Skindet på næsen er tyndt

Det dér eksamenshejs i sidste uge, ik´? Det gik jo skidegodt. Obstetrik: Bestået (og ville gerne have haft en karakter, da det gik så fint, men bedømmelsen var nu engang bestået/ikke bestået) og Reproduktion: 10. Yihaa! Aldrig mere Holstebro - MEDMINDRE det er med langt hyggeligere formål for øje - fx. at besøge Anita igen ;-)

Jeg kom hjem fra eksamen i Jylland torsdag aften sent og fredag var der dømt splat. Hele weekenden var booket op med arbejde (som jeg var nødt til da jeg havde sagt en del vagter fra i eksamensperioden). I mandags startede mit næste kursus, Modul 2 på min differentiering i Biomedicin.

Jeg har glædet mig voldsomt meget til dette modul, men det holder slet, slet ikke at starte på et fuldtidskursus med et meget komplekst pensum 3 dage efter en helvedseksamensmåned. Så kursusopstarten er druknet i at overleve hverdagen, og det gør absolut intet godt for motivationen og engagementet at der ikke har været mulighed for at restituere det mindste efter sidste fag. Lortenye studieordning, som har fjernet mellemugen! At Anton har fået en dårlig arm og er halvsløj og at Linus er kampforkølet hjælper ikke yderligere. Jeg har været væk to dage nu fra skolen. Og det ærgrer mig. Og piner mig. Men det har ikke kunne hænge sammen på anden måde. Øv for en opstart!

Jeg trænger til ferie :-(

7 Responses to “Skindet pÃ¥ næsen er tyndt”

  1. anette Says:

    Tillykke med bestået og med 10-tallet :-)

    Kan godt forstå, at du trænger til ferie med det program du har i øjeblikket.

  2. Grith Lygum Says:

    Øv, øv, øv. Sygdom kommer aldrig belejligt, og slet ikke når man i forvejen er udkørt og slidt! Prøv at få tanket op på en eller anden måde, selv de små ting kan gøre en stor forskel. Og så husk, nogle gange må man bare gøre det, så godt man kan - så bliver det ikke sådan, som man havde planlagt det, men bare anderledes - og så lang tid, man gør sit bedste, er det faneme også godt nok, ik honey:-) Kram til jer!

  3. Madambat Says:

    Nyd din sejrer - du stiller høje forventninger til dig selv og når dine mål :)

    Du jonglerer med mand, barn og karriere uden at tabe boldene…

    Og husk næste Ã¥r at bestille en rejse sydpÃ¥ næste vinterferie… Det kan gøres ret billigt… og kurerer bedre smÃ¥ snotnæser og stressede mødre end alverdens medicin. Kan med succes gøres med og uden mand…;) Med mand er det totalt familiehygge… Uden er det totalt at genvinde sin frihed og opleve at man kan rejse pÃ¥ eventyr med barn… og sÃ¥ stÃ¥r der en mand der har savnet jer helt vildt i lufthavnen, nÃ¥r I kommer hjem… den søde adskillelse.

  4. Randi Says:

    Tak for en skøn kommentar, Madambat. Jeg er også stolt over at nå mine mål og stadig føle at jeg er en god mor og en god kæreste :-)
    Det med varm vinterferie må helt klart prøves, når jeg indenfor overskuelig fremtid ikke skal sidde med næsen i bøgerne i alle ferier ;-)

  5. hypotheek Says:

    Bereken zelf uw hypotheek. Hypotheek berekenen? Maak snel een indicatieve berekening van het maximale leenbedrag van uw hypotheek.

  6. lenen Says:

    U wilt geld lenen zonder BKR toetsing? De opties hiervoor worden groter, kijk verder en ontdek hoe u wél geld kunt lenen, snel & eenvoudig.

  7. lenen zonder bkr toetsing Says:

    Lenen zonder BKR toetsing gaat vandaag heel gemakkelijk. Binnen een paar uur geld lenen zonder BKR toetsing doet u hier, lees snel verder

Leave a Reply