Dag tre og fire
Onsdag var det aftalen at jeg skulle hente Linus lidt i 11- dvs. lige før de skulle spise frokost. På det tidspunkt plejer han nemlig at være helt og aldeles grydeklar til at sove.
Da jeg kom, var maden kommet lidt tidligt og han havde virket frisk, så de var begyndt at give ham mad. Så sad han der glad og aldeles ikke søvnig og skovlede boller i karry i sig. Herligt! Efter maden ville han da bare ned og lege på gulvet og det gik der så en halv times tid med, hvor jeg bare sad på sidelinien og ventede på at han skulle gnide øjne. Han hyggede sig stort!
Så i dag, torsdag, hentede Anton ham først efter frokost og han (altså Linus) var i alt 3 timer i vuggestuen. Ingen problemer. Han har ikke klynket en eneste gang i løbet af de første fire dage og han laver spas med pædagogerne. I morgen skal han prøve at sove til middag der. Hvis det fortsætter i denne dur, har han allerede adapteret sin nye rytme med at sove senere end hidtil. Jeg er glad og lidt målløs over at vi har produceret et så selvstændigt barn. Jeg ved selvfølgelig godt at der kan komme en reaktion på alt det nye senere hen, men det er da alt andet lige en fantastisk begyndelse.
Og vi er SÅ glade for endelig at få ham ind i den hverdag, der skal kendetegne vores liv de næste år.
May 6th, 2010 at 18:41
Det virker som om det er en glad dreng med masser af selvtillid og gå-på-mod, som nu starter i vuggestue. Håber, at det fortsætter på samme måde :-)
May 6th, 2010 at 18:50
Ja, det er lige præcis sådan det er, anette. Det er virkelig rart at det ikke gør det mindste ondt at aflevere ham.
May 6th, 2010 at 20:39
Jeg kan huske med Gustav, at han bare var SÅ parat til vuggestue, legekammerater og gang i den og indkøringen gik helt smertefrit. Det lyder til at det er det samme med Linus og det glæder mig rigtig meget :)
May 6th, 2010 at 21:27
Det er da for fedt, når det er sådan, Frederikke.
Meget kan man sige om Kbh´s lange ventelister, men for vores vedkommende har det klart betydet at både vi voksne og Linus har været top-parate til vuggestue. Hvis vi havde fået plads da han var 9 eller 10 mdr, havde vi jo taget den, men ikke været nær så parate som vi er nu. Nu er det bare en nydelse ;-)
Det kan jeg heldigvis også sige med ro i sindet fordi jeg ved at qua Antons sene mødetider og mine fleksible fyraftenstider, vil Linus det første år ikke få voldsomt lange dage i institution. Det ændrer sig jo sandsynligvis når jeg får job efter endt uddannelse.
May 7th, 2010 at 8:22
Skønt med nem indkøring :-) Der er ikke noget mere hjerteskærende og dagsødelæggende, nÃ¥r poden græder (og strækker armene ud og rÃ¥ber ‘mooaaar, ikke gÃ¥!’ - sÃ¥dan nogle dage havde vi for nogle uger siden - avs!).
Jeg ser det også helt klart som en sund udviklet psyke (så meget, som det kan være i den alder), at han har gå-på-mod og selvstændighed nok til ikke at være over jer. Arthur var heldigvis på samme måde, og han var indkørt superhurtigt (de gjorde ikke så meget ud af det som jeres VG, tror jeg - mener vi havde 3-4 dages indkøring, så var det bare ud af røret. Og det gik egentlig fint).
Tillykke med pladsen i øvrigt - det har jeg slet ikke fået skrevet :-)
May 7th, 2010 at 10:50
Og P.S. Kan godt være at der kommer en tÃ¥rer eller to, nÃ¥r han bliver lidt ældre og han skal afsted for gang nr. 106… For de fleste kommer der perioder eller bare enkelte dage, hvor man egentlig godt kunne tænke sig mor og far blev bare en halv time længere ;) Men seriøst… vi har da ogsÃ¥ dage hvor vi helst bare ville blive i sengen eller hygge med ungerne og manden, men hvor arbejdet eller studiet kalder, sÃ¥ hvorfor under vi ikke børnene at slippe afsted med en enkelt dÃ¥rlig morgen engang i mellem ;) Tilgengæld kommer i med Linus indstilling nok ogsÃ¥ til at se den modsatte side… hvor man slæber afsted FRA institutionen med et halvsurt barn der slet ikke var færdigt med at lege….LOL
May 7th, 2010 at 20:54
Hvor er det herligt med en god og nem indkøring - det viser jo bare, at I har givet ham det grundlæggend gode hjemmefra, nemlig selvstændigheden, og at han har været SÅ parat til at møde verden:-)
Nora var ogsÃ¥ bare sÃ¥ parat, trods de kun 10 mÃ¥neder, hun var kørt nemt ind, og vi er sÃ¥ de forældre, der nærmest mÃ¥ trække vores barn med os hjem:-) Der er ikke noget bedre, end nÃ¥r ens barn ved puttetid sir´; “Jeg skal i børnehave i morgen ik”? “Jo, det skal du.” “Jeg elsker min børnehave!” “Hvor er det dejligt skat!”:-)
May 16th, 2010 at 19:46
Det er bare så sødt og fedt at Nora siger sådan :-)