag i den kommende uge, hvor jeg stadig har juleferie. Derefter starter undervisningen, som kører helt op til mine to eksamener d. 26. og 28. januar. Og der skal også lige presses endnu et 3 døgns-ophold i Holstrebro ind inden eksamen. Januar bliver fuldstændig vanvittig - men ovenpå denne juleferie, er jeg nødt til at sætte alle sejl ind for at bestå de to fag, Reproduktion og Obstetrik.

Fik jeg sagt at Anton officielt er på barsel nu? Kan I høre både hans og mit jubelskrig!!!!??

10 Responses to “Jeg er her endnu”

  1. Esther Says:

    Dejligt at høre fra dig igen.

    Jeps, jubelskriget gav genlyd helt herned :o)

    Min januar bliver også rimelig sej, men jeg har trods alt ingen eksamener.

    Godt nytår!

  2. Randi Says:

    Det er bare toppen med mand på barsel :-)
    Esther - januar er vist en måned mange mennesker bare skal have overstået, sådan er det vist bare ;-)

  3. Maria Says:

    Dejligt, at I har det godt - det er jo læænge siden, vi har hørt fra dig her i blogland (men det skal der selvfølgelig også være plads til! ;-)

    I øvrigt blev jeg rigtig glad, da du ogsÃ¥ brugte ordet ‘udmattende’, for hold op de størrelser kan gøre en blød i knæene, men ogsÃ¥ øm i anklerne af alt det løberi og underholdning, de kræver.

    Jeg er enig med jer begge - januar skal bare overstÃ¥es. Men det skal februar sÃ¥dan set ogsÃ¥, før vi kan runde det forbistrede speciale af (og ja, dette er en overspringshandling, da jeg burde sidde og skrive lige NU, suk…).

    Hils dem alle tre derhjemme :-)

  4. Lisa Says:

    Godt at høre fra dig igen:-) dejligt at du kan slappe lidt af igen, nu når Anton er på barsel, så har du ikke det at tænke på:-)

  5. Grith Lygum Says:

    Dejligt med tiltrængt juleferie og Anton-barsel til jer, og ja, lyder som om januar bare skal gå - så godt som muligt:-)
    God læselyst og alt det der.
    Kram herfra.

  6. Deborah Says:

    Jeg var bange for, han var blevet alvorligt syg ham den bette. Men det er han så heldigvis ikke. Der er drøn på, kan jeg godt fornemme. Og som du siger bliver det en hård januar.

    Pas nu lidt på dig trods alt og så Godt Nytår.

  7. Randi Says:

    Tusind tak og i lige måde, Deborah :-) Vi fejler heldigvis ingen verdens ting udover den moderne børnefamilies travlhed :-)

  8. hypotheek Says:

    Hoeveel kan ik lenen? (hypotheek). Wat worden mijn maandlasten? (hypotheek) … Hoeveel hypotheek heb ik nodig? Hoe hoog is de boete die ik nu zou moeten

  9. lenen Says:

    U wilt geld lenen zonder BKR toetsing? De opties hiervoor worden groter, kijk verder en ontdek hoe u wél geld kunt lenen, snel & eenvoudig.

  10. lenen zonder bkr toetsing Says:

    Lenen zonder BKR toetsing gaat vandaag heel gemakkelijk. Binnen een paar uur geld lenen zonder BKR toetsing doet u hier, lees snel verder

Leave a Reply